Siden jeg delte billeder fra Selmas fest tilbage i august har jeg fået enormt mange henvendelser på, hvor jeg har købt mine invitationer. Det er faktisk nogle jeg selv har designet, og derfor har jeg tænkt på, at jeg gerne vil dele designet med jer, så flere får glæde af dem.
Invitationerne til Selmas fest hyggede jeg med sådan med at lave mens jeg gik hjemme på barsel med hende, og resultatet blev også bare så fint og så meget “os”. Jeg elsker det rolige design, de douce farver og de gudesmukke blomster. Det hele er meget enkelt, ligetil og vigtigst af alt udstrålede invitationerne den stemning vi gerne ville tage videre med til festen.
Du kan få invitationen på to måder:
1) Gør-det-selv-måden
Jeg sender dig filen og du tilpasser og redigerer selv teksten i Adobe Illustrator.
Pris: 100 kr.
eller
2) “Jeg-laver-det-hele-for-jer”-måden
I sender mig den tekst I ønsker at have på invitationerne, og så tilpasser jeg dem for jer så alt bliver efter jeres ønske. Derefter får I tilsendt den færdige fil som en trykklar version, og I kan selv printe eller få trykt på trykkeri.
Pris: 400 kr.
Invitationen er i alm. postkortstørrelse (A6). Vi fik vores invitationer trykt på lækkert tykt papir hos Jespersen Tryk under Langebro i København, da de gav det bedste tilbud. Ellers har jeg også god erfaring med Lasertryk og TrykTeam, som jeg tit har benyttet mig af før i arbejdssammenhænge. Invitationerne kan selvfølgelig også printes selv derhjemme.
Jeg har lavet tre versioner af invitationen: “Barnedåb”, “Navngivning” og “En lille fest”. Nogle fester passer jo bare ikke ind i i kategorierne barnedåb eller navngivning, og derfor kaldte vi også selv vores arrangement for “En lille fest for Selma”.
Send mig en mail på cecilia.fahlstrom@gmail.com med den tekst du ønsker i invitationen, og så sender jeg den tilbage til dig som trykklar pdf-fil.
Obs. Det er ikke tilladt at bruge filerne til videresalg eller i andre kommercielle sammenhænge.