Kategoriarkiv: Morgenmad

Min mættende morgensmoothie

Mine morgener er aldrig rigtig præget af nogen særlig rutine. Det samme gælder min morgenmad. Nogle uger er jeg tosset med A38 og müsli, andre uger er det brød med pålæg osv. Men for tiden stiller jeg morgensulten med smoothies. Hver dag.

Denne smoothie er sød og lækker, og samtidig sund og mættende. Det gør mig glad! Den er hurtig at lave, og rengøringen af blenderen taget et splitsekund efterfølgende, så i det hele taget er jeg rigtig glad for at have “opdaget” denne opskrift. Læs resten

Drømmemorgen i langsomt tempo med müslitærter og frugt

SPONSORERET

Det allerbedste jeg ved, ved at have weekend, der er de langsomme morgener. Hverdagsmorgener er for mig altid noget værre juks med snooze på alarmen, travlhed og ingen tid til morgenmadsnydning inden jeg suser ud af døren. Det er i princippet lidt kontroversielt, for jeg er ellers typen der ELSKER at have god tid om morgenen, og jeg ELSKER at tage mig god tid til en lækker omgang morgenmad. Netop derfor er weekendmorgener noget af det allermest hellige for mig. Jeg kan hele ugen gå og fantasere om, hvor jeg mon skal spise weekendbrunch, eller hvad jeg skal servere af lækker morgenmad hjemme i lejligheden til en god kop kaffe og et hyggeligt spil Backgammon med min bedre halvdel. Læs resten

2 x hurtig, sund og mættende morgenmad med Solgryn + videoopskrift

SPONSORERET
copenhagen-cakes-copenhagencakes-ota-solgryn-cookies-og-smoothie-2

Der er rigtig mange af os, der starter dagen med havregryn. Ikke sandt? Min kæreste er i hvert fald én af dem, der snupper en skål havregryn med mælk hver morgen. Det har han faktisk gjort, så længe jeg kan huske det.
Selv er jeg lidt mere kræsen, når det kommer til morgenmad. Ikke at jeg ikke spiser havregryn, for det gør jeg skam. Men der må godt ske lidt mere end den klassiske omgang med mælk. For eksempel elsker jeg havregrød med æbler, mandler og lidt saltkaramel. Det er ikke ofte jeg har tid til at lave det, men det er ren nydelse når det endelig sker.

I samarbejde med OTA Solgryn har jeg påtaget mig opgaven at se, om ikke jeg kunne fremtrylle et par opskrifter på nem, lækker og hurtig morgenmad – selvfølgelig indeholdende masser af Solgryn. Det er ikke bare en spændende opgave, men også en jeg selv har været rigtig glad for at udforske, for er der noget jeg elsker, så er det sjovere alternativer til almindelig morgenmad. Og det bliver kun bedre af, at det er sundt, nemt og hurtigt.

Der er i øvrigt også kommet en ret så fin video ud af projektet, hvor jeg viser hvor nemt jeg laver opskrifterne. Se videoen længere nede. Læs resten

Den bedste start: Hurtig matcha bowl


Det er svært ikke at se matcha over det hele for tiden. Mange københavnske caféer har taget det grønne pulver til sig, og serverer både lækre matcha latter og matcha bowls. Jeg er nødt til at indrømme, at jeg er ret vild med det.
Jeg har selv bagt med matcha et par gange, og ud over at det giver den fineste grønne farve til bagværket, så giver det også en ekstra spændende og virkelig god dimension til smagen. Find f.eks. min opskrift på matchatærte med hindbær her.

Her har jeg lavet en matcha bowl, som tager 1 minut at blende sammen. Den er SÅ god, rigtig dejlig mættende og smager skønt med forskellig frugt og bær som topping. Læs resten

Den perfekte weekendbrunch

Herhjemme har vi en fast weekendtradition: Brunch. Hverdagene er fyldt fra tidlig morgen til sen aften med arbejde, møder, fotoshoots, webshop og aaaalt mulig andet. Weekenddagene er også gerne fyldt op med aftaler og mailkorrespondancer. Så weekendformiddagene er hellige. Her puster vi ud, spiser god mad og bare snakker Læs resten