Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Tre små chokoladekager

Copenhagen Cakes Copenhagencakes Chokoladekager

Som I nok ved, så har jeg brugt mange måneder på at skrive kogebog og bage kogebogskager i lange rækker. I den forbindelse er der så mange venlige mennesker, der har hjulpet mig på vejen, og de skal selvfølgelig have en stor tak! Derfor har jeg i dag bagt chokoladekager, som senere kommer med mig på cyklen ud i det Københavnske for at gives til alle de søde mennesker, der har givet en hånd med i realiseringen af kogebogen. Tak er kun et fattigt ord, så jeg håber at en god chokoladekage sætter et ekstra udråbstegn bag min taknemmelighed.

Så snart kagerne er afleveret skal jeg hjem foran computeren (igen) og redigere det sidste af manuskriptet igennem. Manner, hvor er det bare spændende! Idéen om en kogebog bliver pludselig mere og mere håndgribelig, og selvom jeg har arbejdet på det i så lang tid nu, så er det virkelig nu jeg kan mærke sommerfuglene og spændingen i maven.

Kogebogen udkommer til foråret – nærmere betegnet i slutningen af marts. I kan stole på, at jeg nok skal råbe højt så snart vi nærmer os.

Copenhagen Cakes Copenhagencakes Chokoladekage ingredienser 2

Denne kage bliver flad, klæg og snasket – ligesom jeg bedst kan lide chokoladekager. Det er meget tæt på den kendte svenske klassiker, Kladdkaka, som ér en af mine absolutte yndlingskager. I får i øvrigt min mormors opskrift på verdens bedste Kladdkaka i min kogebog, men det er en helt anden historie.

For variationens skyld har jeg pyntet kagerne forskelligt: Én med hindbær og guldstøv, én med chokoladespåner, og én drysset med flormelis.

Copenhagen cakes Copenhagencakes Chokoladekage med hindbærCopenhagen Cakes Copenhagencakes Chokoladekage

Til disse kager har jeg brugt tre små springforme med en diameter på ca. 15-16 cm.

Ingredienser
180 g hvedemel
45 g usødet kakaopulver af god kvalitet
0,5 tsk bagepulver
0,5 tsk natron
0,5 tsk salt
150 g smør, stuetemperatur
150 g brun farin
2 æg
2 æggeblomme
110 g mørk chokolade (70 %) af god kvalitet, finthakket
Korn fra 1 Bourbon vaniljestang eller fra 2 alm. stænger
1,8 dl mælk

Pynt: Flormelis, chokoladespåner, hindbær og guldstøv

  • Forvarm ovnen på 175 ºC.
  • Beklæd bunden af tre springforme (ca. 15-16 cm) med bagepapir, smør siderne og drys med mel eller kakao.
  • Sigt mel, kakao, bagepulver, natron og salt i en skål.
  • Pisk smør og brun farin lyst og luftigt.
  • Tilsæt æg, æggeblomme, smeltet chokolade og vaniljekorn til smør-/sukkermassen.
  • På skift tilsættes melblanding og mælk under piskning. Pisk indtil dejen er fin.
  • Hæld dejen i springformene og bag i 23-25 min.
  • Lad kagerne køle lidt af inden de tages ud af formene og afkøles fuldstændig på en rist.

 

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (2)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

    1. Thank you so much, Ipek.
      I hope that I can translate all the recipes one day when I have time 🙂 Until then you can copy/paste the text into Google Translate, that usually works very well 🙂

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.