Det er mig en kæmpe glæde og ære at endelig kunne meddele, at jeg er blevet officiel ambassadør for Olympus. Det er en opgave jeg tager på mig med stolthed og oprigtighed, for det er ikke nogen hemmelighed, at jeg både privat og i arbejdssammenhæng længe har sværget til Olympus’ kameraer og udstyr.
For at fejre samarbejdet udlodder Olympus og jeg dette fantastisk flotte – og ikke mindst fremragende – kamera Olympus Pen E-P5 med tilhørende 14/42 EZ Zoom-objektiv og selvfølgelig også den flotte strap. Konkurrencen foregår som noget nyt ikke her på bloggen men ovre på min Instagram @copenhagencakes, hvor du kan deltage ved at skrive en kommentar.
Olympus Pen-kameraet er mit foretrukne kamera on-the-go. Det har den perfekte størrelse, det tager stjernegode billeder og så skader det bestemt ikke, at det er super flot. Jeg har tidligere vist, hvordan kameraet har kæmpe fordele når det kommer til at fotografere på udfordrende områder, f.eks. når det er nødvendigt at flippe skærmen op og/eller fotografere via wifi med sin smartphone som fjernbetjening. Da jeg første gang begyndte at skyde billeder med mit Pen-kamera forelskede jeg mig derfor ret hurtigt i det, og det er nærmest med mig overalt hvor jeg går.
Konkurrencen varer til torsdag d. 3/12 kl. 12.00, hvor jeg trækker en vinder.
Held og lykke <3