Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Jordbærmilkshake

Jeg er virkelig, virkelig tosset med milkshakes! For mig hører det lidt sammen med sommer og ferie – I ved nok, de situationer hvor man bilder sig selv ind at “jeg må godt i dag”. Som oftest feriesituationer, hvor det med at tælle kalorier er en by i Rusland. Sagen er bare den, at denne sommer har jeg slet ikke holdt fri eller haft noget der bare minder om ferie. Jeg har siddet og svedt (både fysisk og psykisk) på en læsesal på universitetet, men jeg har færdiggjort mit speciale. Nu er det så afleveret, og jeg skal love for at jeg de sidste par dage har været god til at forkæle mig selv med kage, is, milkshakes og god chokolade.

Copenhagencakes

Denne jordbærmilkshake er kommet til efter Carte d’Or har bedt mig eksperimentere lidt med deres forskellige isvarianter. Jeg indrømmer, at der ikke er den store kreative eksperimenteren i denne kreation, men nogle gange skal man bare back to basics og nyde en god gammeldags milkshake. Det bliver man da aldrig for gammel til?

Til denne opskrift har jeg så brugt Carte d’Ors jordbæris der hedder “Strawberry & Meringues”, men man kan i princippet vælge lige den af deres is-varianter man har lyst til, og i stedet lave f.eks. chokolademilkshake, pistaciemilkshake eller noget helt andet.

Ingredienser (1 stort glas)
4 store spsk Carte d’Or Strawberry & Meringues
Mælk
Extra:
Flødeskum
Friske jordbær
Frysetørret jordbær

  • Find blenderen frem og blend is med en lille smule mælk. Tilsæt mere mælk lidt ad gangen indtil du er tilfreds med konsistensen.
  • Hæld din milkshake i glas og servér.
  • Pynt evt. med flødeskum, frysetørret jordbær og friske jordbær.

Dette indlæg er sponsoreret af Carte d’Or

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (0)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.