Tag-arkiv: marcipan

Galette med rabarber, bær og marcipan

Copenhagen-cakes-galette-med-rabarber-baer-og-marcipan

“Hvordan går det med køkkenet” er nok det spørgsmål jeg bliver stillet mest for tiden. For som I måske ved har vi igangsat den helt store køkkenrenovation herhjemme, hvilket jeg bl.a. skrev lidt om i første del af min køkkenføljeton her. Men det med renovering af et af hjemmets vigtigste rum, det er ikke bare sådan ligetil, og det har vist sig at være en lidt større mundfuld end vi havde regnet med. Der har været forsinkelser med stort set ALT. Nu har vi været uden køkken i næsten to måneder, og man begynder efterhånden at vænne sig til enten take-away eller rugbrødsmadder til aftensmad. Ret sørgerligt!

Men én ting er ikke at kunne lave aftensmad. En anden ting er bagværk! Gæt engang om jeg har opbygget en kæmpe omgang bageabstinenser…! Nu hvor sommeren er over os har jeg sådan haft lyst til at bage søde sager med bær og rabarber, altså som i masser af rabarber! Men det har simpelthen ikke været muligt… Indtil nu! Læs resten

Glædelig jul – julebagning i sidste øjeblik

Glædelig jul! I dag står den på hygge og samvær med familien. Formiddagen er tilbragt hjemme i Københavnerlejligheden med min søde kæreste, hvor vi traditionen tro har nydt god morgenmad og udvekslet gaver, fordi vi ikke kan vente til i aften. Nu står den på lidt rengøring efter i går, hvor vi havde gæster på besøg til lillejuleaften. Hvis det holder op med at regne går vi nok en tur ud og nyder stilheden ved kanalerne, og inden vi tager videre mod juleaftensdestinationen skal vi lige nå at se Nightmare before Christmas – jeg elsker den film, og ser den hver jul uden undtagelse!

Der har været masser af julerier i mit kagekøkken de sidste par år i december måned, så her vil jeg give jer en lille opsamling på nogle af de lækre opskrifter, der endte på bloggen. Der er både nogle af de større kagebageprojekter, og nogle af de hurtige (men lækre) marcipankonfektidéer. Det kunne jo være jeg kunne opfordre jer til at gå sammen i køkkenet og smitte hinanden med lidt julebageglæde når nu de næste par dage alligevel er fridage…
I mellemtiden er jeg allerede klar med smækrelækre nytårsopskrifter – men det er en helt anden historie, og dem skal I nok få set så snart vi når på den anden side af julen.

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul <3

Copenhagen Cakes Copenhagencakes Lakridslagkage 6
Gingerbreadlagkage med lakrids

Julekrydret roulade med tyttebær Copenhagen Cakes 2
Julekrydret roulade med tyttebær

Copenhagen Cakes Copenhagencakes Varm Chokolade Papirsugerør 1
Chokoladepinde til varm chokolade

Copenhagen Cakes Copenhagencakes Gingerbread Lagkage
Gingerbreadlagkage med cream cheese-frosting

Lakrids
Marcipankugler med lakrids

DSC_0334Marcipansnebolde med lakrids, frysetørret hindbær og pufsukker

DSC_1047_1
Chokoladetrøfler

Copenhagen Cakes Cake Pops 3
Jule-cake pops af dadelkakaotrøfler (en af mine absolutte favoritter!)

DSC_0020 copyRis à la brûlée (en klar dessertfavorit og genial idé til genbrug af risengrødsrester – prøv den!)

Lækre små mazarintærter med fersken

DSC_0560 copyDer er virkelig stilhed her i kage-land, og det føles bare helt forkert!

Jeg knokler sådan med eksamener, så derfor bliver der desværre ikke meget tid til kagebagning, prøvesmagning, billedtagning og alt det der. Øv hvor jeg altså savner det!

Her i weekenden havde jeg min læsegruppe på besøg, og så så jeg altså mit snit til at byde dem på kage.

Det blev til dette eksperiment, som jeg må indrømme virkelig lykkedes. Mazarinkage – sød, skønt og dejligt – med friske ferskner. Sikke et match!

DSC_0558 copyDSC_0562 copyNæste gang jeg bager disse tærte-herligheder vil jeg overveje at rive lidt lækker citronskal ned i dejen. Dét tror jeg passer noget så godt til.

Husk at servere med f.eks. crème fraîche eller en god vaniljeis.

Ingredienser (ca. 5 små tærter)
ca. 3-4 ferskner
1 spsk rørsukker
Korn fra ½ stang Bourbon vanille eller 1 hel stang “alm.” vanilje
125 g blødt smør
125 g sukker
125 g marcipan
2 æg
50 g mel

Serveres f.eks. med crème fraîche

  • Forvarm ovnen på 175 °C.
  • Skyl fersknerne og skær to af dem i tynde skiver. Læg skiverne i en skål og hæld rørsukker og vaniljekorn over. Vend det hele rundt indtil sukkeret og vaniljen er fordelt godt. Stil skålen til side.
  • I en anden skål piskes smør og sukker lyst og luftigt ved høj hastighed.
  • Riv marcipanen ned i smør- og sukkerblandingen og rør rundt.
  • Tilsæt æggene under piskning.
  • Den sidste fersken (eller de sidste to ferskner – alt efter hvor meget frugt du kan lide i din kage) skæres i små tern, der forsigtigt vendes rundt i dejen.
  • Tilsæt til sidst melet, og rør rundt til dejen er ensartet.
  • Hæld dejen i smurte forme og fordel de tynde ferskenskiver ud over.
  • Kagerne bages ved 175 °C i ca. 20 minutter indtil de er let gyldne på toppen og der ikke hænger dej ved en strikkepind/bagenål når du stikker den i kagen.
  • Når kagerne er færdigbagt tages de ud af ovnen og stilles til afkøling.

Velbekomme!

Hindbærflødeboller med bund af lakridsmarcipan

DSC_0029 copyfoto(3) copyJeg elsker alt ved flødeboller! Jeg elsker at lave dem, jeg elsker at se på dem, jeg elsker at servere dem, jeg elsker at spise dem. Egentlig kender jeg slet ikke nogen, der ikke elsker flødeboller!

Én af grundene til, at flødeboller er så sjove at lave, er at de virkelig kan varieres på alle mulige måder. Blandt mine favoritter er de helt almindelige (of course), passionsfrugt og så selvfølgelig disse med hindbær og lakrids.

DSC_0018 copyFor at lave disse flødeboller har jeg brugt min sædvanlige flødebolleopskrift som du finder lige her. Til opskriften har jeg tilføjet lidt ekstra ingredienser: I flødebolleskummet har jeg tilsat frysetørret hindbærpulver (1-2 tsk, smag til) og en lille smule lyserød pastafarve. Flødebollebunden er lavet af lakridsmarcipan (du kan enten købe færdiglavet lakridsmarcipan eller du kan bruge almindelig marcipan æltet sammen med lakridspulver). Jeg har lavet flødebollerne i silikoneforme, det synes jeg både er smukkest og nemmest.

Jeg har “støbt” flødebollerne i en silikoneform. Jeg synes det er super nemt at lave flødebollerne på denne måde, og som en ekstra bonus bliver de super flotte. Den flotte “diamantform” finder du her.

For at tilsætte lidt ekstra lakridssmag har jeg drysset flødebollerne med fint lakridspulver inden jeg har “lagt låg på”. På ovenstående billede kan du se hvordan.

Inden servering pyntede jeg de små lækkerbidskener med kandiserede rosenblade. Det er smukt at se på, og så er hemmeligheden at det lige kan bruges til at dække, hvis der er kommet et knæk eller ujævnhed i chokoladen… 😉

Hvad er jeres favorit flødebollesmag?

Marcipankonfekt med appelsin og After Eight

DSC_0032 copyHer er en omgang julekonfekt, der virkelig smager af noget!

Jeg er normalt ikke meget for marcipan og faktisk slet ikke nougat, så dét der med at lave julekonfekt af de to ting har jeg aldrig været særlig vild med. Men konfekt hører julen til, og da jeg eeelsker bagt marcipan har jeg leget lidt med marcipandejen, tilsat appelsinskal, vanilje og After Eight og vupti – så smager det bare som en drøm!

DSC_0047 copyDenne opskrift er perfekt til jul, men i særdeleshed også til nytår! Det er jo i virkeligheden en ganske almindelig opskrift på kransekagemasse, blot med nogle ekstra tilsatte ingredienser. Jeg har pyntet halvdelen med grønt krymmel og sat en julestjerne på, så de er rigtig julede, og den anden halvdel har jeg forklædt med sølvkrymmel og en masse glimmer – så er der konfekt til nytårsaften!
Du kan sagtens lave konfekten nu, og så lægge det i fryseren og tage det frem til nytår. Jeg vil blot anbefale at du venter med chokolade- og krymmelpynten indtil konfekten skal serveres.

Dette bliver den sidste After Eight-opskrift for denne gang, men det har været en virkelig spændende udfordring, og jeg synes det har været så sjovt at kreere en masse læææækre opskrifter med den labre chokolade! Det har resulteret i en masse kreativitet og “tænken-udenfor-boksen”, helt fantastisk!

Hvis du har lyst til at se flere opskrifter med After Eight har jeg opskriften på Gateau Marcel med After Eight her, chokolademousse med After Eight her, chokoladefondant med After Eight her og kæmpe eskimo med After Eight her. I kan se endnu flere opskrifter inde på After Eights danske Facebookside her.

DSC_0025 copy

Ingredienser (ca. 30 stk.)
400 g marcipan
140 g flormelis
ca. 37 g æggehvide
Fintreven skal af 1 øko. appelsin
Vaniljekorn fra 1 Bourbon vaniljestang
1 tsk vaniljeekstrakt
ca. 6 stk After Eight Fine Sticks
100 g god, mørk chokolade

Jeg starter med at vise en lille video af, hvordan jeg har båret mig ad. Det burde medvirke til at gøre teksten lidt mere forståelig.

  • Forvarm ovnen på 220 ºC (ikke varmluft).
  • Alle ingredienser (bortset fra After Eight og chokolade) æltes sammen indtil marcipanmassen er flot og ensartet.
  • Læg marcipanen i en pose og giv den 20 sekunder i mikroovnen – evt. lidt længere – så den bliver blødere og mere medgørlig.
  • Den blødgjorte marcipanmasse lægges i en sprøjtepose med tyl i (jeg har brugt Wiltons tyl nr. 1M).
  • Beklæd en bageplade med bagepapir, og sprøjt først ca. 30 bunde (det er nu ovenstående video kan være af nytte).
  • Med en rund pind eller lignende (jeg har brugt enden af en plasticske) laver du en lille fordybning i midten af hver marcipanring. Det er nemmest hvis du lige dypper pinden i vand inden du laver hullet – så klistrer marcipanen ikke.
  • Hak After Eight-pindene fint, og hæld lidt i hver fordybning, og sprøjt derefter et “låg” ovenpå.
  • Bag marcipankonfekten i ovnen i ca. 6-8 minutter, måske mere, måske mindre. Alle ovne er forskellige, så hold godt øje og tag konfekten ud når den har fået lidt farve.
  • Lad marcipankonfekten køle af.
  • Smelt chokoladen over et vandbad, dyp bunden af hvert stykke konfekt og stil det til tørre på et ark bagepapir. Hvis du har chokolade til overs kan du sprøjte lidt chokolade “zig-zag tilfældigt” over konfekten.

Velbekomme!