Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Hurtige æblestænger med marcipan

Det kommer garanteret ikke som en overraskelse for nogen, at efterårstid er æbletid. Og æbletid er vel i grunden en af de absolut bedste tider!

Denne opskrift har jeg fundet hos en af mine store svenske idoler, dessertkokken/konditoren Roy Fares, som er fantastisk både hvad angår kogebøger, Instagram, svenske tv-programmer m.m.

Opskriften er super hurtig og nem at have med at gøre. Jeg har anvendt færdigkøbt butterdej, men hvis du har mod på det (og tid til det!) bør du bestemt lave det selv fra bunden 🙂 Det er den type opskrift, der kun tager et kort øjeblik at bikse sammen, og som er helt perfekt at byde gæster på sammen med en god kop kaffe.

Ingredienser (til tre stænger)
1 rulle butterdej
200 g marcipan
15 g sukker
1 æggehvide
2 æbler, gerne Discovery
45 g sukker
3 g kanel

  • Forvarm ovnen på 180 °C (varmluft).
  • Skær butterdejen ud i tre rektangler. Læg butterdejsstængerne på en bageplade beklædt med bagepapir og prik en masse huller med en gaffel – prik dog ikke 1 cm fra kanterne.
  • I en skål blandes marcipan med de 15 g sukker og æggehvide. Fordel marcipanmassen over butterdejsstængerne, men bevar et frit område langs kanterne.
  • Fjern æblernes kernehuse og skær æblerne i tynde skiver. Læg skiverne i en lang række ovenpå marcipanen over hver stang og drys med sukker og kanel.
  • Bag æblestængerne i ovnen i ca. 30-35 minutter.
copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (2)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. This is soooo delicious! And the recipe is very easy. Even though it was the first time I cooked with butterdej. Thank you! I am getting more and more in love with the northern cuisine culture.

    1. No problem and great to hear that the recipe was easy to follow 🙂 Happy baking and good luck with your adventures in the northern cuisine!

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.