Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Vores hjemmelavede bryllupsinvitationer

Kæreste venner

Håber I har nydt en dejlig, lang og utrolig varm sommer. Selvom man ikke rigtig kan fornemme det på varmen, der insisterer på at blive hængende, så er højsommeren ved at være ovre. Selv har jeg ikke holdt sommerferie endnu. Det er der ikke tid (eller råd) til når der er et bryllup lige rundt om hjørnet (til gengæld venter efter brylluppet en meget tiltrængt bryllupsrejse til Toscana!)…

Jeg har længe haft dette blogindlæg liggende i kladderne, men har ikke rigtig følt mig klar til at dele det med jer. Vores bryllup har simpelthen føltes så “langt væk”, at det var alt for skørt og vildt at dele noget så konkret som bryllupsinvitationerne med jer. Men… Nu er der altså under en måned til den store dag. Yikes! Det er nu ikke fordi der er styr på noget som helst. Altså ud over tøj, ringe og locations. Vi er typerne der gerne klarer ting last minute. Tror ikke det kommer til at være meget anderledes med bryllupsforberedelserne, desværre.

Bryllupsinvitationerne var dog faktisk noget af det, vi ret hurtigt fik styr på. Jeg vidste fra start af, at jeg selv ville designe dem. Og jeg blev endeligt bekræftet i beslutningen da jeg så, hvor dyre sådan nogle invitationer kan ende ud med at være, hvis man får dem lavet professionelt. Der sidder altså nogle wannabe grafikere derude, der griner hele vejen til banken…
Som et kort sidespring vil jeg bemærke, at jeg tilbage i starten af året var forbi bryllupsmessen i Forum for at lure lidt. Derinde var der masser af stande, hvor der blev solgt færdige invitationspakker. Nogle mere kreative end andre, bevares. Mange af dem var naturligvis gudesmukke og emmede af god kvalitet og originalitet. Men jeg så altså desværre også et par stande, der solgte direkte kopier af designs jeg havde set på Etsy, og som udgav dem for at være egne designs. Så tarveligt! Og uden tvivl også i strid med loven. Det forargede mig lidt, især fordi jeg ved hvor meget tid og energi en dygtig grafiker bruger på sådan nogle designs…

DESIGNET
Anyway, tilbage til vores invitationer. Jeg elsker at sidde og nørde i Illustrator og Photoshop, så invitationerne blev til mit eget lille hyggeprojekt. Jeg synes også der kommer et ekstra personligt touch over det, når man har lagt så meget tanke og sjæl i tilblivelsesprocessen.
Ud over tid, så har vores invitationer altså ikke kostet mere end en stak papir af rigtig god kvalitet, konvolutter, køb af eucalyptusdesigns, lidt printerblæk og nogle frimærker. Og det er virkelig ikke til at se, at vi selv har lavet og printet de færdige invitationer. De er simpelthen blevet så fine!

Jeg brugte lidt tid på at søge rundt på Etsy for at blive inspireret af alle de fine bryllupsinvitationsdesigns, der er til salg derinde. Det var vigtigt for os, at invitationerne ikke blev for “pigede” eller romantiske. Vi er jo to, der skal giftes. Og den ene af os er bestemt ikke til lyserøde farver, roser og sløjfer.
Vi besluttede os for at vores invitationer skulle illustreres med støvede grønne ranker af eucalyptus, og fonten skulle være tynd og enormt minimalistisk. Efter at have hyggesurfet rundt på Creative Market (en webportal for kreative designs m.m.) fandt jeg den smukkeste pakke med vandmalet eucalyptys som jeg købte til download, og med udgangspunkt i disse kom vores design så småt til live.

PRAKTISKE UDFORDRINGER
I jagt efter den perfekte papirtype tog vi til Tutein & Koch, en specialforretning i indre Kbh hvor man finder alt mellem himmel og jord af kontorartikler, papir m.m. Vi var på jagt efter et kridhvidt papir med en lille smule struktur og af en god tykkelse. Dog med den begrænsning, at det ikke måtte være for tykt til at kunne køre igennem en almindelig hjemmeprinter. Det var langt billigere end vi havde forventet, så herfra var humøret højt, lige indtil vi begyndte at kigge på konvolutter.
Jeg er simpelthen for nærig til at give 7+ kr. pr konvolut. Og det var virkelig ikke til at finde hvide konvolutter af god og tyk kvalitet, der ikke kostede en formue. Så vi endte faktisk med at købe helt almindelige konvolutter i Super Brugsen til ingen penge. Konvolutter kan heldigvis også køre igennem en almindelig printer, og så snart vores designs var printet på konvolutterne så de faktisk så brandgodt ud, at man ikke skænkede den lidt billige kvalitet en tanke. Det er jo alligevel også invitationerne, der ryger op på køleskabet derhjemme, og ikke konvolutterne, ik? Så hellere lægge pengene på noget pænt papir til invitationerne.

Vi printede Save The Date og selve invitationerne på A4-papir, og skar det til A5-størrelser med en papirskærer, som jeg kunne låne på mit arbejde. Man kan tydeligt se hvis papir klippes til med en saks, tro mig, så saks er et kæmpe no-go.
Det er selvfølgelig også et tidskrævende pussenussearbejde at sidde og printe papir på begge sider i en almindelig printer, hvor man først skal printe en gang, så vende papirstakken og derefter printe igen. Og det samme gælder konvolutter, der både skulle have printet eucalyptus, navne+adresser og frimærkekoder på den ene side, og afsenderadresse på bagsiden. Men vi tog det en aften over et par kopper kaffe, og det var skide hyggeligt.

Vi sendte vores Save The Date-invitationer ud allerede i januar, og ventede helt til midten af juni med at sende de “rigtige” invitationer ud. Vi fik først i juni styr på de endelige tidspunkter og sidste detaljer, så derfor blev invitationerne sendt ud så sent. Det havde været alt, alt for sent, hvis ikke Save The Date’erne allerede var ude. Men netop derfor tog vi det også med ophøjet ro og havde absolut ikke stress hvad det angik.

PÅ INVITATIONERNE
Vi var lidt på herrens mark, hvad angik selve teksten på invitationerne. Skulle man fatte sig i korthed og holde invitationen helt simpel? Skulle man være personlig og skrive i “talesprog” så det ikke blev for formelt? Skulle man få hver og en lille sidste detalje med, og dermed ende ud i flere sider, eller skulle man holde det helt kort og skrive resten af detaljerne på en dertilhørende hjemmeside?

Vi endte med en mellemting. På vores “hovedinvitation” skrev vi info om tid og sted, og så tilføjede vi en mindre side vi kaldte “Det med småt”. Her var der plads til at skrive adresser, parkeringsinfo, kontaktinfo på toastmaster og gavekoordinator, samt nogle ekstra småinfo der var relevant for vores bryllup. Dette ekstra ark printede vi i en lidt mindre størrelse, så det helt naturligt blev en mindre del af selve invitationen.

Vi endte også med, nederst på “Det med småt”-papiret, at bede hver gæst om at tilbagemelde et “yndlingsdansenummer, som du absolut ikke kan sidde stille til”, som vi kan tilføje til aftenens playlist. Vi ønsker naturligvis et brag af en fest, og håber med denne lille opfordring at alle vores gæster, unge som gamle, får trang til at løbe en tur (eller ti) på dansegulvet. Og så er det i øvrigt også bare sjovt, at vi får hørt alt fra Major Lazer til Poul Krebs, haha.

ØVRIGE SAGER TIL DEN STORE DAG
Med udgangspunkt i invitationerne regner jeg med snarest også at få styr på bordkort, menukort og alt hvad der ellers skal printes.

Er næsten bange for, at jeg kommer til at glemme et eller andet…

Hvad havde I af sedler, skilte og kort til jeres bryllupper? Og hvad var jeres overvejelser i forbindelse med alt dette? Var der noget, I kunne have undværet? Og noget, I ville ønske I havde tænkt på?

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (2)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Meget meget smukke invitationer 🙂 – held og lykke med det hele. Glæder mig til at følge med herinde 🙂

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.