Update: Alle bøger er nu desværre solgt.
Den seneste måneds tid er der tikket en del mails ind i min inbox fra jer dejlige læsere, der spørger hvor man kan købe min kogebog Copenhagen Cakes – 50 kager og søde køkkenkreationer. Jeg er VILD med efterspørgslen, men jeg er så ked af at måtte meddele, at bogen er fuldstændig udsolgt alle steder, og der bliver desværre ikke lavet flere oplag af bogen.
Men men men, inden bogen forsvandt fra hylderne nåede jeg i panikstress at købe et lille lager til mig selv. Nu har jeg taget de eksemplarer fra som jeg gerne vil gemme til evig tid, og så jeg altid lige har en ekstra bog at forære væk – man ved aldrig hvornår man skal bruge én…
Det resterende lille lager jeg har, vil jeg gerne tilbyde jer at købe. Det er ved at være julegavetid, og synes da bestemt selv at min kogebog er en perfekt julegave til en bageglad sjæl.
Og det er altså de aller-aller-sidste eksemplarer af Copenhagen Cakes kogebogen der er tale om. Der kommer ikke flere, så det er om at slå til. Men kan også vende den om og sige, at bogen nu er lidt af et samlerobjekt der ellers er umulig at få fingrene i.
Bogen kan købes for 250 kr (+ 37 kr. for fragt med GLS). Du kan også afhente den hos mig på Islands Brygge (Kbh S) og spare fragten.
Send mig en mail på cecilia.fahlstrom@gmail.com for at købe bogen. Det er først til mølle indtil mit lille lager er udsolgt.
Jeg skriver naturligvis gerne en hilsen i bogen til den, der skal have den. Giv mig blot besked herom i så fald.
Alle fotos til bogen er taget af Sarah Coghill.