Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Bananbrød med chokoladestykker

Det er ikke altid, når jeg bager, at jeg har lyst til at bage noget fuldstændig over-the-top smukt i flere etager og med alverdens pynteri på. Her forleden fik jeg bare en trang efter noget godt gammeldags bagværk, som jeg kunne nyde med en kop kaffe til Netflix på flimmeren.

For laaaaang tid siden fik jeg en opskrift på banankage af min svigermor, og den banankage har jeg bare bagt igen og igen. Den er simpelthen SÅ god! Jeg har tidligere delt opskriften her. Svigermors banankage er den helt klassiske med nødder, bagt i en stor rund springform. Her i weekenden fik jeg nye brødforme, så dem havde jeg lyst til at prøve af. Så jeg genbrugte banankageopskriften, men valgte denne gang at bage den uden nødder, og så rød dejen i brødformen i stedet for i springformen. Mega lækkert resultat!

Jeg var overrasket over, hvor lang tid sådan en kage skal bage, når den kommer i en brødform. Men det siger jo sig selv, at der er mindre overfladeareal end i en springform, og derfor må man ud i nogle lidt længere bagetider. Jeg lod således min kage bage i svimlende 1t 25min før jeg var tilfreds med resultatet. Alle ovne bager forskelligt, så jeg vil anbefale at kigger regelmæssigt til dit bagværk når der er gået 1 time, og tager det ud, når du synes det er færdigbagt (test med en nål i kagen).

Kagen rækker til 10-12 personer.

Ingredienser
170 g smør, stuetemperatur
340 g sukker
3 æg
3,5 meget modne bananer
40 g havregryn
1 dl kærnemælk
½ tsk salt
1½ tsk natron
1½ tsk vaniljesukker
280 g hvedemel
150 g mørk chokolade (70%), grofthakket
1 banan til topping

  • Forvarm ovnen på 200 °C (alm ovn, ikke varmluft).
  • I en skål piskes smør og sukker sammen. Tilsæt et æg ad gangen under piskning.
  • Mos bananerne og hæld dem i smør-/sukkerblandingen. Rør rundt og tilsæt havregryn og kærnemælk. Pisk indtil konsistensen er ensartet.
  • I en ny skål sigtes salt, natron, vaniljesukker og hvedemel. Tilsæt melblandingen til de våde ingredienser og pisk det hele godt sammen.
  • Vend til sidst chokoladen i dejen.
  • Hæld dejen i en brødform (25 x 11 cm) beklædt med bagepapir (er der overskydende dej kan du evt. bage et par ekstra cupcakes ved siden af). Flæk en banan på langs og læg den ovenpå kagen, og tryk den let ned i dejen.
  • Bag kagen i ovnen i 1t 25 min. eller indtil du kan stikke en pind i dejen, uden at der hænger dej ved.
copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (0)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.