Tag-arkiv: rejse

Postkort fra Røros


For en uge siden gik jeg rundt i vinterstøvler med knælange udsokker, to striktrøjer og en uldfrakke, halstørklæde, hue og vanter, og jeg frøs stadig. Men kulden var slet ikke noget jeg tænkte over, for jeg vandrede rundt på en fejldside og var fuld af lykke over at være lige dér hvor jeg var. Kulde eller ej.

Oveni al travlheden med mit bogskriveri, så fandt jeg lige tre dages pusterum hvor jeg tog til Røros i landsdelen Trøndelag i Norge, små 400 km nord for Oslo. Her fik jeg fyldt lungerne med frisk luft og tømt mine tanker for arbejdsstress og storbytravlhed.
Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 16
Røros er en lille by med omkring 5.500 indbyggere. Byen er placeret ganske in the middle of nowhere, for her fandt man en gang kobber i undergrunden, og vupti, så var der forudsætninger for en kobbermine, og dermed grundlag for beboelse. Byens afsides beliggenhed er netop i dag hvorfor man skal tage dertil, og faktisk blev Røros i 1980 optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og jeg kan virkelig se hvorfor – her er de smukkeste omgivelser med optimale forhold for langrendsskiløb om vinteren. Om sommeren tager turisterne hertil for at vandre i bjergene(/fjeldene), fiske, gå på jagt m.m.

For at komme dertil fløj jeg med fly fra Kastrup til Oslo, og derfra videre med verdens mindste pastelgrønne propelfly til Røros.

Over 1.000 billeder fik jeg fyldt mit kamera med mens jeg var i Røros. E T T U S I N D E! Det har været så svært at sortere i billederne, for jeg vil jo gerne vise jer det hele. Ikke desto mindre har jeg har fundet et lille udvalg, som jeg akkompagnerer med lidt tekst. Det bliver fordelt over to blog-indlæg, så I har endnu mere Røros-skønhed I kan glæde jer til. Jeg håber det vil give jer mod på et norsk fjeldeventyr. Mit norske bekendtskab er i hvert fald først begyndt, og jeg har allerede overtalt min kæreste til at vi sammen skal prøve det dér med en bjælkehytte, ingen elektricitet, – 40 °C, aftener med ild i pejsen og dagene fulde af eventyr på langrendsski.




Et af mine første eventyr i Røros foregik med fart over feltet. Jeg troede simpelthen det var løgn, og hoppede bogstavelig talt af glæde, da jeg fandt ud af at jeg var inviteret ud at køre med hundeslæde hos Alaskan Husky Tours. En ægte slæde blev det dog ikke til, da det forudsætter sne, i stedet spændte vi hundene på en slæde med hjul, og vupti, så var vi over alle bjerge.
Turen tog et par timer, og det var om at holde tungen lige i munden hele vejen, for hundene har fart på, og de løber lige stærkt uanset om der er skarpe sving, huller i jorden eller store sten der skal forceres.
Undervejs gjorde vi et stop for at give hundene vand, og jeg nåede lige at knibe mig i armen og nyde den smukke natur mens jeg hurtigt fik taget nogle billeder.




I Røros er der rensdyr, og går man langt nok op i fjeldene kan man være så heldig at se dem. Er man i Røros på det rigtige tidspunkt af året kan man også være heldig at se nogle gå rundt i foldene hos Rørosrein, der ligger 10 minutters gåtur fra centrum. Desværre var jeg der lige “in between seasons”, og der var ingen rensdyr at se (øv! Så må jeg jo tage tilbage et andet tidspunkt…). Hos Rørosrein holdes der rensdyr efter samiske traditioner, og når dyrene slagtes går det eftertragtede kød i høj pris. Hos selve Rørosrein, der drives af en passioneret familie, er også et lille slagteri og enorme kølerum, hvor rensdyrpølser og kød hænger i snorlige rækker for at tørre inden det sælges videre.


Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 11
Men jeg var i Røros boede jeg på Røros Hotell. Jeg var ude hele dagen alle dage, så det var ikke meget tid der blev tilbragt på hotellet, men én vigtig ting derfra vil jeg dog vise jer: Maden! I Røros er man stolt af at bruge lokale kvalitetsråvarer, så min første frokost på hotellet måtte selvfølgelig afspejle dette. Her fik jeg et traditionelt “Røroskt” måltid, med skindstegt fjeldørred og rodfrugtpuré, og til dessert var der Tjukkmjølkbrulé med multesyltetøy, selvfølgelig lavet på økologisk tykmælk fra det lokale mejeri (som jeg besøgte den efterfølgende dag).
Øllen dertil var også lokalt brygget, og se lige en gang en fin etiket! Jeg falder nemt for gudesmukt produktdesign, og denne øl måtte jeg altså fange et billede af inden den forsvandt!

Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 17
Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 18
Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 15
Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 14
Til slut vil jeg vise jer lidt naturbilleder, fordi det nu engang gjorde så stort indtryk på mig. Efter at have været et døgn alene i Røros ankom en anden dansk blogger, Carla, og sammen hoppede vi i vandreskoene og gik på udflugt med retning “opad”. Vi fandt en langrendsrute som fungerede udmærket på gåben, og opad kom vi! På vejen til toppen måtte der gøres mange stop for at hhv. beundre udsigten og mæske sig i krekling, blåbær og tyttebær der groede over det hele.


Indlægget er sponsoreret.

En lille guide til det sødeste Wien

Collage

I sommers var jeg på en helt fantastisk lille veninde-tur til Wien, og der fandt jeg de skønneste kage-forretninger og hyggelige caféer, som jeg vil dele med jer!

Jeg kan bruge rigtig meget plads på at forklare, hvor skøn en by Wien er. Men før I bliver trætte af mine rosende ord vil jeg i stedet nøjes med lynhurtigt at opfordre alle til at booke plads på det første og bedste fly mod Wien – du vil ikke fortryde det! Og når du så kommer til Wien, så vil du forstå hvorfor.

Collage1DSC_0326Collage2

På adressen Währinger Straße 6-8, 1090 Wien, ligger Café Français. Café Français er den hyggeligste, fineste café, hvor vi endte med at spise morgenmad to gange. Vi ville faktisk have været der hele tre gange, men vi kom desværre forgæves en søndag, hvor der var lukket.

Caféen er utrolig smukt indrettet, med flotte pastelfarver, rå træborde og fine blomster på bordene. Der er 13 (!) forskellige morgenmadstallerkener at vælge imellem, lige fra det enkle med kaffe, friskbagt croissant og vand, til det overdådige med frisk frugt, baguette, laks, champagne og meget mere. Vi bestilte noget midt i mellem, og fik masser af frisk frugt, omeletter, cappuccinoer, french toast, yoghurt og selvfølgelig friskpresset appelsinjuice.

Caféens priser er aldeles fair og betjeningen var meget venlig! Vi lagde omkring 6 € pr person for en morgenmadstallerken. Kaffe bestilte vi derudover.
Næste gang jeg kommer til Wien vil jeg bo på et hotel klods op ad Café Français, så jeg kan spise min morgenmad der hver dag.

DSC_0260Collage3DSC_0268DSC_0278DSC_0283

Et must-see i Wien, hvis man er lige så kageglad som jeg, er Pure Living Bakery, som man finder på adressen Altgasse 12, 1130 Wien.

Vi havde egentlig glemt at vi skulle forbi, men på feriens sidste dag kom vi lige pludselig i tanke om vores to-do-liste, og så marcherede vi af sted mod det lille bageri. Jeg er SÅ glad for, at vi nåede at besøge stedet! Egentlig ville jeg ønske, at vi havde besøgt Pure Living Bakery på feriens første dag, så vi kunne have nået at komme forbi igen flere gange de efterfølgende dage…

Når man træder ind i bageriet er det som at træde ind i en helt anden verden. Vi var fuldstændig målløse af en fine indretning indenfor. Vi kom dog forbi på en dag hvor termometeret viste 30 grader, så vi var selvfølgelig nødt til at sidde udenfor.
Jeg bestilte en æblecrumble og min veninde bestilte en bærcrumble. Begge med en god klat flødeskum, eller Schlagobers – selvfølgelig. Begge tærter var fantastiske, men bærtærten tog uden tvivl sejren. Ved siden af fik vi en iskaffe og en ordenlig bombe af en Banana Caramelcrunch Shake med vanilje, banan, karamel, flødeskum, karamelsauce og Twix.

Pure Living Bakery serverer i øvrigt også bagels og sandwiches, så man kan sagtens tage sin frokost dér, hvis man ikke er i sit kage-hungrende hjørne!

Collage5DSC_0365Collage6Jeg har tidligere beskrevet, hvordan jeg på min rejse blev knusforelsket i den wienerske konditori-kultur. Hvor man i København mødes til en snak over en cappuccino på en kaffebar, så mødes man i Wien over en lille, men overdådig, konditorkage på et konditori. Jeg elsker det! Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne finde et klasse-konditori på hvert et københavnsk gadehjørne. Men på den anden side ville det nok være lidt farligt for mit sukkerindtag, hvis alle mine kaffedates pludselig blev skiftet ud til kagedates. Det må indtil videre blive ved tanken!

Hvis man i Wien skal besøge et konditori (og det skal man!), så skal man ikke vælge et hvilket som helst konditori, men det verdenskendte Hofzuckerbäckerei Demel, der har sine stolte historiske traditioner helt tilbage fra 1787. Demel ligger på Kohlmarkt 14, 1010 Wien.
De forklædeklædte tjenerinder, der fået sit eget tilnavn Demelinerinnen, holder traditionerne i hævd, både hvad angår den sort/hvide uniform, men også når det kommer til betjeningen af kunderne. Her bliver alle – turister som wienerske stamkunder – tiltalt på tysk med et “Haben schon gewählt?“. Er det ikke herligt!?

Vi havde på forhånd fået anbefalet at købe en meget berømt lille kage: Schokolade Bombe. Den så meget intens ud, så ved siden af købte vi en let og yndig Passionsfrucht Torte. Det var den perfekte kombi, for selvom chokoladebomben var overraskende let og elegant, var det nu alligevel meget passende med en syrlig og frisk dessert som sidevogn.
Passionsfrugtstærten har jeg senere genskabt med stor succes – opskriften finder du her.

Konditoriet huser i øvrigt også en fin lille chokoladeshop, hvor man kan købe østrigske chokoladespecialiteter og tusindvis andre lækkerier.

Collage 4En sidste ting man bestemt ikke må glemme, når man er i Wien, er boblerne. For pokker da, de wienske bobler er gode, friske og ikke mindst billige. Udnyt lige chancen til at få et glas bobler til din morgenmad, frokost og aftensmad – hver dag!