Mødregruppekage

MoedregruppekageMoedregruppekage

Hvornår ved man helt sikkert, at en kage er mere end bare almindelig god? Er det f.eks. når man spiser to stykker mens mødregruppen er på besøg, et stykke når de er gået, og så et stykke igen efter aftensmaden? Jeg tror vist det siger sig selv…

Kagen her er faktisk en genganger på bloggen, blot forklædt i et nyt look. Altså ja, jeg lyver jo ikke når jeg skriver, at der er nogle kager der er så gode at jeg bager dem igen og igen hihi. Hvis du ikke allerede har luret det, så er det den lækre luksuschokoladekage med chokoladeganache som jeg i går bagte da jeg skulle have mødregruppen på besøg. I originalopskriften har jeg tilføjet et hint af Zacapa-rom til ganachen (fordi jeg eeeeelsker smagen af rom sammen med mørk chokolade), men fordi vi jo er en flok ammende mødre der holder os væk fra alkohol (piv) i mødregruppen, så nøjedes jeg denne gang med at bruge romessens, og det fungerede altså upåklageligt! Ganachen, der i øvrigt er silkeblød, smagte en lille smule henad romkugle – og det er der bestemt ikke noget galt i 😉

Opskriften, som du finder her, rækker til en stor springform. Jeg delte i stedet dejen op og bagte kagen i to mindre springforme. En til mødregruppen, og en til mig og kæresten. Dvs. to gange kage til mig. Genialt, ikke?
Og som en lille sidenote skal jeg selvfølgelig huske at pointere, at det her altså er en nem og hurtig kage at bage. Jeg mener det! Jeg, som ellers ikke får meget tid i køkkenet for tiden, formåede at bage og dekorere den med en kolikbaby på siden. Det i sig selv er lidt af en udfordring, men kan det lade sig gøre for mig, så siger det lidt om hvor nemt/hurtigt det går.

Min søde kæreste har i øvrigt meddelt at jeg skal bage endnu en omgang af denne kage som han kan tage med på arbejde, når han i næste uge går på barsel. Så mon ikke jeg kan få tillusket mig endnu en smagsprøve til den tid… 😉

Moedregruppekage

2 tanker om "Mødregruppekage"

  1. Pernille

    hvordan laver du de hvide cirkler? Og varmer du blot det hvide op som hvis det var mørk chokolade?

    Svar
    1. copenhagencakes Forfatter

      Hej Pernille 🙂
      Det er helt alm. hvid chokolade som jeg har smeltet i en skål i mikroovnen. Så har jeg hældt det i en sprøjteposen og klippet et lillebitte hul og ellers bare dekoreret med cirkler 🙂

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *