Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Kom med til Copenhagen Cakes kogebogsrelease

Copenhagencakes-kogebog-Sarah-Coghill-photography-9Copenhagencakes-kogebog-Sarah-Coghill-photography-8Foto: Sarah Coghill

Kære sødeste læsere og medbagere

Jeg svæver på en lyserød sky disse dage, for jeg har netop fået min kogebog i hænderne. Det er så fantastisk en følelse. Jeg har lyst til at slæbe bogen med mig overalt, og vise den til alle på min vej. Jeg synes selv det er verdens smukkeste bog (I kender godt det der, når folk altid synes deres egen baby er den pæneste, ik). Billederne er taget af dygtige Sarah Coghill, og hun har virkelig formået at give bogen en stemning der er så unik og fantastisk, at man med det samme fornemmer “saligheden” og bagekærligheden idet man slår bogen op.

Det er på grund af jer og jeres evige støtte, opmuntring og inspiration, at jeg om ganske få øjeblikke springer ud som vaskeægte kogebogsforfatter. Der er ingen jeg hellere vil fejre det med, end alle jer kageglade, kagespisende og kageelskende kagebagere.

Derfor håber jeg på at se rigtig mange af jer til min reception når Copenhagen Cakes – 50 kager og søde køkkenkreationer endelig slippes fri og udgives d. 19. marts. Alle er velkomne til at kigge forbi, så tag hjertens gerne din ven, bror, søster, kæreste, mor og/eller far med i hånden.

Jeg byder på skønne smagsprøver fra bogen, og så er der selvfølgelig også lidt til ganen.

Selvfølgelig kan I også ved samme lejlighed erhverve jer et eksemplar af bogen. Jeg skriver rigtig gerne en lille hilsen i bogen og giver den videre til jer med masser af inderlig kærlighed. Bogen koster 250 kr., og ønsker du at købe den så husk at medbringe kontanter.
Har du ikke mulighed for at kigge forbi bogreceptionen, så husk at kogebogen allerede nu kan forudbestilles lige her.

Det hele kommer til at foregå på Avenue Hotel (Åboulevard 29, Frederiksberg) d. 19/3 kl. 16. Tilmelding er ikke nødvendig, men jeg har oprettet et Facebook-event hvor I alligevel rigtig gerne må melde jer til hvis I regner med at kigge forbi. På den måde kan jeg bedst fornemme, hvor meget jeg skal bage til den store dag.

Endnu en gang, tusind tak fordi I tager del i mine kageeventyr. Jeg er jer evigt taknemmelig for at I har fulgt aktivt med gennem alle årene.
Jeg glæder mig så meget til at hilse på jer d. 19. marts <3

Copenhagen-Cakes-Copenhagencakes-kogebog-50-kager-og-soede-koekkenkreationerFoto: Sarah Coghill

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (11)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Hej Cecilia 🙂

    Jeg har ikke en profil på facebook, men jeg vil så gerne komme til din reception og kigge med når du annoncerer din smukke bog 🙂

    Er det muligt du kan notere mig udenfor facebook gruppen – bare sådan lige bag øret? 😉

    Forårshilsner fra

    Martine

    1. Kære Martine
      Hvor er det bare dejligt at høre! Du skal være så velkommen. Jeg vil glæde mig til at hilse på dig <3
      De bedste hilsner
      Cecilia

  2. Er ikke på min ønskeliste – for vil da ikke vente så længe med at få fingrene i den. SKAL da bare have den hurtigst muligt . Tak for evig inspiration

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.