Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen


Jeg VED at december bliver helt ekstraordinær fantastisk i år! Dels er jeg startet måneden med i dag at få kørekort (meget stort, når man har taget sig sammen i 10 år for at starte kørelektionerne), dels bliver det vores sidste jul som “kun os to”, da min kæreste og jeg jo som bekendt byder en baby velkommen til foråret, og dels er jeg totalt ovenpå hvad angår overskud og energi for tiden.

De sidste par måneder har været præget af en million arbejdsopgaver og stress, men alt bliver afsluttet så fint nu, og jeg har efterhånden styr på alle opgaver, både privat og arbejdsmæssigt, og der findes vitterligt ikke nogen bedre følelse.

Her er en liste over de ting, jeg skal lave i december.

Jeg skal…

Oreo jordbær cheesecake… være dommer i Danmarksmesterskabet i Cheesecake. En genial konkurrence! Jeg skrev lidt om konkurrencen dengang jeg selv gav mit bud på en vindercheesecake med Philadelphia og Oreo Cheesecake Flavor. Nu har vi fundet fem fantastiske finalister, og vi tager fat i den allersidste prøvesmagning og bedømning i morgen.

… spise julebrunch hos Wulff & Konstali mindst et par gange, og helst mere end det…


… bage Sachertorte efter inspiration fra denne flotte sag jeg smagte til et Nespresso-event i sidste uge.

… spise rigtig meget risengrød og ris à l’amande, og finde på sjove opskrifter med risengrødsresterne. Se f.eks. denne ris à la brûlée, en fusion af risengrød og creme brulee, som er fuldstændig fantastisk.

… prøve at holde igen med ikke at snyde-åbne lågerne i min lakridskalender….

copenhagen-cakes-december-pakhus-yoga… on a not so cake-related note, så skal jeg starte til Gravid-yoga hos Pakhusyoga på Islands Brygge. Glæder mig!

Copenhagencakes-Eva-Trio-Gloegg-6… teste alkoholfri gløgg. Både rød og hvid. Jeg ELSKER gløgg, og craver det helt sindssygt for tiden. Gløggtesten er noget af det, jeg glæder mig allermest til at komme i gang med. Er du til hjemmelavet gløgg, så se denne opskrift på hvid gløgg som jeg lavede sidste år.

Det bliver en god december, og jeg glæder mig sådan til at komme i gang! Jeg håber I alle går december i møde med lige så gode forventninger som jeg <3

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (4)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Den lille skål med kagemanden i på brunchbilledet, er det en chokoladekage med vanillecreme og en kagefigur? Eller er det noget med scrambled eggs?
    Er også helt vild med gløgg og laver en god portvinsgløgg. Men jeg husker godt den craving, jeg fik efter gløgg, når jeg ikke måtte… Heldigvis er søn nr. 3 født i september, så der undgik jeg “gløgg-forbuddet”:-)

    1. Hej Lene 🙂
      Skålen du henviser til indeholder en gingerbreadvaffel med flødeskum, saltkaramel og en lille peberkagemand 🙂
      Uhhh portvinsgløgg det lyder bare SÅ godt! Jeg ELSKER portvin, så kan lige forestille mig hvor god sådan en gløgg må være. Heldige dig, at du kan få lov at nyde gløgg her i julesæsonen 🙂

  2. Uha det hele lyder virkelig dejligt ⭐️ Jeg håber du vil dele når du finder en god alkoholfri gløgg ❤️

    1. Det kan du tro jeg vil! Jeg prøvesmagte den første kandidat i går, og det var en KÆMPE skuffelse. Øv, hvor havde jeg bare glædet mig enormt meget til denne vintersæsons første glas øl, og så faldt det helt til jorden 🙁 Jeg fortsætter min søgen og deler det selvfølgelig her på bloggen når jeg er blevet klogere 🙂

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.