Crepes med blåbærsyltetøj

I dag var en af den type dage, hvor det ikke var særlig svært at stå op – for jeg havde nemlig på forhånd besluttet mig for at lave crepes til morgenmad. Det tog ingen tid fra jeg gik i gang til jeg var færdig, og i mellemtiden nåede jeg også at bikse en mega lækker omgang blåbærsyltetøj sammen.

Det er anden gang på relativ kort tid, at jeg laver hjemmelavet syltetøj. Jeg har som regel en masse forskellige bær og frugter i fryseren, og når det er så nemt at koge sin egen syltetøj er det blevet en rigtig hyggebeskæftigelse, som jeg kaster mig over nu og da. Senest lavede jeg melonmarmelade med chili, og i dag stod den som sagt på blåbærsyltetøj. Jeg har tilsat både lime og ingefær til dagens marmelade, men hvis du ikke er til det kan du bare udelade det. Jeg fik i øvrigt en idé om, mens jeg sad og spiste det, at man kunne lave en god variant af samme syltetøjet ved at udelade ingefær og tilsætte lidt frisk chili i stedet. Det må blive næste gang!

Dagens indlæg og opskrift er lavet på opfordring fra Dansukker, og det er også på deres rigtig gode hjemmeside Sylteskolen, at jeg har fundet inspiration til de marmelader jeg får tiden går og kokkererer. Jeg kan kun anbefale at give hjemmesiden et kig, hvis man er klar på at lade sig inspirere.


Ingredienser til blåbærmarmelade
500 g blåbær (du kan sagtens bruge frosne)
250 g Dansukker Syltesukker
3 tsk revet frisk ingefær
Saft og skal fra 1 skyllet øko. lime

  • Skyl bærrene og hæld dem i en gryde. Tilsæt de øvrige ingredienser.
  • Lad det koge op og skru ned for varmen. Lad det simre indtil den ønskede konsistens er noget (ca. 15. minutters tid, evt. længere). Vær opmærksom på at syltetøjet bliver meget fastere i konsistensen når det får lov at køle af.
  • Skum omhyggeligt af og hæld syltetøjet på varme, grundigt rengjorte glas. Luk glassene tæt og opbevar dem køligt.

Ingredienser til crepes (4-5 personer)
(Opskriften har jeg fået lov at låne fra søde Emily)
200 g hvedemel
en knivspids salt
2 spsk sukker
1/2 l mælk
3 æg
30 g smeltet smør
En lille smule smør til panden

  • Hæld hvedemel, salt og sukker i en skål.
  • Tilsæt mælken en lille smule ad gangen mens du pisker. På denne måde undgår du, at dejen klumper.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk det godt sammen.
  • Stil dejen på køl i 30 minutters tid.
  • Varm en lille klat smør på panden og steg pandekagerne. Hvis du har en rigtig god non-stick pande er der næsten ikke behov for smør på panden. Jeg synes pandekagerne får den pæneste overflade jo mindre smør der bruges til stegning.

 Dette indlæg er sponsoreret af Dansukker

3 tanker om "Crepes med blåbærsyltetøj"

  1. Pingback: The perfect weekend brunch - Copenhagen Cakes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *