Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Nytårsdessert: Cheesecake med is, marengs og bær

Copenhagencakes Copenhagen Cakes Nytaaarsdessert Cheesecake 9
Mit andet bud på en fortryllende nytårsdessert er én af mine absolutte favoritter. Den handler om modsætninger, og hvis du spørger mig er det lige præcis hvad en god dessert skal byde på. Her er både det sprøde, det crunchy og det fløjsbløde. Her er det syrlige, det friske og det søde. Og endda også et lille stykke kulde til at vække dine sanser.

Desserten består af en vaniljecheesecake med hvid chokolade i centrum, toppet med frysetørret brombærpulver. På tallerkenen er også marengs, både bagte og brændte. Der er friske bær i form af blåbær og hindbær. Og til sidst er der en skøn kugle tranebærsorbet.

Måske virker det som en stor mundfuld at give sig i kast med, og ja, desserten er også for dem, der vil udfordre sig selv lidt i køkkenet. Men jeg vil til gengæld love, at den er hvert et minut tilbragt i køkkenet værd. Heldigvis kan mange af elementerne tilberedes på forhånd: Marengs kan bages i god tid og opbevares i en lufttæt beholder. Isen kan ligeledes laves før, og opbevares i fryseren. Her er der også god mulighed for at “snyde” og bare købe en god, færdiglavet is – det kan jeg stærkt anbefale, hvis man vil skære et af de mere tidskrævende elementer fra. Cheesecaken kan laves dagen før og pakkes ind i køkkenfilm og stilles på køl. Således er det kun anretningen der kræver lidt tid og at tungen bliver holdt lige i munden, men har man alle elementerne klar er det lige til at gå til.

Copenhagencakes Copenhagen Cakes Nytårsdessert Cheesecake 10Copenhagencakes Copenhagen Cakes Nytaarsdessert Cheesecake 21Rundt om cheesecake’en har jeg støbt en ring af hvid chokolade. Det har jeg gjort ved at smelte chokoladen og hælde den over et stykke kageplast, hvorefter jeg har ladt det størkne i en rund form. Hvis du ikke ligger inde med kageplast skal du ikke fortvivle – det kan sagtens lade sig gøre at droppe den hvide chokolade og blot lave cheesecaken i en stor form/bradepande, hvor du så inden servering stikker runde cirkler ud med en rund udstikker.

Opskriften giver 6 portioner.

Bagte marengskys
1 bæger past. æggehvide (1,5 æggehvide)
60 g sukker

  • Forvarm ovnen på 120 °C (ikke varmluft)
  • I en metalskål over varmt vand røres æggehvider med sukker indtil sukkeret opløses (ca. 1 minut). Fjern skålen fra varmen.
  • Pisk ved mellem hastighed indtil blandingen bliver skummende.
  • Pisk ved høj hastighed indtil marengsen bliver stiv og skinnende (ca. 5 minutter).
  • Hæld marengsen på en sprøjtepose med en rund tyl (jeg har brugt Wiltons tyl nr. 12) og sprøjt små toppe af forskellig størrelse og højde.
  • Bag marengskyssene i ovnen i 45 minutter, sluk for ovnen og lad bagepladen blive stående i den varme ovn i yderligere 30 minutter.
  • Opbevar marengskyssene i en lufttæt beholder indtil de skal bruges. Hvis det uheldige skulle ske, at de når at blive bløde inden de skal serveres, kan de tørres i ovnen ved at bage dem ved 100 °C indtil de igen er sprøde.

Tranebær-/appelsinsorbet
1 blad husblas
3,5 dl friske tranebær
3,5 dl friskpresset appelsinjuice
2,4 dl vand
150 g sukker
Et lille skvæt citronsaft
1 past. æggehvide

  • Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  • Hæld tranebær, appelsinjuice, vand, sukker og citronsaft i en gryde og varm det langsomt op under omrøring. Lad det simre indtil skindet på tranebærrene sprækkes og væsken er reduceret med en tredjedel.
  • Tag gryden af armen og sigt væsken gennem en fintmasket si. Smag det til og tilsæt evt. mere sukker hvis du ønsker det mere sødt. Opløs husblassen i væsken.
  • Lad væsken køle af i 10-20 minutter.
  • Tilsæt æggehviden til tranebærvæsken og pisk.
  • Hæld det hele på ismaskinen og kør det indtil det har konsistens af sorbet. Hæld sorbeten i en bøtte med låg og stil det i fryseren.

Cheesecake
200 g hvid chokolade
225 g Digestivekiks
120 g smør
4 blade husblas
200 g flødeost, stuetemperatur
2 past. æggeblommer, stuetemperatur
2 dl crème fraîche, stuetemperatur
1 tsk vaniljesukker
Korn fra 1/2 Bourbon vaniljestang eller 1 alm. vaniljestang
2 past æggehvider
100 g flormelis

  • Hak den hvide chokolade groft og hæld det i en skål over et vandbad. Lad det forsigtigt smelte og tag det af varmen når temperaturen når 45-48 °C. Stil skålen til siden og lad chokoladen køle af indtil temperaturen når ned på 26-28 °C. Nu skal den smeltede chokolade opvarmes en lille smule igen, så stil atter skålen over vandet og tag det af varmen når chokoladen er opvarmet til 29 °C.
  • Klip 6 stykker kageplast til, så de er ca. 30 cm lange og 2 cm høje. Hæld den smeltede chokolade over kageplasten og fold dem sammen til cirkler. Lad chokoladen størkne fuldstændig, og du har nu yderkanten til dine cheesecakes.
  • Knus kiksene til fine krummer. Det kan enten gøres i fx en foodprocessor eller ved at lægge kiksene i en pose og banke med en kagerulle. Hæld krummerne i en skål.
  • Smelt smørret og bland det i krummerne.
  • Læg chokoladeringene på et stykke bagepapir ovenpå et spækbræt (eller anden hård, flytbar overflade) og fordel ca. 2 spsk af krummeblandingen i hver chokoladering og tryk det godt sammen i bunden. Stil spækbrættet i køleskabet.
  • Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
  • I en skål røres creamcheese sammen med æggeblommer, crème fraîche, vaniljesukker og vanilje. Rør indtil alt er blandet godt sammen og der ikke er klumper i massen.
  • Tag husblassen op af vandet og smelt den hurtigt i en skål i mikroovnen (eller over et vandbad). Lad husblassen køle lidt af, og hæld den i osteblandingen under omrøring. Hvis husblassen stivner for hurtigt (fordi de andre ingredienser er for kolde), og dermed danner små geleklumper i massen, kan du varme det hele forsigtigt op i mikroovnen, så husblassen smelter.
  • I en anden skål piskes æggehviderne stive, hvorefter der forsigtigt vendes flormelis i.
  • Vend til sidst æggehviderne i osteblandingen og rør forsigtigt rundt.
  • Hæld osteblandingen overpå kiksebunden i hver af chokoladeringene og stil dem tilbage i køleskabet i et par timer.

Brændt marengs
1 bæger past. æggehvide (1,5 æggehvide)
60 g sukker

  • I en metalskål over varmt vand røres æggehvider med sukker indtil sukkeret opløses (ca. 1 minut). Fjern skålen fra varmen.
  • Pisk ved mellem hastighed indtil blandingen bliver skummende.
  • Pisk ved høj hastighed indtil marengsen bliver stiv og skinnende (ca. 5 minutter).
  • Hæld marengsen på en sprøjtepose med en rund tyl (jeg har brugt Wiltons tyl nr. 12).

Anretning
Frysetørret brombærpulver
Friske hindbær
Friske blåbær
Mynteblade
Frysetørret hindbær

Copenhagencakes Copenhagen Cakes Nytårsdessert Cheesecake 12rgb

Drys frysetørret brombærpulver over cheesecaken og placer den på midten af tallerkenen.

Sprøjt små høje marengsdutter ved siden af cheesecaken.

Copenhagencakes Copenhagen Cakes Nytårsdessert Cheesecake 14rgb

Brænd marengstoppene med en gasbrænder. Pas på ikke at ramme cheesecaken.

Placer de bagte marengskys ved siden af de brændte marengstoppe, og stil også nogle ovenpå cheesecaken.
Copenhagencakes Copenhagen Cakes Nytårsdessert Cheesecake 16rgb

Sæt hindbær og blåbær på tallerkenen og ovenpå cheesecaken.

Pluk små topskud fra mynten og sæt dem fast i marengstoppene.

Copenhagencakes Copenhagen Cakes Nytårsdessert Cheesecake 18rgb

Drys en lille smule frysetørret hindbær på tallerkenen og læg en lille bunke for sig selv ved siden af cheesecaken.

Scoop en (nogenlunde) aflang kugle sorbet med en ske og læg kuglen ovenpå de frysetørrede hindbær.

Server og nyd.

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (17)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

        1. Hej Maria
          Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre, men har ikke selv prøvet det, så jeg ved det ærlig talt ikke. Jeg må råde dig til bare at prøve dig frem 😉
          De bedste hilsner herfra

  1. Hej 🙂

    Jeg har to spørgsmål; er kagens højde 2 cm? Og har du selv presset appelsinjuice, eller har du købt appelsinjuice der ikke kommer fra koncentrat? 🙂

    1. Hej Laura

      Gode spørgsmål! 2 cm er nok meget rigtigt, jeg kan ikke huske det da det er et år siden jeg lavede dem – så hvis ikke det står i teksten er det bare om at sjusse sig frem 😉 Kan heller ikke huske hvad jeg har gjort med appelsinjuice, men det tror jeg virkelig ikke gør nogen forskel hvad du vælger at bruge 🙂

      Godt nytår!

    1. Hej Lene
      Det har jeg desværre ikke erfaring med, så der kan jeg desværre ikke rådgive. Man kan også bare springe over hvor gærdet er lavest og købe en rigtig god en fra supermarkedet 🙂
      Godt nytår! <3

  2. Jeg mangler lidt til denne opskrift: du skriver lav 6 stykker plastfilm i 30 cm længde og 2 cm højde? Det lyder til en voldsom stor omkreds? Er det korrekt? Derudover mangler jeg lidt om geléen, der er ovenpå? Er det den samme gele du henviser til i et tidligere svar?
    Mvh
    Pernille

    1. Hej Pernille
      Omkredsen er rigtig nok 30 cm, men hvis du synes det er for meget kan du jo altid nedjustere.
      Det er ikke gele der er ovenpå, men bærpulver, som der står i teksten 🙂

  3. Hej 🙂

    Jeg kunne godt tænke mig at lave denne smukke dessert til min 22-års fødselsdag i starten af februar! Jeg vil nok nemmest ved den udgave, hvor der laves én stor kage, som så efterfølgende udstikkes til portionsstørrelser. Hvor stor en form skal jeg så bruge? Vi bliver 10 personer i alt…

    Mvh Pernille

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.