Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Foto: Ditte Ingemann

 

Engang var jeg god til at lave månedslister. Altså den slags lister, hvor jeg sætter mig ned, kigger i kalenderen og får et overblik over, hvad der er i vente den kommende måned. Både rent aftalemæssigt, men også forventningsmæssigt, og ønskemæssigt (hvis det er et ord?).

De der lister, dem vil jeg have gang i igen. De gør altså noget for mig. På flere planer. For det første, så får jeg overblik på et helt konkret og logistisk plan. Overblik er noget jeg er sygt dårligt til. Så allerede her er månedslistens eksistens berettiget. Men noget helt andet er, at det med at se fremad og gå måneden igennem i sømmene, og sætte tanker og ord på, hvad jeg forventer og hvad jeg ønsker skal ske, det gør altså også noget for min arbejdsmoral. Det gør, at jeg får kriller i maven og iver efter at make things happen, at jeg får flere kreative idéer og at jeg bliver bekræftet i, at jeg laver det jeg elsker. På den mere tunge side betyder det også, at jeg kan forudse eventuelle udfordringer, og være klar til at tage dem ved hornene.

Alright, her er 10 marts-begivenheder, jeg ser frem til. I marts skal jeg…

  • … prøve brudekjole. For tredje gang. Jeg er på sporet af noget virkelig godt. Det helt rigtige, med andre ord. Af gode (og gammeldags) grunde kan jeg ikke skrive mere om det, fordi en vis herre læser med herinde.
  • … få styr på nogle ret vigtige detaljer hvad angår det bryllup. For eksempel hvor vi skal giftes. En ret væsentlig detalje, som vi ikke har fundet ud af endnu. Rådhuset er gratis, men måske lidt for mørkt og for småt til vores store slæng gæster. Det kunne være nice at blive viet udenfor, men hvad hvis vejret er skidt? Tredje mulighed er gode indendørs locations, men de er ikke ligefrem billige… Giv endelig et heads up hvis I har nogle fif til gode steder?
  • … udvikle, lave og fotografere en masse retter for Hermesetas, som jeg er ved at lave en kogebogsportal for. Det er enormt spændende og udfordrende, at tænke i opskrifter uden sukker. Det giver også mange udfordringer, for hvordan laver man marengs, pisker æggeblommer luftige eller koger sirupper ind, når man ikke må bruge sukker, men kun sødemiddel?
  • … på barsel igen. Ja sgu! Min kæreste har været på barsel med vores lille Selma siden august, hvor jeg efter tre korte måneders barsel vendte tilbage til arbejdslivet for at passe min biks. Nu er kærestens barsel imidlertid slut, og da det falder sammen med at Selma skal køres ind i dagpleje tager jeg 14 dages barsel, så jeg kan tage indkøringen stille og roligt med hende.
  • … kysse ekstra meget på Selma, når hun nu går fra at være et hjemmebarn til et dagplejebarn i midten af måneden. Wow, hvor er det egentlig bare sejt, at min lille baby skal ud i dagpleje. Blandt andre børn. Ny voksen. Nye omgivelser. Nye lege. Hvis hun kunne forstå hvad hun havde i vente, så er jeg sikker på at hun ville glæde sig. Jeg glæder mig i hvert fald på hendes vegne. Jeg kan mærke at hun er SÅ klar.
  • … på date dette nyåbnede sted i vores nabolag med min skønne kæreste UDEN baby. Det er nok kun 4. gang vi er babyfri, siden Selma kom til verden. Behøver jeg sige jeg glæder mig?
  • … bage den vildeste og flotteste unicornlagkage til min skønne kontorkollega Louises datter, der fylder år. Lover at dele billeder samt opskrift, når den er færdig!
  • … arbejde på et giga spændende projekt, som jeg har gået og brygget på i maaange laaaange måneder. Ej, jeg ved godt det er røvirriterende sådan at tease for noget, man ikke kan løfte sløret for endnu. Men jeg er simpelthen så bange for at jinxe det, så det går i vasken. Der er nemlig pænt meget, der kan gå galt. Så holder indtil videre kortene tæt til kroppen. Men jeg tror på, at det bliver godt!
  • … nyde at dagene bliver længere og lysere, og udnytte at vinduet til at tage gode billeder bliver større for hver dag der går. Synes i øvrigt også at de lysere dage bare betyder mere energi generelt. Har I det også sådan?
  • … fikse det aller-allersidste ved vores køkken, der efterhånden har været in the making i et års tid. Mangler bare liiiiige at fuge mellem fliser og bordkant. Hvor svært kan det være?

Pt. er det alt dette, og en masse møder og events, der står i kalenderen for marts måned. Det skal nok blive godt!

Jeg håber I også går en rigtig god marts måned i møde!

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (0)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.