Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Et gensyn med de bedste kanelsnegle


Det er ikke ofte jeg begiver mig ud i bagværk med gær. Men når jeg gør, så har vi herhjemme en klar favorit: Kanelsnegle!

Når jeg bager kanelsnegle bager jeg gerne en ordentlig omgang ad gangen. De fleste bliver som regel spist første aften og dagen efter (der er intet så skønt som nybagte kanelsnegle – de skal helst være så man nærmest brænder sig på dem når man tager den første bid). De kanelsnegle, vi ikke lige kan spise med det samme bliver lagt i fryseren – de bliver nemlig lidt tørre hvis de får lov at ligge fremme for mange dage. I fryseren holder de et godt stykke tid, og når de så skal spises tager vi dem ud og varmer dem let i ovnen, så de er skønne og lune.

Disse kanelsnegle har jeg bagt før, og opskriften kan du finde lige her. Det er også sjovt at bage kanelsneglene på en lidt anderledes måde, nemlig som et kanelsneglebrød. Det viser jeg, hvordan jeg gør her.

Jeg er helt vild med de flotte rosa/brune kageflag som jeg her har pyntet kanelsneglene med. Kageflagene har vi selvfølgelig købt hjem til Copenhagencakeshop, og de fås også i blå nuancer. De er super enkle, men alligevel lidt sofistikerede, og det er lige sådan jeg bedst kan lide at pynte mit bagværk. Jeg glæder meget til at pynte både cupcakes og høje lagkager med de samme flag ved andre lejligheder.

Husk i øvrigt at deltage i min Carte d’Or giveaway, hvor jeg finder tre heldige vindere til scorer en masse skøn is og istilbehør.

Håber alle har haft en skøn weekend og ønsker jer en fantastisk ny uge fyldt med masser af gode oplevelser og søde sager <3


copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (2)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.