Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Müslibarer med pistacie og Mørk Mælk

Copenhagencakes-toms-chokolade-moerk-maelk-muslibarer-1

Foto: Lars E

Jeg har før vist jer et cookie-sneak peek fra en lækker opskriftsopgave jeg lavede for Toms Ekstra tilbage i august måned. Den spændende opgave mundede ud i et hav af fantastiske opskrifter og dertilhørende gudesmukke billeder, og jeg tænkte derfor at jeg ville dele endnu en opskrift med jer i dag.
Müslibarer er klart en af mine favoritting at bage. Det er en slags “tøm skabene”-projekt, hvor jeg ofte freestyler med forskellige gryn, nødder, tørrede bær og chokolade. Dermed kan jeg selv have indflydelse på, hvor sund/usund jeg ønsker mine müslibarer skal være. De “usunde” müslibarer med masser af syndig chokolade er en god snack at have med på farten, og omvendt er den mere sunde pendant super god som et lille mættende måltid – noget jeg gerne ofte medbragte på Uni som en del af en lidt lækrere madpakke.

Ingredienser (ca. 10 stk.)
75 g Toms EKSTRA Mørk Mælk, grofthakket
1 dåse kondenseret mælk (397 gram)
75 g kokosmel
125 g usaltede pistaciekerner
300 g mysliblanding efter eget valg
Pynt: 25 g Mørk Mælk

  • Forvarm ovnen til 130 °C og beklæd en bageform (23×33cm eller en halv bradepande) med bagepapir.
  • Varm den kondenserede mælk på en pande, så den bliver mere flydende i konsistensen.
  • Bland kokosmel, pistaciekerner og mysli i en skål, og tilsæt den varme, kondenserede mælk. Rør godt   rundt, indtil hele blandingen er ensartet.
  • Vær sikker på, at blandingen ikke er for varm, og tilsæt så det hakkede chokolade. Bland det sammen.
  • Fordel blandingen i bageformen og pres det hele lidt sammen, så blandingen ikke er alt for porøs.
  • Sæt bageformen i ovnen og bag i en time, indtil myslien har fået en svag gyldenbrun overflade. Når blandingen er færdigbagt, skal den køle af i 15 minutter, barerne kan skæres ud. Lad dem derefter afkøle helt.
  • Smelt de resterende 25 gram chokolade og hæld det i en lille kræmmerhus af bagepapir eller en frysepose, hvor et lille hjørne klippes af. Sprøjt dekorative ”streger” af chokolade over myslibarerne.

Det skal selvfølgelig nævnes, at jeg ikke er blevet betalt for eller opfordret til at dele denne opskrift på bloggen, men har modtaget betaling for mit arbejde som opskriftsudviklinger.

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

SHARE
VISSKJUL Kommentar (1)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.