Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Napoleonshatte og launch af Kagedysten

SPONSORERET

Dagen i dag står i den grad i Napoleonshattenes tegn. Det er mig egentlig en gåde, hvorfor dette lille lækre bagværk først optræder på bloggen nu, for jeg E L S K E R dem! Der er da ikke noget bedre end kager, der ud over at være flotte og lækre, også er sindssygt nemme at bage!? Win win!

De af jer, der er flittige læsere af bloggen, ved, at jeg er ret vild med udfordringer. Altså den slags udfordringer, der har med kagebagning at gøre, selvfølgelig. Stil mig en opgave, og jeg hviler ikke før den er løst!
Det er ikke helt tilfældigt, at jeg i dag deler opskriften på Napoleonskager, for jeg har i samarbejde med Spillehjørnet udviklet en lille serie af kager til deres nye side Kagedysten. Udfordringen lød på at at udvikle tre kager, der hver symboliserer en særlig mærkedag ud fra tre givne datoer.

I alt beskedenhed må jeg indrømme, at kagerne er blevet helt fantastiske! Ih, det kribler i mig for at løfte sløret for de forskellige kager. Den første af slagsen får I her, og de resterende skal I holde øje med på min Instagram @copenhagencakes og/eller på Spillehjørnets egen Facebookside.

Nå, tilbage til udfordringen. Første givne dato, det er i dag d. 26/5, og der er noget ved dagens dato der har fået mig til at bage Napoleonskager! Mmmm… Kan du mon gætte hvorfor?
Når du allerede har læst mit blogindlæg hertil, så er du allerede ti skridt foran, så skynd dig ind på Spillehjørnets Facebookside og deltag i deres kagekonkurrence ved at svare på verdens nemmeste spørgsmål (i relation til denne kage) her.
Der er en god præmie på højkant (set med subjektive kage-briller på), for Spillehjørnet udlodder nemlig et komplet kagebagningssæt, med alt man skal bruge i kagekøkkenet.

Nu til kagerne! Denne gang har jeg ud over billeder og opskrift, simpelthen også haft et filmhold hjemme i lejligheden, og sammen har vi filmet hele bageprocessen skridt for skridt. Hvor fedt er det lige!? De dygtige filmfolk har klippet den fineste video sammen, og videoen vil blive offentliggjort inde på Spillehjørnets Facebookside. Jeg synes den er blevet SÅ god, og jeg håber I vil kunne lide den 🙂

Nok snak – jeg har lovet jer en opskrift, og her kommer den:

Napoleonshatte (8 stk)
Mørdej
150 g hvedemel
50 g flormelis
75 g smør
½ æg

  • Hæld mel, flormelis og smør i en skål og rør, indtil det får en sandet konsistens.
  • Tilsæt æg og rør rundt, indtil dejen lige nøjagtig samler sig til en ensartet dej. Pak dejen ind i køkkenfilm og læg den i køleskabet i 30 min.

Kransekagemasse
50 g sukker (gerne rørsukker)
½ æggehvide (15 g)
125 g rå marcipan

  • Rør sukker og æggehvide sammen i en skål. Lad det trække i ca. 30 minutter mens sukkeret opløstes.
  • Ælt sukkerhviden ind i marcipanen lidt efter lidt, indtil massen er ensartet.

Kagerne samles
Ca. 75 g nougat
Ca. 15 g grofthakkede usaltede pistaciekerner
Ca. 100 g mørk chokolade, 70 %

  • Forvarm ovnen på 190 °C (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Rul mørdejen forholdsvis tyndt ud og udstik den i cirkler på ca. 8 cm i diameter med en rund udstikker. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Placér en smule nougat midt på hver cirkel. Tag lidt vand på fingrene og fold kransekagemassen rundt om nougaten nougatkuglerne. Tril til du får en lille kugle.
  • Fold mørdejen op omkring kransekagekuglerne med ét tryk tre steder.
  • Drys til sidst med de grofthakkede pistaciekerner ovenpå og tryk dem let fast i kransekagemassen.
  • Bag kagerne i ovnen i 8-10 minutter, eller indtil de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle helt. Stil dem i køleskabet indtil de skal dyppes i chokolade.
  • Smelt chokoladen og dyp dine napoleonshatte i den. Lad chokoladen størkne inden servering.
copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (0)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.