Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Cheesecake med chokolade, kaffe og Oreo-bund

Jeg har en dyb og inderlig kærlighed til cheesecakes. Og det har alle omkring mig heldigvis også. Så når jeg bliver bedt om at tage kage med til søde venner, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den skal stå på cheesecake.

Komponenterne i denne cheesecake er sammensat efter jeg lavede en brainstorm over mine yndlingsingredienser. Chokolade – tjek. Kaffe – tjek. Kahlua – tjek (jeg har noget med white russians). Og hvorfor ikke også en Oreo-bund, nu vi er i gang?

Denne opskrift giver to små kager, der passer til springforme med en diameter på ca. 16 cm. Du kan selvfølgelig også i stedet blot bage én stor cheesecake – vær i så fald blot opmærksom på at bagetiden skal justeres derefter.

Bund
195 g Oreos
90 g smør, stuetemperatur
3 spsk sukker
¼-½ tsk kanel

  • Hæld alle ingredienser i en foodprocessor eller blender og blend, indtil der ikke er klumper tilbage.
  • Beklæd bunden af springformene med bagepapir, og fordel krummeblandingen i bunden af hver springform. Tryk krummerne godt sammen, så bunden bliver helt stabil.

Cheesecake
230 g chokolade, 70 %
2 spsk fløde
250 g flødeost naturel, stuetemperatur
210 g sukker
3 æg
2,3 dl creme fraiche
¼ tsk salt
0,6 dl stærk kaffe
0,6 dl Kahlua
2 tsk vaniljeekstrakt

  • Forvarm ovnen på 175 ºC.
  • Hak chokoladen groft og hæld den i en varmesikker skål sammen med fløden. Stil skålen over et vandbad og lad chokolade smelte langsomt under forsigtig omrøring. Når chokoladen er smeltet tages skålen af varmen og stilles til siden.
  • Hæld flødeosten i en skål og pisk den igennem indtil den er glat. Under omrøring tilsættes sukker og æg (ét ad gangen). Pisk ved lav hastighed indtil konsistensen igen er meget fin og glat. Tilsæt den smeltede chokolade og pisk igen.
  • Tilsæt creme fraiche, salt, kaffe, Kahlua og vaniljeekstrakt og pisk, indtil konsistensen er ensartet.
  • Hæld cheesecake-dejen i de forberedte springforme.
  • Stil en dyb bradepande i bunden af ovnen og fyld den med kogende vand. Stil en rist med dine cheesecakes i midten af ovnen, og lad dem bage i ca. 45 minutter.
  • Når bagetiden er overstået slukkes ovnen og ovnlågen åbnes let. Lad dine cheesecakes køle af med ovnlågen på klem i yderligere 45 minutter.
  • Tag dine cheesecakes ud af ovnen, dæk dem med køkkenfilm og stil dem i køleskabet i 12 timer.

Chokoladeganache
35 g smør
100 g chokolade, 60 %
1 spsk fløde

  • Chokolade hakkes og smeltes sammen med smør over et vandbad. Når alt er smeltet tages skålen af varmen, og fløden tilsættes under forsigtig omrøring.
  • Lad ganachen køle af indtil den er tyknet, og fordel den derefter over kagerne.

 

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

SHARE
VISSKJUL Kommentarer (8)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Jeg har bagt din cheesecake med vanilje og saltkaramel nogle gange (og den har været et hit hver gang!), så jeg ville prøve den her med chokolade sammen med den anden til min fødselsdag i går aftes. Det var bestemt vellykket og der var mange roser, selvom der blev levnet flere steder og vi havde lidt over 1/2 kage tilbage. Men vi havde også serveret glaseret skinke og flødekartofler inden 😉
    Jeg havde byttet Kahlua ud med kakao, da vi ikke lige havde noget, men jeg tror at vi skal prøve med “den ægte vare” næste gang, da jeg tror at likøren er et godt modstykke til den ellers fede og fyldige kage.

    1. Hej Annesophie
      Skønt at høre du har fået lavet nogle lækre cheesecakes til venner og familie. Og nogle gange kan det jo være svært at få plads til det hele, selvom det smager lækkert 🙂
      Rigtig god ide med kakao. Det er jeg sikker på også smager rigtig godt i stedet for Kahlua.
      De bedste hilsner,
      Cecilia

  2. Nu du ser ud til at være ekspert i cheesecakes: Hvor meget længere vil du tro cheesecaken skl have i ovnen, hvis jeg bager opskriften i en større springform? 🙂

    1. Hej Line
      Tusind tak for dit spørgsmål. Det tør jeg desværre slet ikke gætte på, jeg kan kun anbefale at du prøver dig frem.
      De bedste hilsner herfra

    1. Hej Sofie
      Det er altid alm. ovn medmindre andet står angivet 🙂
      De bedste hilsner herfra

    1. Hej Ida. Den er bare så god! Er helt sikker på at du sagtens kan udelade Kahlua og erstatte det med noget andet efter eget ønske 🙂

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.