Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

2 nytårscocktails med kaffe

SPONSORERET

11 dage til nytårsaften – but who’s counting?!
Under normale omstændigheder (dvs. hvis jeg ikke gik rundt med en spire i maven) ville jeg allerede nu have planlagt (og prøvesmagt) hvilke cocktails, der skulle på drikkekortet til nytårsaften. Det er nemlig blevet lidt af en tradition, at jeg går og nørder med gode cocktails op til nytår.

Jeg synes det er med cocktails som det er med kager: Det er sindssygt hyggeligt at prøve sig frem indtil man finder den perfekte opskrift. Det går bare lidt hurtigere med cocktails, end det gør med bagværk, så det kan nogle gange godt gå hen og blive lidt farligt hehe. Spøg til side, så er det ligesom med kager også sådan, når man serverer cocktail, at der bare ikke er noget federe end at høre folks “mmmm” og “wow” når de tager den første smag.

copenhagen-cakes-merrild-nytaarscocktails-med-kaffe-9

Alright, tilbage til det, det handler om: Nytårscocktails! Som tidligere bartender og barista synes jeg selvfølgelig det var oplagt at kombinere mine nytårscocktails med min passion for kaffe og voila, her er resultatet (gid jeg kunne slubre det hele i mig!).
Jeg har lavet to forskellige slags skønne drikkevarer til jer: Dark Moon, en kendt cocktail, der er en skøn blanding af cola, kaffe, likør og rom, og en mocktail, dvs. en cocktail uden alkohol, med kaffe og kokos, til alle mine med-gravide derude, der også fortjener en festlig nytårsaften (men pas i øvrigt på med koffeinindtaget – kaffen her er stærk).

Begge cocktails er baseret på koldbrygget kaffe brygget af Merrilds Single Origin fra Laos. Single Origin-varianternes oprindelsesland skifter på butikshylderne, så bønnerne kommer fra det sted i verden, hvor de er allerbedst netop nu, og pt. er det altså Laos, vi er ude i. Det er jeg ret godt tilfreds med, for det er nemlig nogle sindssygt aromatiske bønner, der gemmer sig i posen. Duften der møder mig, idet jeg klipper posen op, er fuldstændig fantastisk!
Jeg har valgt at koldbrygge kaffen i stedet for den traditionelle varme bryggemetode, fordi koldbrygning er en metode, hvor bønnernes aroma virkelig kommer til sin ret og smagsnoterne får lov til at  træde tydeligt frem. Smagen siger bare kapow! Hvis du ikke selv har prøvet at koldbrygge din kaffe, så må du virkelig se at få det prøvet. Det er SÅ nemt, og du vil takke dig selv for det ved første slurk.

Sådan koldbrygger du din kaffe

Ingredienser (giver ca. 1 liter)
170 g Merrild Single Origin kaffebønner
1 liter koldt vand

  • Mal kaffebønnerne groft i en kaffekværn og hæld den malede kaffe i en stor karaffel. Hæld det kolde vand over kaffen og giv karaflen et ryst, så kaffegrumset fordeler sig i vandet.
  • Sæt låg på karaflen eller dæk den med køkkenfilm, og stil karaflen i køleskabet natten over.
  • Sigt kaffen gennem et kaffefilter over i en ren karaffel. Gør det evt. et par gange (med et rent filter hver gang) indtil der ikke er mere kaffegrums/uklarheder i vandet.

Dark Moon (til 1 cocktail)
Isterninger
3 cl koldbrygget kaffe
1 cl kaffelikør (brug f.eks. Kahlua, Tia Maria eller Heering Coffee Liqueur)
1 cl mørk rom
3 cl cola
1 cl piskefløde

  • Fyld et lille glas med isterninger.
  • Bland kaffe med kaffelikør, rom og cola, og hæld det over isterningerne. Top af med piskefløden.

Mocktail med kokos og kaffe (til 1 mocktail)
Isterninger
3 cl koldbrygget kaffe
1/2 tsk vaniljeekstrakt
1 cl kokoscreme
1 tsk karamelsirup
Pynt: Guldstøv

  • Fyld et lille glas med isterninger.
  • Hæld alle ingredienserne i en shake, ryst det godt igennem og hæld det over isterningerne.
  •  Pynt evt. med guldstøv.
copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (0)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.