Tag-arkiv: Hermesetas

Bananbrød med pistacienødder

SPONSORERET AF HERMESETAS

Efterårstid er lig med rustikke kager og kager, der smager af ren og skær hygge! Her her jeg kreeret et bagværk som jeg mener nærmest er manifestationen af hygge, nemlig et godt gammeldags bananbrød, dog tilsat et crunchy og mega velsmagende touch af grøn pistacie. Bananbrødet er GE-NI-ALT til vennebesøg og kaffehygge, så er det sagt!

Jeg er ret vild med kager der indeholder banan, og det især af to årsager: 1) Bananer søder naturligt, så man kan skære ned på sukkeret i kagen og 2) bananerne sørger for at kagen får den perfekte svampede konsistens, så man er helt sikker på at undgå et tørt og kedeligt bagværk.
Denne kage er faktisk helt uden tilsat hvidt sukker. Jeg har ladet bananerne stå for størstedelen af sødningen, og så har jeg givet dejen et skvæt Hermesetas Liquid, for at give kagen den afsluttende sødme. Det virker altså bare!

Pistacienødderne i kagen er med til at give lidt ekstra smag og crunch, og helt ærligt, så synes jeg også bare de tilfører så flot et snit, når man skærer igennem kagen og ser de grønne pletter.

Opskriften her kan nemt varieres så den passer til lige netop det, du har i køkkenskabene. Jeg forestiller mig at den også vil smage dødgodt med valnødder i stedet for pistacienødder.

Her får du opskriften, og så er det kun op til dig at invitere venner og brygge kaffe. Men måske vennerne dukker op af sig selv, når duften af nybagt bananbrød begynder at sprede sig?

Ingredienser
3 modne bananer
35 g smør, smeltet
4 spsk olivenolie
2 æg
20 ml Hermesetas Liquid
½ tsk salt
300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
100 g usaltede pistaciekerner
2 spsk usaltede pistaciekerner

  • Forvarm ovnen på 175 ºC (alm. ovn, ikke varmluft) og beklæd en rugbrødsform med bagepapir.
  • Mos bananerne i en skål og rør det sammen med smeltet smør og olivenolie. Tilsæt derefter æggene ét ad gangen mens der røres indtil dejen er ensartet. Tilsæt Hermesetas Liquid og salt og rør rundt.
  • Sigt hvedemel sammen med bagepulver i en ny skål, og tilsæt det til den våde dej en ske ad gangen mens der røres.
  • Hak de 100 g pistaciekerner groft, vend dem i dejen og hæld dejen i rugbrødsformen.
  • Hak de sidste 2 spsk pistaciekerner meget fint, eller blend dem i en foodprocessor. Drys dem over kagen, og stil kagen i ovnen.
  • Bag bananbrødet i 50-60 minutter. Kagen er færdig når den er flot hævet og gylden på toppen, og du kan stikke en pind i kagen uden at der hænger dej ved.

Banancupcakes med vaniljefrosting

SPONSORERET I SAMARBEJDE MED HERMESETAS
Banancupcakes med vaniljefrostingBanancupcakes med vaniljefrosting

Så blev det (endelig) mandag, kære venner. Jeg har haft den skønneste weekend hvor jeg virkelig har fået ladt batterierne godt og grundigt op sammen med min lille familie. Så her mandag morgen er jeg frisk som aldrig før, og mere end klar til at smutte af sted på arbejde.

I weekenden har jeg bagt. Of course! Vi har haft besøg og derfor skulle der kager på bordene. Når jeg skal bage noget nyt løber mine tanker ofte af sted med mig, og jeg begynder at drømme om store glamourøse bagværk. Jeg kan godt have lidt svært ved at begrænse mig, fordi jeg vil så meget. Men så sker det en sjælden gang imellem, at jeg slår koldt vand i blodet og indser, at en trelags moussekage, hjemmelavede flødeboller og eclairs måske er lidt overkill til en hurtig kaffe-kage-date. Personligt bliver jeg i hvert fald altid mindst lige så glad for at blive budt på kager af de simple, rustikke og ikke mindst traditionelle slags. Så længe de smager af noget! Der har aldrig været noget galt med drømmekage, chokoladekage eller en banankage, vel?

Banancupcakes med vaniljefrosting Banancupcakes med vaniljefrosting

I køleskabet havde jeg tre godt modne bananer, der lå og skreg på at blive brugt i en eller anden form for kage. Så vupti – dermed blev det afgjort at der skulle bages banancupcakes. Bagelysten kom meget belejligt i og med jeg har indgået et samarbejde med Hermesetas, der har bedt mig udvikle nogle kageopskrifter med deres produkter. Helt ærligt, så er det, at bage med noget andet end sukker, ret nyt for mig. Men jeg har over sommeren haft tid til at eksperimentere, og jeg må altså indrømme at det er noget jeg skulle have kastet mig ud i langt før. Det er så nemt at erstatte sukker med Hermesetas i langt de fleste bageopskrifter, og resultatet bliver nærmest det samme. Nu skriver jeg “nærmest”, fordi Hermesetas og sukker jo ikke er det samme, og derfor kan man ikke altid forvente at få samme resultat. I almindelige kageopskrifter kan sukker nemt udskiftes med Hermesetas, og resultatet vil både smage som og ligne det samme. Easy peasy! Men der, hvor man skal være obs på smag, konsistens osv., er i opskrifter hvor sukkeret har en mere funktionel rolle end blot smagsgiver, som f.eks. i marengs, mousser, i visse typer af frostings osv.

Disse banancupcakes er bagt med Hermesetas drys-let i stedet for sukker. Cupcakes’ne smager vidunderligt! Jeg tør næsten ikke sige, hvor mange jeg fik spist på en dag… Jeg er vild med den svampede konsistens, som bananerne giver, og teksturerne (kan man kalde det det?) i dejen, som kommer af havregrynene. Og det bedste? Det tager ikke mere end 10 minutter at bikse dejen sammen, og så skal de kun have 10-15 minutter i ovnen. Det betyder altså duftende nybagte muffins på under 30 minutter, venner….

Ingredienser (ca. 13 cupcakes)
135 g smør, stuetemperatur
30 g Hermesetas drys-let
3 æg
4 små bananer eller 3 store
50 g havregryn
¾ dl kærnemælk
Korn fra 1 vaniljestang
¼
 tsk salt
1½ tsk natron
225 g hvedemel

  • Forvarm ovnen på 200 °C (alm ovn, ikke varmluft).
  • I en skål piskes smør og Hermesetas sammen. Tilsæt et æg ad gangen under piskning.
  • Mos bananerne og hæld dem i smørblandingen. Rør rundt og tilsæt havregryn, kærnemælk og vaniljekorn. Pisk indtil konsistensen er ensartet.
  • I en ny skål sigtes salt, natron og hvedemel. Tilsæt melblandingen til de våde ingredienser og pisk det hele godt sammen.
  • Hæld dejen i cupcakeforme og bag dine cupcakes i ovnen i 10-15 minutter eller indtil du kan stikke en pind i dejen, uden at der hænger dej ved.

Vaniljefrosting
110 g smør, stuetemperatur
2,5 dl Hermesetas drys-let
175 g Philadelphia naturel, køleskabskoldt
1 tsk vaniljepulver

  • Hæld smørret i en skål og pisk det godt igennem indtil smørret er lyst og luftigt. Tilsæt Hermesetas og fortsæt med at piske.
  • Hæld al den kolde flødeost i skålen på én gang, og pisk igennem i et par minutter indtil frostingen er lækker luftig.
  • Tilsæt til sidst vaniljepulver og vend det godt rundt.
  • Hæld frostingen i en sprøjtepose med en stjernetyl og pynt dine cupcakes.