Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Iskaffe-affogato

REKLAME FOR NESPRESSO

Selvom sommervejret herhjemme er lidt svigtende, så svigter min lyst til iskaffe på ingen måde. Jeg nyder en iskaffe så ofte jeg kan komme til det. Jeg er lidt af en sukkergris, så jeg kan godt lide min iskaffe med sirup i – på den måde får jeg dækket både mit kaffe- og dessertfix på én og samme tid.

Igen i år har Nespresso lanceret en række limited edition iskaffekapsler, som er særligt udviklet til iskaffe. Man kan naturligvis lave iskaffe på alle Nespressos “almindelige” kaffekapsler, men det særlige ved netop disse (der lyder navnene Flat White Over Ice og Long Black Over Ice) er, at de er udviklet helt specielt til at give den optimale smagsoplevelse når kaffen er kold. Iskold, naturligvis. Du kan læse mere om Nespressos Limited Edition iskaffer her.

Min Nespressomaskine har efterhånden fulgt mig i en del år. Jeg har den version der hedder Creatista Plus, og at det er en underdrivelse at sige, at jeg elsker den.
Den startede med at “bo” i køkkenet, hvor kaffemaskiner jo pr. automatik altid bliver placeret. Men da vi altid drak vores kaffe ved spisebordet eller i sofaen, og gerne i selskab med venner, føltes det som en “omvej” at gå i køkkenet hver gang der skulle brygges kaffe. Så efter lidt tid kom den ind at bo i spisestuen, hvormed kaffebrygningen blev mere social, og så undgik jeg også at forlade gæsterne hver gang det var tid til kaffebrygning. Jeg synes i øvrigt også at den kaffemaskine jeg har er meget yndig, og derfor kunne den sagtens stå i spisestuen uden at se for invasiv og unaturlig ud.
Lige for tiden er maskinen dog flyttet tilbage i køkkenet, da vi har noget heavy renovering af hjemmet kørende. Spisestuen ligner noget, der er løgn, så her er der absolut ingen der har lyst til at opholde sig, haha. Jeg har vænnet mig til at kaffen brygges mens jeg fikser min morgenmad ude i køkkenet, og så taget det jo i øvrigt kun et splitsekund at lave kaffe på denne måde, så det er jeg helt vild med.

Jeg vil i dette blogindlæg give jer en opskrift på en af mine yndlingskaffedesserter: Affogato!

Se, normalt laves en traditionel affogato med varm espresso ud over vaniljeis. Jeg har fået denne lækre dessert/drik serveret mange gange, og jeg kan ikke helt forene mig med varmen fra mælken der får vaniljeisen til at smelte med det samme, så man ender med at sidde med en lunken og lidt tyk drik. I stedet holder jeg af at lave en iskold iskaffe, som jeg så hælder over vaniljenisen. Det er kæmpe win/win-situation for mig, for for det første får jeg min yndlingsiskaffe, og for det andet ender jeg med en dessertdrik, der forbliver iskold og helt perfekt. Altså efter min smag. Jeg håber du også vil synes om denne version.

Ingredienser (1 glas)
Isterninger
1 dl mælk
1 shot espresso af kapslen Flat White Over Ice
2 scoops god vaniljeis

  • Hæld isterninger i et glas og hæld mælken over isterningerne. Læg kapslen i maskinen og bryg et shot espresso ud over isterningerne. Rør rundt til iskaffen er helt kold og fjern så isterningerne.
  • Fyld et nyt glas med gavmilde scoops vaniljeis og hæld derefter iskaffen over isen.

Husk i øvrigt at hente en genanvendelsespose til dine brugte Nespressokapsler (den kan også bestilles over nettet).

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

SHARE
VISSKJUL Kommentarer (0)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.