Tag-arkiv: bagning

Fem ting jeg skal bage, når mit køkken er færdigt

Hvordan går det med køkkenet, spørger du? Eller, det spørger ALLE om, for jeg har indtryk af at det stråler ud af mig, at jeg elsker at tale om mit køkken. Nu har jeg (vi) også bare lagt så meget energi og ikke mindst arbejdstimer i renoveringen af det pokkers køkken, så forståeligt nok er det mit yndslingssamtaleemne. Lidt ligesom folk, der får babyer, ik? Det fylder hele ens univers, og man kan vitterligt ikke snakke om andet.
Så undskyld mig mange gange, det eneste jeg kan tale om i øjeblikket er mit køkken og min baby, haha.

Som I kan se på billedet herover, så er vi faktisk meget tæt på at være i mål. Køkkenet er sat op, jeg har muret fliser op, gulvet er lagt. Og vigtigst af alt, så er el trukket og der er vand i rørene. Med andre ord: Køkkenet fungerer basically, og det er så skønt!
Er du i øvrigt nysgerrig på vores køkkenrenovation, så læs om det i min køkkenføljeton #1 her og #2 her.

Der er stadig småting der mangler såsom hylder, lister under køkkenskabene, emhætte, lister om vinduet osv. Det får vi fikset hurtigst muligt, og jeg glæder mig som et lille barn til at have et fuldt funktionelt køkken.

Mens køkkenet har været under opbygning har jeg udarbejdet en liste over ting, jeg sådan brænder for at lave, men som ikke har været muligt indtil nu. Jeg skal bage:

  • Friturestege ALT. Doughnuts, churros, you name it. Så snart emhætten fungerer kan jeg love for, at jeg skal have gang i den gyldne gryde!
  • Bage min første vaskeægte hjemmelavede kanelstang. Jeg har en lidt ny passion for gode gamle klassiske bagværk. Den slags, man finder hos de traditionelle bagerier. Og i lang tid har jeg kastet lange blikke efter de fine flettede kanelstænger, jeg ser liggende i montren hos bagerne. Sådan en vil jeg prøve at lave – helt fra bunden selvfølgelig.
  • Lave kager med mousser, cremer m.m. Jeg har slet ikke haft overskud til at kaste mig over lækre og raffinerede kager mens mit køkken har været i byggekaos. Jeg savner sådan at lave smukke og fløjsbløde moussekager igen.
  • Rugbrød, surdejsbrød, grydebrød og al slags brød. Vores gamle ovn var så elendig, at den kun med nød og næppe kunne bage kager. Men brød, eller forsøg på brød burde jeg nok skrive, ødelagde den altid! Det blev branket udenpå og ubagt indeni. Og ujævnt bagt, fordi varmen ikke kunne fordele sig ligeligt i hele ovnen. Nu har vi købt en ny limousine af en ovn, og den skal kunne bage brød så englene synger. Jeg (og min kæreste) glæder mig til at få gang i brødbageriet, som for mig faktisk er et ganske uudforsket kapitel.
  • Macarons. Jeg har i mange år hadet at bage macarons, fordi det så sjældent lykkedes for mig. Måske var det opskriften, men jeg giver den gamle ovn skylden. Igen, ujævn varmefordeling er et kæmpe no-go når det kommer til macaron-bagning. Så nu giver jeg det en chance til. Det SKAL lykkes!

Har du flere idéer til bagværk, kager og desserter som jeg bør kaste mig over? Så kom med dine input i en kommentar – vil glæde mig til at læse dem!

Decemberlisten


Jeg VED at december bliver helt ekstraordinær fantastisk i år! Dels er jeg startet måneden med i dag at få kørekort (meget stort, når man har taget sig sammen i 10 år for at starte kørelektionerne), dels bliver det vores sidste jul som “kun os to”, da min kæreste og jeg jo som bekendt byder en baby velkommen til foråret, og dels er jeg totalt ovenpå hvad angår overskud og energi for tiden.

De sidste par måneder har været præget af Læs resten

VIND // Copenhagen Cakes – 50 kager & søde køkkenkreationer

Copenhagen-cakes-konkurrence-giveaway-50-kager-og-soede-koekkenkreationer_Sarah_Coghill_Cecilia_Fahlstroem-2Foto: Sarah Coghill

Opdatering: Konkurrencen er afsluttet. Stort tillykke til Anne Kathrine, der nu skal bage mine københavnske kager i jyske udgaver 🙂

Dette blogindlæg har været længe ventet, og I er også mange der har spurgt efter det.

Jeg kan godt lide at trække lidt i spændingen, så først NU sker det E N D E L I G, at du kan vinde et eksemplar af min kagekogebog Copenhagen Cakes – 50 kager & søde køkkenkreationer. Læs resten

Semlor

Copenhagen-cakes-Copenhagencakes-semlor-semla-1

Man behøver ikke være af svensk afstamning for at have en forkærlighed for semlor. Men jeg tror måske at netop mit svenske ophav har haft en stor betydning for mit dedikerede og meget stærke kærlighedsforhold til den svenske “fastelavnsbolle”. Læs resten

Kanelsnegle med æbler

copenhagencakes opskrift kanelsnegle med æbler

Sidste weekend var jeg så heldig at få muligheden for at bage til velgørenhedsarrangementet “Vi bager til Palæstinas børn”. Det var en overordentlig hyggelig eftermiddag, hvor der gik kageglæde og hyggesnak i den. My two favorite things!

Selvom ikke alle billetter endte med at blive solgt var der alligevel et super flot fremmøde, og vi endte med at samle 35.000 kr. ind til børnene. Det synes jeg vi kan være rigtig stolte af!

Jeg havde reklameret med at jeg ville tage citronkager med, men uheldigvis gik der noget galt i ovnen, og de endte med at blive alt alt for tørre. Så få øjeblikke før afgang endte jeg med at bikse min mormors vafler sammen og smide vaffeljernet med i bilen sammen med hjemmelavet syltetøj og flødeskum. Det var et kæmpe hit, og især børnene var vilde med “live vaffelbagning”.
Ved siden af vaflerne havde jeg bagt kanelsneglebrød som altid er en stor succes. En sød herre, der var meget interesseret i mit bagværk, spurgte mig, om jeg nogensinde havde prøvet at bage tyndtskårne æbler ind i mine kanelsnegle. Det havde jeg faktisk aldrig, men nu hvor jeg tænkte over det gav det faktisk virkelig meget mening. Æbler og kanel er da bare et match made in heaven!

Der var ikke langt fra tanke til handling, så da jeg kom hjem gik jeg i gang med at eksperimentere med æble-kanelsnegle.

Jeg brugte min yndlingsopskrift på kanelsnegle, som du kan finde her. Til denne opskrift brugte jeg fire æbler som jeg skrællede og snittede fint i tynde skiver. Jeg lagde æblerne i en skål og vendte dem med 2 tsk kanel og 2 spsk brun farin og lod dem ligge og “marinere” mens jeg forberedte kanelsnaskefyldet. Efter fyldet var smurt på den udrullede dej lagde jeg så æblerne jævnt fordelt og rullede dejen sammen til en snegl.

Resultatet blev helt fantastisk! Jeg elsker æblernes syrlighed der (selvfølgelig afhængig af hvilken æblesort man bruger) passer så sindssygt godt til de søde kanelsnegle.

Velbekomme siger jeg bare!