Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Videoopskrift: Jordbærcheesecake + VIND min kogebog

SPONSORERET

Opdatering: Konkurrencen er afsluttet og vinderen er fundet. Stort tillykke til Mie!

Måske vidste I det allerede, men hvis ikke, så siger jeg det lige igen:

JEG ELSKER CHEESECAKES!

Og hvad er det så, der er så fantastisk ved disse kager? Frem for alt, så er jeg vild med konsistensen. En cheesecake som denne er let og luftig, og det giver plads til at kagens smag virkelig kan nydes. Jeg er vild med at den sommerlige jordbærsmag får hovedrollen, og den bløde kage med den sprøde og crunchy bund er slet ikke så bastant og mættende, så man kan sagtens spise to stykker.
Rimelig perfekt, ikke?

Fordi jeg er så tosset med cheesecakes, så dedikerede jeg faktisk et helt kapitel til cheesecakeopskrifter i min kogebog Copenhagen Cakes – 50 kager og søde køkkenkreationer. Og nu da dette blogindlæg hylder sommer og kærlighed til cheesecakes, så udlodder jeg samtidig et eksemplar af kogebogen.
Læs mere længere nede i blogindlægget.

Måske I allerede har opdaget, at jeg i løbet af foråret og sommeren har kørt et spændende samarbejde med Super Brugsens nye madside Mig og min mad. Her fik jeg helt frie hænder til at kreere en masse opskrifter, som skulle filmes og være en del af Mig og min mad’s opskriftunivers.
Jeg vidste, da vi startede samarbejdet, at jeg havde lyst til at komme vidt omkring med opskrifter i en masse forskellige genrer. Derfor har jeg både lavet is (Saltkaramel Frozen Yogurt), müslibarer (som er den perfekte skole-snack eller morgenmad på farten), flotte marengspinde (som er lige så yndige som de er lækre – ret så sjove til f.eks. en børnefødselsdag eller baby shower) og selvfølgelig min yndlingskage over dem alle: gulerodslagkage med cream cheese frosting.

Lige præcis denne jordbærcheesecake lavede jeg for at hylde sommer og jordbærsæsonen – og jeg kan godt afsløre at jeg mange gange har haft sommergæster på besøg til lige præcis denne kage og en god kop kaffe ved siden af, og de er nærmest trillet herfra (med fyldte maver og med smil på læberne).

Opskriften på kagen finder du lige her, og tilberedningsprocessen (som i øvrigt er ret så nem) kan du se i videoen herunder.
Hvis du kan lide videoen, så husk at subscribe til Mig og min mad’s YouTube-kanal – jeg har nemlig flere gode videoopskrifter oppe i ærmet.

Nu til det rigtig sjove: Konkurrencen!

Jeg udlodder nemlig et eksemplar af min kogebog Copenhagen Cakes – 50 kager og søde køkkenkreationer til en af jer, søde læsere.
For at deltage i konkurrencen skal I blot fortælle mig, hvilken cheesecake der er jeres yndlingscheesecake.
Skriv dit svar i kommentarfeltet herunder – jeg glæder mig helt vildt til at blive inspireret af alle jeres gode idéer.

Konkurrencen slutter d. 27. juli kl. 12.00 hvor jeg udtrækker en tilfældig vinder.
Præmien kan kun sendes til adresser i Danmark.

Copenhagen-cakes-konkurrence-giveaway-50-kager-og-soede-koekkenkreationer_Sarah_Coghill_Cecilia_Fahlstroem-2

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (90)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Elsker cheesecake med fersken, hvor der ligger ferskner i geléen på toppen, den fik vi som børn, og der var dagens højdepunkt når mor serverede den 🙂

  2. Kan særlig godt lide cheececake der er sød / syrlig med crunchy kiksebund.
    Min favorit er pasionsfrugt med hvid chokolade og pistacie kiksebund.
    Generelt er jeg bare vild med cheececake!!

  3. Min ynglings cheesecake er klart en helt standart cheesecake men med passionsfrugt gele på toppen. Selvfølgelig hjemmelavet 😀
    Ville elske at vinde din bog. Jeg er VILD med dine opskrifter 😀

  4. Min yndlingscheesecake er helt klart en no-bake hvid chokolade og brombærcheesecake med en chokoladerig browniebund!

  5. Min ynglings cheesecake er med blåbær, altså de blåbær fra Norge og svergie, ikke de kedelig amerikanske de stort set kun sælger i dagligvarebutikkerne.

  6. Synes der er mange lækre. Kan særligt gode lide dem med røde bær, men hindbær når jeg skal vælge

  7. Helt enkel. Kiksbund med smør, mandler og hvid chokolade og så ostecreme med vanilje og toppet med friske bær. 🙂

  8. Helt klart “Oreo cheesecake med hvid chokolade og lime”. Jeg lavede den til nytår og skal også lave den som bryllupskage til min veninde. Mums!

  9. Min yndlings chessecake er en brownie cheesecake med hindbærskum – super lækkert
    Men en klassisk chessecake er nu også ret lækker

  10. Min gode kollega serverede et stykke hjemmelavet cheesecake med rabarber for mig her i sommerens start:.. Smagte fantastisk med syrlige og sødlige smage sammen. Jeg må huske at beˋ hende om opskriften; men ville i mellemtiden elske at kunne bladre i din kagebog, så jeg krydser fingre for mig selv.
    Hvor er det lige, at man kan købe kageplasten, for det ser da noget nemmere ud, end de stykker plastic-charteques jeg klistrede sammen forleden, da jeg lavede høj og godt fyldt lagkage !

  11. Cheesekage smager bare godt – men jeg må sige at den jeg sidst smagte var Chesekage med oreobund og saltede karamel . den var suveræn lækker

  12. Den fine bog vil jeg rigtig gerne vinde! Min yndllings cheesecake er en med lidt lakrids i bunden og med solbær på toppen :-).

  13. Jeg laver hele tiden “a piece of heaven” cheesecake. Den er så vanvittig god og jeg bliver bedre og hurtigere til at lave den 😀

  14. Jeg har desværre ikke smagt så mange forskellige cheesecake. Men den bedste jeg har smagt til dags dato er en lime/solbær med den klassiske kikse bund. Jeg kan godt lide det friske, blandet med det syrlige og det søde, så det er nok den bedste cheesecake kombination.
    Jeg har så desværre også oplevet nogle virkelig dårlige hvor fordeling af bund – fyld og top ikke hænger sammen mængde mæssigt. Efter min mening kan det bare ødelægge den fuldstændigt.

  15. Jeg lavede en koldskåls cheesecake for nyligt. Bunden lavede jeg af en blanding af kammerjunkere og digistive , toppen var så lavet på kærnemælk og lime. Den smagte helt fantastisk..

  16. Cheesecake smager bare generelt super godt (og denne opskrift lyder EKSTRA god), min yndlings er en cheesecake med en bund af kaffecrumble og bastogne kiks, en creme med vanilie og citron og pyntet med brændt hvid chokolade, hindbær fyldt med mørk chokolade/nougat creme, hindbærcoulis og appelsinfileter. Der er både surt og sødt og det er super velsmagende!

  17. Det er nærmest umuligt at vælge efter et besøg i et fransk bageri i Paris som udelukkende lavede cheesecake! De havde simpelthen ikke andet end 20 varianter af cheesecake. Hvis jeg skal vælge, så er jeg vild med en klassisk cheesecake med citron, friske jordbær, hvid chokolade…
    Jeg krydser fingre for at vinde din smukke bog! 🙂

    1. Uh du må lige fortælle hvad det var for et sted i Paris – skal selv derned i september 🙂

  18. Jeg er pt. fuldstændig vild med pekannødder, så min ynglings cheesecake er for tiden en med en bund af ingefær kiks og pecan nødder toppet med en krydret cheesecake fyld! Selvfølgelig pyntet med karamelliseret pekannødder på toppen 😀

  19. Jeg er ikke så velbevandret i cheesecakes så er meget til klassisk cheesecake evt med et tvist af bær! Men er vil med den cremede og lette elegance som den udstråler!

  20. Min yndlings cheesecake er et meget stort stykke cheesecake 🙂 jeg er vild med cheesecakes. Skal jeg vælge må det være med hvid chokolade og hindbær.

  21. Min yndlings er Baileys-chokolade cheesecake, som jeg bagte til min mors 50 års fødselsdag for nogle år siden 🙂

  22. Uh, elsker de fleste former for cheesecake!
    Min absolutte yndlings er dog en cheesecake på alm. digestive/smør bund, lækker cremet hindbær fyld og en reduceret hindbær gele på toppen som giver den smukkeste pink farve. Plejer at pynte med mynteblade og blåbær. Mums.

  23. Min ynglings er en “is cheesecake” med daim. Den er luksus på en varm sommerdag, den er nem at lave og lige til at hive op ad fryseren hvis man får uventede gæster

  24. Min ynglings cheesecake er helt sikkert en klassisk new York style cheesecake med jordbærgele top! Men jeg er generelt meget glad for ALLE cheesecakes!!! 🙂

  25. Det er svært at vælge en men hvis jeg skulle ville det blive jordbær cheesecake, lavet på nyplukkede danske jordbær og evt med et tvist at lakrids.

  26. Det er svært at vælge!! Men jeg ville nok sige key lime pie. Den er fantastisk lækker og super frisk. En skøn bid af sommer 🙂

  27. Jeg har i hele mit 22-årige liv, kun fået to cheesecakes. Den ene var med digestivebund, ostecreme med appelsin og et tykt lag mørkchololade chokolade på toppen. Den anden var helt klassisk vil jeg tro, og så med et hindbærgelelag på toppen. Begge så lækre og lige noget for en kageelsker som mig. Mit nytårsfortsæt har faktisk været at bage flere flotte kager, der er bare ikke sket så meget på den front endnu – tilgengæld har jeg lært at strikke ☘

  28. Har en ting for mango og passionsfrugt for tiden. Har lavet is i denne blanding og den smagte himmelsk! Så har testet den som cheesecake, dvs. Mango cheesecake og så med en passionsfrugt creme oven på og det blev så godt. Elsker sammensætning af det søde og syrlige!

  29. Jeg elsker cheesecake i alle afskygninger, men cheesecake med oreo bund og hvid chokolade. Jeg ville eeeeeelske at vinde din kogebog, eftersom biblioteket er snart træt af mig, da jeg låner din fantastiske bog konstant.

  30. Min absolut ynglings cheesecake var en appelsin cheesecake jeg fik på en lille café i Norge. Den havde en lækker sprød bund og var generelt bare super lækker. Derudover elsker jeg cheesecakes med en rigtig sommer smag som bare er luftig og frisk!

  31. Min favorit er helt klart en cheesecake med en midte med nutella-cheesecake med helt almindelig vaniljecheesecake rundt om, og så et lag frisk hyldeblomst gele på toppen. Selvfølgelig af hjemmelavet hyldeblomstsaft!

  32. En cheesecake med en god sprød bund, hvid chokolade og jordbær må helt sikkert være den bedste!

  33. Min yndlings cheesecake er en med en sprød mandelbund, der blive grofthakket og vendt med smeltet hvid chokolade. Så lægger der lag på lag en hvid chokolade cheesecake med passionsfrugt, Og en mælke chokolade cheesecake med vanilje Og passionsfrugt. Toppet med en passionsfrugt gele. Pyntet med macarons Og hvid chokolade.
    Det er en cheesecake der betyder meget for mig, da Det var en jeg udviklede Og arbejdede meget på i forbindelse med casting til den store bagedyst. 🙂

  34. Min absolut FAVORIT cheesecake er faktisk (no shit) din non-bake cheesecake med jordbærtopping! Jeg eeeelsker cheesecakes, men havde aldrig selv prøvet at lave en, så da jeg for to år siden sad og google faldt jeg tilfældigt over din blog og din opskrift. Den blev spot on, og siden da har jeg været ivrig læser og arbejdet mig igennem et hav af dine opskrifter med stor succes. Så tusind tak for det! 🙂
    Og nu faldt jeg helt tilfældigt over dette indlæg, fordi jeg sidder og leder efter den perfekte sommerkage, som jeg skal have med hjem til mine forældre i morgen. Mon ikke det bliver denne! Tak for super god inspiration 🙂

  35. Alt cheesecake er godt!
    Men en cheesecake med mascarpone og masser af syrlige citron er en hjertevinder for mig <3
    Mmmmhhhh!

  36. Jeg er selv kæmpe fan af cheesecake og passionsfrugt og passionsfrugt gelé er min klare favorit 😀 på 2. pladsen kommer cheesecake med brombær 😀

  37. Min kæreste plejede at lave en helt vildt god cheesecake – helt klassisk med Digestive-bund og noget vanilje-fyld og jordbær på toppen og det var simpelthen det bedste! Han lavede den meget da vi lige var begyndt at komme sammen, hvilket er ved at være godt fem år siden. Desværre mistede han opskriften på den, så vi har ikke fået den siden – har tit overvejet at jeg skal i gang med at eksperimentere med alle mulige cheese-cakes så jeg kan finde frem til opskriften igen. Og der ville din bog jo være perfekt! 🙂

  38. Jeg tør næsten ikke skrive det, men den helt gammeldags cheescake med mandariner i gele på toppen. Mandariner fra dåse – jeg elskede den kage, da jeg var barn og selvom jeg stort set ikke kan finde op at bruge noget fra dåse i dag, så elsker jeg stadig den kage.

  39. En af mine yndlings cheesecakes er koldskåls cheesecake… Den er dejligt sommerlig! Har dog også haft god succes med fler lags kager med vanille/bær fyld og oreo bund.
    Tror jeg skal prøve en lidt tungere variant når bærsæsonen er ovre… Måske en kombi med oreo eller brownie bund… Og Dulce på toppen… Eller kaffe og valnødder…?

  40. Jeg E L S K E R ost i snart sagt alle afskygninger og dermed også ostekager #ÅHJA! Om jeg kan udpege en eller anden form for yndlings? Altså, en cheesecake med almindelig kiksebund og med en topping, der udgøres af syndig karamelknas og syrlig lime… DET ville gøre godt på en hvilken som helst dag!

  41. Ja det er svært at vælge.
    Jeg er også vild med gulerodskager i alle udgaver!
    Men her i sommervarmen tænker jeg noget med citron smag… Uuhhmm!
    Fantastisk smukke billeder

  42. Jeg fik engang en cheesecake med oreobund, hindbærfyld og -gele. Dén var bare lækker! Så det vil jeg vove og påstå er min yndlingscheesecake.

  43. Jeg elsker cheesecakes i alle afskygninger og her finder man de lækreste af dem allesammen. Det er vidunderligt med alle de cheesecakes og lækre opskrifter. De passer så fantastisk til at hygge med mens man læser en så saftig sag som ebogen Direktørens sekretærer. Sublime og meget originale opskrifter, mange tak!

  44. Åh det er da svært når man bare er vild med cheesecake at sige hvilken en der bedst, men jeg tror det er den med hvid chokolade blandet i bunden, alm. ostecreme og jordbærsaft på toppen – uhm den kan man i hvert fald sagtens spise to stykker af 😉

  45. Jeg er egentlig mere til en “gammeldags” cheesecake, som jeg lærte at lave da jeg var au-pair i London ( i sidste århundrede … ), hvor mousse ikke helt var opfundet ( så hed det fromage ), og hvor ostemassen kommes ovenpå kiksebunden, og bages i ovnen. Pyntes med mandarinstykker….uhm

  46. Har i familien nyder både store og små ofte en cheesecake der hverken skal bages eller husblas i – den bliver selvfølgelig ikke så “flot og fast” men er til gengæld hurtig at lave og kan hurtigt spises

  47. Min mor laver den lækreste og nemmeste non-bake cheesecake med jordbær i 🙂 Men skal helt sikkert også prøve at lave denne, den ser alt for lækker ud, og ligner meget den moussekage jeg plejer at lave med browniebund og jordbærmousse – namme nam!

  48. Det er ingen cheesecake der slår din vaniljecheesecake med saltkaramel!! Den har været et sikkert hit til fødselsdag, hyggestunder, baby shower, “jeg-har-lyst-til-cheesecake” 😀 Saltkaramellen gør virkelig noget helt fantastisk!!

  49. Helt sikkert lime – kommer dog til at teste opskriften med vilde blåbær inden længe. Jeg er på ferie i Sverige og her er vildt mange blåbær i år. Kh Pernille

  50. Jeg plejer at lave den lækreste cheesecake med limesaft og (brændt) marengslåg. Hele herligheden toppes med ristet kokos. Den smager himmelsk og kontrasten mellem det syrlige og det søde er uimodståelig!

  51. Ååhh, jeg er lige startet i cheesecake-universet, så pt er min yndlings den helt klsssiske med flødeost og lidt lime. Men jeg glæder mig til at prøve nye varianter. Jeg har en ide om en med mango eller passionsfrugt ville være himmelsk

    I forhold til kagen ville jeg gerne vide om man også kan bruge frosne jordbær?

  52. Jeg faktisk aldrig smagt en cheese cake ; (. men jeg vil tilberede din jordbær cheese cake i morgen er på vej op og købe ind til den. Den sen meget lækker ud. Jeg har mine egne jordbær i fryseren (senga sengana). Kan ikke vente til jeg skal smage ; ). Tak for opskriften ; )

  53. Browniebund, citron(eller lime) non-bake cheesecake og hindbærgele – mums jeg er tosset med det

  54. LOVE cheesecake ❤️ Er mest til non-bake og oreo og saltkaramel el en go cherry cheesecake er nok højest på listen

  55. Jeg elsker non bake cheesecake med hvid chokolade med en basse bær på toppen og hvid chokoladeflager på toppen.. Den er så let og luftig og jeg kunne spise den hele tiden.. Men jeg tror faktisk at din med jordbær godt kunne blive en god nr 2..

  56. Jeg er vist hende den kedelige som foretrækker en helt almindelig cheesecake med et hint af citron og lime. Jeg elsker dog gerne at eksperimentere da de er så dejlig nemme at lave og altid hit hos gæsterne.

  57. Er vild med de fleste cheesecakes, jo mere luftige og med god kiksbund, jo bedre! Men hvis jeg skal vælge, så er jeg faktisk mest glad for jordbær eller hindbær cheesecakes!

  58. Jeg har svært ved at vælge en bestemt for alle dem jeg har prøvet har været gode. Skal jeg vælge bliver det nok den med jordbærtopping. I morgen skal jeg prøve den du lige har lagt op som video.

  59. er vild med stort set alle dine cheesecakes☺️ Men for at give lidt inspiration så er jeg blevet ret vild med cheesecake med citron og hvid chokolade som laves på en nøddebund

  60. Mango citron cheesecaken er min absolutte favorit ! Jeg syntes cheescakes mange gange har en tendens til at blive for søde, men citronen hjælper med at afbalancere surt og sødt. Og så er mango og citron bare et match made in heaven

  61. Min kæreste og min yndlings cheesecakes er som regel noget med chokolade, hvor specielt noget med nutella plejer at hitte. Den bedste vi har kreéret sammen var dog en hindbær, vanille og oreo cheesecake, med oreo som bund samt et lag cheesecake med vanille og et lag med hindbær øverst. Det var en virkelig god kombination af syrligt og sødt 🙂

  62. Jeg er helt vild med “A piece of heaven”. Hvid chokolade og lime smager fantastisk sammen. Min far bestiller den hvert år til hans fødselsdag, og den er dejlig nem at lave.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.