Det er desværre ikke altid det går lige godt her i kagekøkkenet. Jeg har det med kun at dele mine succeser, men I skal vide at der bag de fine kager gemmer sig rigtig mange fejlede forsøg. Derfor får I her et lille indblik i et projekt der gik galt, og hvor det gik galt henne. Så undgår I forhåbentlig at lave samme fejl næste gang I giver jer I kast med at lave budding. For når det lykkes, så er de altså
Jeg havde indtil i går aldrig prøvet at lave budding selv, men har smagt det mange gange, tilberedt af buddingdronningen Marie Holm. Har vist også proklameret herinde en del gange, at jeg er vild med hendes buddingbog, som jeg dog desværre ikke har fået taget mig sammen til at købe endnu…
Fra Maries buddinger ved jeg, at en budding er (eller i hvert fald har potentiale til at være) fløjsblød, let og fuld af lækker smag. Det lyder uimodståeligt, ikke?
For et par uger siden fik jeg Maries opskrift på saltkaramelbudding, og dertil fik jeg også en buddingform. Så var der altså ikke nogen undskyldning for ikke at komme i gang. Skulle bare lige samle mod. Indtil i går, hvor jeg handlede ind og impulsivt smed alle ingredienserne til buddingen i kurven.
Opskriften var nem at følge, og det tog endda ikke særlig lang tid at lave buddingcremen. Så langt så godt. Umiddelbart var jeg positivt indtillet. Indtil jeg opdagede alle klumperne i cremen. For pokker da! Cremen, som jeg ellers havde passet så godt på, mens den stod på blusset, var en grynet masse der med garanti havde fået alt for meget varme. Øv! Marie har fortalt mig, at hvis uheldet er ude er det bare frem med stavblenderen. Desværre ejer jeg ikke en stavblender, så jeg fandt den finmaskede sigte frem, hældte cremen igennem og tænkte at det måtte være redningen. Cremen røg i formen og formen røg i køleskabet.
Fast forward til i dag, hvor buddingen skulle stå sin prøve og “svuppes” ud på fadet. Marie anbefaler, at man dupper buddingformen i varmt vand i 10 sekunder, så siderne smelter let og buddingen dermed kan glide ud af formen. Jeg fyldte en stor gryde med varmt vand, dyppede buddingformen og talte til 10. Buddingformen blev vendt på hovedet og “svup”, den løsnede sig med det samme. Da jeg løftede formen af buddingen opdagede jeg til min skræk at det løb ned med smeltet budding ad siderne. Det gør egentlig ikke så meget, andet end at buddingen mister et par skønhedspoints på det. Og så irriterer det lige lidt ekstra.
Da buddingen blev anrettet på fadet blev det også lige pludselig meget tydeligt, at jeg ikke havde fået sigtet alle grynene fra buddingcremen. For det spejlblanke overflade, som jeg ellers synes buddinger plejer at have, var skiftet ud med en mere nupret én af slagsen.
Jeg synes nu jeg fik reddet det hele meget godt med de fine stedmoderblomster <3
Alt i alt, så blev det en budding med et par skønhedsfejl. Men ved i hvad? Den smager stadig himmelsk! Og nu har jeg lært at jeg skal huske at bruge termometer næste gang jeg varmer buddingcreme. Og jeg skal være ekstra hurtig med at dyppe formen i det varme vand.
Hvad med jer? Kan I genkende situationen? Har I lyst til at dele nogle af jeres fejlslagne bageoplevelser?
