Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Valentineskage og videoopskrift: Cheesecake med skovbær og hvid chokolade

SPONSORERET
Copenhagen-cakes-cheesecake-mig-og-min-mad-valentines-3

Det er absolut ikke nogen hemmelighed, at jeg er vild med cheesecake. Så vild, at jeg faktisk dedikerede et helt kapitel i min kogebog til forskellige lækre cheesecakekreationer.

Min kæreste har heldigvis samme kærlighedsforhold til cheesecakes, så jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis jeg skal overraske ham med kage, så er det bedste bud en god cheesecake.

I anledning af Valentines Day, der jo lurer lige rundt om hjørnet, har jeg sammen med Mig og Min Mad kreeret en cheesecake, der (i hvert fald for mit vedkommende) sætter en masse kærlige følelser i spil. Kagen er fyldt med lækre bær og hvid chokolade – verdens bedste smagskombination hvis du spørger mig. Og så har jeg dekoreret den i kærlighedens tegn, med en masse fine hjerter på toppen.

Valentines Day er faktisk ikke noget, vi “fejrer” herhjemme. Måske er jeg egentlig lidt træt af amerikanske traditioner, der lidt efter lidt bliver normen her i Dk. Jeg mener, har det ikke efterhånden taget lidt overhånd med Halloween, Black Friday og hvad ved jeg?
Når det er sagt, så griber jeg altså til enhver tid chancen for at få en ekstra undskyldning til at bage, og derfor er det ikke helt dårligt at Valentines Day er lige på trapperne.

Faktisk er netop denne cheesecake en videreudvikling af én af bloggens mest populære opskrifter, nemlig “A piece of heaven”-kagen aka. Oreo cheesecake med hvid chokolade og lime. Det er i den grad en vinder-cheesecake, der slår kegler hver gang jeg laver den. Derfor var min tanke, at en bærversion af selvsamme kage nok ikke var en helt tosset idé. Og lur mig, om ikke denne cheesecake som forventet fik englene til at synge. Min kæreste er i hvert fald enig, og så er jeg godt tilfreds.

Opskriften på kagen, den finder du lige her på Mig og Min Mad‘s side. Og som traditionen jo efterhånden er, når jeg hopper i køkkenet med Mig og Min Mad, så er der selvfølgelig også lavet en bagevideo hvor jeg viser trin for trin, hvordan jeg laver kagen.
Anyway, enough talk, lad os komme til videoen! Inden jeg slutter af vil jeg lige opfordre jer til at subscribe til Mig og Min Mad’s YouTube-kanal. Her ligger der allerede mange smækre madfilm, og jeg kan afsløre at der lige straks kommer endnu en video med mig hvor jeg kreerer en Oreo-drøm uden lige.

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (2)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Den skal helt sikkert prøves!!☺
    Jeg kan ikke helt, ud fra opskriften, læse mig til hvordan du har lavet det hvide ‘låg’ med de lyserøde hjerter – Så hvilke ingredienser skal man bruge og hvordan gør man?

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.