Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Panna cotta med skøn bærtopping

Copenhagen-cakes-Copenhagencakes-panna-cotta-4
Sikke tiden dog går! Jeg har begraver mig i specialeskrivning, arbejde og webshop, og det hele kører bare derudaf. Bagningen er slet ikke sat på hold – tværtimod! Jeg bruger nemlig bagningen til at koble af og få et øjebliks ro for mig selv, når jeg synes jeg har haft lidt for mange hektiske dage i træk.Sidste weekend afholdt jeg et super fint High Tea-arrangement på Avenue Hotel her i København. Det var super skønt at se, at så mange dukkede op. Jeg serverede lækkerier fra min kogebog, heriblandt fantastisk svensk kladdkaka med chokoladeganache, minitærter med hindbær og chokolade, lemon meringe pies, scones og denne fantastiske panna cotta.

Jeg kan godt en gang imellem glemme, fordi jeg bager så meget, at mange lækre desserter og søde sager slet ikke behøver bagning. Panna cotta’en her for eksempel, den består jo “bare” af fløde og masser af skøn vanilje, der koges op og derefter skal sætte sig i et glas (okay, det var en forsimplet forklaring, men det er så nemt). På toppen har jeg lavet en frisk bærcoulis af blandede bær, og til sidst har jeg toppet med friske bær, tørrede blomster og en smule guld.

En helt fantastisk dessert, der med sin simpelhed virkelig lækker op til ren nydelse af de gode ingredienser. Jeg elsker det!

Jeg har en hel masse spændende opskrifter og nyheder på vej til jer – og endda også en lækker (og iskold) konkurrence. Så kig med <3

Copenhagen-cakes-Copenhagencakes-panna-cotta-3

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (3)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Hej
    Det ser rigtig dejligt ud og skønt billede, kan næsten smage dem. Kan du oplyse hvor de smukke glas er fra, både højt og lavt
    Kh Maibritt

    1. Kære Maibritt
      Tusind tak for din søde kommentar. Glassene er købt i Lagerhaus i Malmö.
      De bedste hilsner
      Cecilia

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.