Nogle gange støder man på et projekt der er så ærligt og varmhjertet, at man bare er nødt til at dele det med andre. Sådan havde jeg det da jeg opdagede det nystartede italienske brand Sofia.
Sofia er en lille familiedrevet virksomhed med base i Danmark, der forhandler italienske specialiteter, sat I værk af de tre unge søstre Ilaria, Stefania og og Marianna. Søstrene besluttede at iværksætte drømmen om Sofia, da Ilaria efter mange års ophold i Danmark havde bidt mærke i det danske markeds generelle mangel på ægte italienske produkter af gode råmaterialer og fra ærlige produktionsmetoder.
Jeg har brugt mange dagdrømmende øjeblikke på at surfe rundt på Sofias smukke webshop hvorfra jeg har fundet noget af det mest fantastiske kvalitetsmel, som giver det bedste brød jeg endnu har prøvet at bage (jeg lover at komme med en opskrift herinde).
Derfor er det med enorm glæde at jeg i samarbejde med Sofia nu kan løfte sløret for en fantastisk giveaway, hvor du har mulighed for at vinde “The Perfect Baking Set” med produkter til en værdi af 341 kr.
Sættet indeholder følgende:
Naturally White Wheat Flour: Naturligt, hvidt italiensk hvedemel (uden kemisk blegemiddel, som man desværre ofte finder i andre meltyper). Giver en flot blød dej, velegnet til alle typer bagning, men i særdeleshed surdejsbrød.
Bio Cereal Mix Baking Flour: Mel af kornblanding med masser af smag, der bruges blandet sammen med andre meltyper til bagning af skønne brød og kager.
Italian Apples, Raisins & Pine Nuts Jam: En flot og smagfuld marmelade af italienske æbler, rosiner og pinjekerner. Marmeladen kan bruges både som fyld i bagværk, men selvfølgelig også direkte på brød og ost. Ingredienserne til marmeladen bearbejdes samme dag som de indsamles for at garantere mest mulig smag og optimal friskhed.
Pistachio Sweet Cream: Dette lækre produkt fungerer som intet mindre end en pistacie-Nutella! Brug det f.eks. på lyst brød, rugbrød eller pandekager. Portionerne laves i små oplag, naturligvis uden brug af konserveringsmidler, tilsætningsstoffer eller andre kemikalier.
Italian Extra Virgin Oil: Denne olivenolies presses af oliven fra den mest udsøgte olivensort Coratina fra Puglia. Olien virker måske som et pudsigt match i dette samlede bagesæt, men tilstedeværelsen er på ingen måde tilfældig. I det italienske køkken fungerer olivenolie nemlig ofte som et substitut for smør hvilket giver brød og bagværk en lettere smag med en fantastisk aroma.
Alt du skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar i kommentarfeltet nedenunder hvor du giver et bud på, hvad du mon får lyst til at bage/kreere/kokkerere med et eller flere produkter fra “The Perfect Baking Set”.
Jeg glæder mig til at blive inspireret af alle jeres skønne idéer!
Konkurrencen varer fra dags dato indtil lørdag d. 30/11 kl. 12:00. Vinderen findes ved tilfældig lodtrækning.
Præmien kan kun sendes til adresser i Danmark og Sverige.