Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Sådan dekorerer jeg cupcakes med blomsterfrosting


Jeg har et par gange før vist smukke blomsterdekorerede cupcakes frem her på bloggen (se f.eks. her og her), og har fået rigtig mange forespørgsler på, om jeg ikke ville lave en tutorial hvor jeg viser og fortæller om teknikken.

Det er så først nu at jeg har fået lært hvordan jeg filmer, redigerer og klipper i mine optagelser, så nu skulle det endelig være. I takt med at jeg er blevet bedre til at håndtere videofunktionen på mit kamera, har jeg oprettet en YouTube-kanal som jeg allerede er begyndt at fylde op med små kagevideoer. Jeg har rigtig mange videoplaner som involverer flere tutorials/how-to’s, opskrifter osv., så hvis I vil se mere til mine filmede kage-eskapader håber jeg I vil subscribe til min kanal.

I videoen forklarer jeg trin for trin, hvordan man bærer sig ad, når man vil dekorere en cupcake med blomsterfrosting.

Gode råd før du går i gang
Det vigtigste råd jeg kan give, når man skal give sig i kast med sådan en cupcakefrosting for første gang, er at man skal tage sig gooood tid. Der kommer intet godt ud af at skynde sig, og jeg oplever selv at jeg ofte er nødt til lige at trække vejret dybt og sætte tempoet ned, for at det hele ikke går hen og bliver for sjusket.
Råd nr. 2 er, at du skal anvende en frosting der er meget stabil, så den ikke falder sammen. De fleste gode frostinger kan anvendes (se mine forskellige opskrifter her), vær blot varsom med ikke at over-piske din frosting, så kan den ende med at blive for flydende.
Råd nr. 3 er selvfølgelig, at du skal anvende det rigtige udstyr. I videoen anvender jeg Wiltons tyl nr. 104 (herfra) og disse sprøjteposer. Du kan også anvende en tyl nr. 150, og lignende tyller.

Jeg håber I tager rigtig godt imod videoen, og det kunne være spændende at høre, om I har nogle særlige ønsker til fremtidige videoer?

Copenhagen Cakes cupcakesCopenhagen-cakes-banancupcakes-blomster-frosting

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (2)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Dine kager er super flotte og det er helt fantastisk at gå på opdagelse på din side. Filmene er gode og sjove og billederne er bare dejlige at se på. Tak for en god side

    1. Sikke en fantastisk kommentar at få! Hvor er det bare dejligt at høre. Tusind, tusind tak skal du have, Kristina <3

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.