Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Choko-/hindbærlagkage

Copenhagencakes-hindbaerlagkage-6Copenhagencakes-hindbaerlagkage-8Det er lidt skørt hvordan kageidéer nogle gange tager form. Nogle gange ved jeg hvilken kage jeg vil bage, og finder sidenhen ud af, hvordan den skal se ud. Andre gange er det lige omvendt. I dette tilfælde faldt jeg over de skønneste roser hos mit lokale blomsterhimmerige Isblomsten, og derfra tog denne kage stille og roligt form.

Copenhagencakes-hindbaerlagkage-4
Copenhagencakes-hindbaerlagkage-7
Kagen er bagt til Magasins onlinemagasin WWW by Magasin, og af en eller anden herlig tilfældig grund er det som om kagens farver matcher fuldstændig ind i det smukke magasin. Der kan man bare se!

Chokobund
40 g mørk chokolade, ca. 70 %
60 g hvedemel
15 g usødet kakaopulver
¼ tsk bagepulver
¼ tsk natron
½ tsk salt
50 g smør, stuetemperatur
50 g brun farin
½ æg
½ æggeblomme
½ tsk vaniljepulver
0,6 dl mælk

  • Forvarm ovnen på 175 ºC.
  • Hak chokoladen fint, hæld det i en skål og lad det smelte over et vandbad. Tag derefter skålen af varmen og lad chokoladen køle lidt af.
  • Beklæd bunden af en springform (16 cm) med bagepapir, smør siderne, drys med kakaopulver eller mel, og bank det overskydende kakao/mel ud.
  • Sigt mel, kakao, bagepulver, natron og salt i en skål.
  • Pisk smør og brun farin lyst og luftigt.
  • Tilsæt æg, æggeblomme, smeltet chokolade og vaniljepulver til smør-/sukkermassen.
  • På skift tilsættes melblanding og mælk under piskning. Pisk indtil dejen er fin.
  • Hæld dejen i springformen og bag i 25-30 min.
  • Lad kagen afkøle.

Hindbærbunde
90 g frosne hindbær
2 spsk vand
280 g hvedemel
2/3 spsk bagepulver
½ tsk salt
1,5 dl mælk
Evt. lyserød pastafarve
250 g sukker
1,5 dl smagsneutral olie
1 tsk vaniljeekstrakt
2 æg

  • Hæld hindbær og vand i en gryde, og varm det langsomt op. Lad det simre i 10 minutter, og mos bærrene undervejs. Hæld det i en skål gennem en finmasket si, så kerner og klumper sigtes fra.
  • Forvarm ovnen på 175 ºC. Beklæd bunden af to springforme (16 cm) med bagepapir, smør siderne, drys med mel, og bank det overskydende mel ud.
  • I en skål sigtes mel med bagepulver og salt. Stil skålen til side.
  • I en ny skål blandes mælk med den sigtede hindbærpuré og eventuelt lyserød pastafarve. Stil skålen til side.
  • I en tredje skål piskes sukker med olie, vaniljeekstrakt og æg i 2-3 minutter, indtil blandingen er lys og glat.
  • Tilsæt skiftevis en smule af melblandingen og mælkeblandingen til sukkerblandingen, og rør undervejs. Fortsæt, indtil hele dejen er samlet.
  • Fordel dejen ligeligt i de to forberedte springforme (der vil sandsynligvis være en del dej til overs, den kan du f.eks. hælde i muffinforme), og glat overfladen til. Bag i ca. 25-40 minutter, eller indtil du kan stikke en pind i dejen, uden at der hænger dej ved.
  • Lad kagerne køle af i 15 minutter, før du tager dem ud af springformene.

Frosting
400 g smør, stuetemperatur
400 g flormelis
1-2 spsk piskefløde
2-3 spsk frysetørret hindbærpulver
Evt. lyserød pastafarve

  • Hæld alt smørret i en røremaskine og pisk det godt igennem i 3-5 minutter. Smørret sal blive helt lyst og luftigt.
  • Tilsæt flormelis en spiseske ad gangen mens maskinen pisker ved mellem hastighed.
  • Når al formelis er tilsat skrues op på høj hastighed, og frostingen piskes igennem i 3-5 minutter indtil det er nærmest hvidt og meget ”fluffy”. Tilsæt undervejs piskefløden og pisk det godt ind i frostingen.
  • Tag ca. 1/3 af frostingen fra over i en anden skål, og bland det sammen med hindbærpulver og evt. også pastafarve, indtil du er tilfreds med både smag og farve.

Kagen samles
½ bakke friske hindbær

  • Skær de færdigbagte (og helt afkølede) kager til, således at de er helt lige og vandrette på overfladen.
  • Placér først en hindbærbund på dit kagefad, og fordel en klat hvid frosting ovenpå. Læg chokoladebunden ovenpå og tryk den let fast. Fordel en smule hvid frosting ovenpå chokoladebunden og drys så de friske hindbær over frostingen. Tryk hindbærrene let ned, og dæk dem med et lag frosting. Placér til sidst den sidste hindbærbund ovenpå og tryk den let på plads.
  • Smør hele kagen op med et tyndt lag af den hvide frosting. Dette lag forsegler alle krummer og giver kagen helt skarpe kanter. Stil kagen på køl i ca. 15-30 minutter.
  • Når frostingen er så kold at den er stivnet kan du nu smøre endnu et lag frosting på kagen. Start med at fordele den lyserøde hindbærfrosting på kagens nederste halvdel. Fordel så den resterende hvide frosting over kagens top og øverste halvdel af siderne, og glat frostingen til med en paletkniv, således at de to farver blender ind i hinanden.

Copenhagencakes-hindbaerlagkage-5

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (27)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

    1. Hej Camilla
      Det er jeg sikker på at du kan finde svaret på i én af de andre kommentarer her til opskriften 😉
      De bedste hilsner
      Cecilia

  1. Hej Cecilia
    Jeg kunne godt tænke mig at lave kagen lørdag, men til servering søndag. Derfor et par spørgsmål: Burde jeg samle kagen med frosting lørdag og så smøre den op om søndagen ? Eller burde jeg lave den helt færdig lørdag? Og hvor er det bedst at opbevare kagen og hvordan?

    1. Hej Jenna

      Jeg synes klart du skal vente med at smøre kagen op til den dag, hvor den serveres. Frostingen er bedst når den er nypisket og fluffy. Hvis den smøres op dagen før og stilles på køl bliver frostingen bare kold og hård 😉
      De bedste hilsner herfra

  2. Smuk kage! Har prøvet at lave den en enkelt gang – og vil lige høre om man kan erstatte smørcremen med en mascarponecreme eller cream cheese frosting i stedet? Synes den bliver lidt for kvalm med alt det smør 🙂

    1. Hej Sarah
      Tusind tak for din søde kommentar <3
      Er helt sikker på at du kan erstatte frostingen med lige det du har lyst til - det er bare om at være kreativ 🙂
      De bedste hilsner
      Cecilia

  3. Fantastisk flot kage! Har du prøvet at lave den med blåbær i stedet for hindbær? Det overvejer jeg nemlig og ville lige høre om der var nogle ændringer i opskriften ellers så 🙂

    1. Tusind tak, Kiri 🙂
      Det har jeg desværre aldrig prøvet, men er helt sikker på at det også smager fuldstændig fantastisk! Tror ikke det vil medføre ændringer til opskriften, bare erstat hindbær med samme mængde blåbær. Tilsæt evt. også frysetørret blåbærpulver, da blåbær ellers ikke smager lige så meget igennem som hindbær.

  4. Hi, this cake looks really delicious. is it possible if you post the recipie in english please? as i cannot understand anything & i would like to try it our 🙁 thanks in advance

    1. Hi Nadia
      Thank you so much 🙂 This cake really is delicious! You can copy/paste the text into Google Translate, that usually works.
      Best regards
      Cecilia

  5. smukt smukt smukt…virkelig. Jeg har også skulet lidt til den bryllupskage du laved i august 2014 med chokolade og jordbærmouse. Og jeg ku godt tænke mig at vide, hvad det er for nogle blomster du har brugt til at pynte der. De er vel ikke spiselige? pakker du dem in i cellofan og stikker dem ned i kagen? har du mon også købt de i “Isblomsten”? Ja, mange spørgsmål. Håber du har tid at besvare en begejstret følger:)

    1. Tusind, tusind tak <3 Jeg er også vildt tilfreds med hvordan denne kage endte, hvis jeg selv skal sige det 😉 Og så smagte den endda også mega lækkert <3 Hvis du gør et forsøg så del endelig billedet med mig! Det vil jeg glæde mig til at se 🙂

    1. Hej Signe
      Uh det er altid så svært at sige hvor mange den er til, for det kommer virkelig an på hvor store stykker man skærer. Jeg vil mene omkring 10 personer, for det er en rigtig høj kage, og den er meget intens med frostingen.
      Du kan sagtens lav den dobbelt, så skal du bare være opmærksom på at du skal bruge andre størrelser springforme og bagetiden ændres.
      De bedste hilsner
      Cecilia

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.