Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Varm chokolade med vanilje og et hint af chili

copenhagen-cakes-varm-chokolade-med-chili-1
Foto: Lars E.

Så kom kulden da lige pludselig, hva? Jeg har været en del rundt på cyklen i dag, og kan godt love at jeg fra det øjeblik jeg steg op på cyklen inderlig fortrød at jeg hverken fik hue eller vanter med mig. Det er skisme noget, der gør ondt på ører og fingre, av altså!
Til gengæld varmede jeg mig ved tanken om at der ventede mig varm chokolade derhjemme, og det bliver der altså drukket en del af for tiden. Måske lidt for meget endda, men jeg har lige en periode hvor varm chokolade i alle slags afskygninger har fået en renæssance (og det skal selvfølgelig helst serveres med masser af flødeskum på toppen!). I dag tager vi den dog med en lækker kugle vaniljeis i, mums!

En gang for laaaaang tid siden udviklede jeg en ordentlig omgang opskrifter til et opskriftshæfte for Toms Chokolade. Jeg kom forleden i tanker om, at jeg dengang lavede en mega lækker varm chokolade med vanilje og et lille hint af chili, og derfor fandt jeg opskriften frem og fik brygget en farligt lækker omgang igen.

Denne her kakao er altså lige så god som jeg husker den! Og derfor vil jeg selvfølgelig lige dele opskrifter med jer her.

Ingredienser (til 2 personer)
Halvdelen af en rød chili
1 vaniljestang
6 dl mælk
1 tsk honning
150 g mørk chokolade (70 %), grofthakket
Sukker efter behov

Topping: Evt. flødeskum eller en god vaniljeis

  • Skær chilien i små stykker, split vaniljestangen på midten og skrab kornene ud.
  • Varm mælken op i en gryde på komfuret sammen med honning, chili, vaniljekorn og vaniljestang. Lad det stå op trække ved svag varme i 5 minutter.
  • Hæld den varme mælkeblanding over chokoladen i en skål, og pisk indtil chokoladen er opløst.
  • Smag chokoladen til, og tilsæt sukker om nødvendigt.
  • Sigt chili og vaniljestænger fra og hæld den varme chokolade i kopper.
  • Server evt. med flødeskum eller en kugle vaniljeis.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (0)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.