Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Min perfekte kaffe-/kagepause

SPONSORERET

Selvom jeg tit og ofte proklamerer at jeg slapper af når jeg bager kager, så skal jeg gerne indrømme, at der er en vis luksus i lige at hente et par gode kager udefra. Især hvis det er min kæreste der tilbyder at hente, og formålet er en tiltrængt kaffe-/kagepause, hvor mobilerne lægges langt væk.

I maaange år var jeg den eneste kaffedrikker herhjemme, og jeg brokkede mig sådan over, at jeg ikke kunne tage min kæreste med under armen på kaffebar og bare nyde en god kop kaffe og nørde over dens tilblivelse. Eller dele et kaffeøjeblik sammen om aftenen. Eller en langsom morgenkaffe i weekenderne.
Men lykken tilsmilede mig en dag og tilfældet ville det, at min kæreste fik et job med nogle ret crazy mødetider og voilà, en kaffedrikker var født.

Derfor er jeg rigtig glad for at jeg over en lang periode sammen med Merrild skal hjælpe med at sætte fokus på ikke kun god kaffe, men også de gode øjeblikke der skabes omkring den gode kaffe.

Copenhagen-cakes-Copenhagencakes-merrild-1-10

Selv er jeg faktisk ret nørdet når til kommer til kaffe. Jeg har drukket kaffe siden jeg gik i gymnasiet, men begyndte egentlig først at gå rigtig op i det da jeg for fem år siden fik et studiejob på en café, og dermed måtte igennem en baristauddannelse. Med ét startede mit dybe kærlighedsforhold til den mørke drik.

Med det ikke sagt, at jeg er kræsen når det kommer til kaffe. Jeg kan vitterligt drikke ALT. Så længe det er varmt, selvfølgelig. Men der er altså nogle kopper man bare nyder mere end andre, hvor man både kan smage at bønnerne er de helt rigtige, og at baristaen (eller hjemmebryggeren) ved, hvad han/hun laver.

Copenhagen-cakes-merrild-1-10

Det varierer, hvordan jeg brygger kaffen herhjemme. Fordi jeg bruger kaffen som en undskyldning for at holde en pause, så må det gerne gå laaaangsomt. Og det er også kun en fordel for smagen. I går nød vi en kaffe-/kage-/backgammonpause med en S K Ø N omgang stempelkandekaffe til (det virker som om vi er et gammelt ægtepar, når vi hiver backgammonbrættet frem, men vi har en ongoing (flerårig) kamp kørende, som ingen ende tager). Der er virkelig noget helt særligt instant-hyggestemning-agtigt over den duft, der med det samme spreder sig, når man åbner for posen med kaffen. And don’t even get me started on the process! Jeg melder mig gerne frivilligt hver gang der skal brygges kaffe – jeg eeelsker hele processen fra start til slut.

Til stempelkanden har vi brugt Merrilds grovformalede økologiske stempelkandekaffe. Her er kaffen malet ganske grovt, og det er helt perfekt da kaffen netop skal bruge tid på at stå og trække.

Kaffen er gået hen og blevet vores særlige reminder om, at vi skal huske at tage pauser i hverdage såvel som weekender. Mine arbejdstider er ret ukonkrete, og jeg arbejder hvor som helst og når som helst, gerne til langt ud på aftenerne, og også i weekenderne. Min kæreste har til gengæld fri når han har fri, og derfor er han ret god til at minde mig om at vi lige skal stoppe op og trække vejret dybt en gang imellem. Og det gerne med en kop kaffe som omdrejningspunkt. Og hvis jeg kan slippe fra det, så selvfølgelig også kager.

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (4)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

    1. Jaaa er den ikke fantastisk? Mærket er Hario, og den kan købes i mange baristabutikker samt online. Prøv at google “Hario woodneck” 🙂

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.