Postkort fra Røros


For en uge siden gik jeg rundt i vinterstøvler med knælange udsokker, to striktrøjer og en uldfrakke, halstørklæde, hue og vanter, og jeg frøs stadig. Men kulden var slet ikke noget jeg tænkte over, for jeg vandrede rundt på en fejldside og var fuld af lykke over at være lige dér hvor jeg var. Kulde eller ej.

Oveni al travlheden med mit bogskriveri, så fandt jeg lige tre dages pusterum hvor jeg tog til Røros i landsdelen Trøndelag i Norge, små 400 km nord for Oslo. Her fik jeg fyldt lungerne med frisk luft og tømt mine tanker for arbejdsstress og storbytravlhed.
Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 16
Røros er en lille by med omkring 5.500 indbyggere. Byen er placeret ganske in the middle of nowhere, for her fandt man en gang kobber i undergrunden, og vupti, så var der forudsætninger for en kobbermine, og dermed grundlag for beboelse. Byens afsides beliggenhed er netop i dag hvorfor man skal tage dertil, og faktisk blev Røros i 1980 optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og jeg kan virkelig se hvorfor – her er de smukkeste omgivelser med optimale forhold for langrendsskiløb om vinteren. Om sommeren tager turisterne hertil for at vandre i bjergene(/fjeldene), fiske, gå på jagt m.m.

For at komme dertil fløj jeg med fly fra Kastrup til Oslo, og derfra videre med verdens mindste pastelgrønne propelfly til Røros.

Over 1.000 billeder fik jeg fyldt mit kamera med mens jeg var i Røros. E T T U S I N D E! Det har været så svært at sortere i billederne, for jeg vil jo gerne vise jer det hele. Ikke desto mindre har jeg har fundet et lille udvalg, som jeg akkompagnerer med lidt tekst. Det bliver fordelt over to blog-indlæg, så I har endnu mere Røros-skønhed I kan glæde jer til. Jeg håber det vil give jer mod på et norsk fjeldeventyr. Mit norske bekendtskab er i hvert fald først begyndt, og jeg har allerede overtalt min kæreste til at vi sammen skal prøve det dér med en bjælkehytte, ingen elektricitet, – 40 °C, aftener med ild i pejsen og dagene fulde af eventyr på langrendsski.




Et af mine første eventyr i Røros foregik med fart over feltet. Jeg troede simpelthen det var løgn, og hoppede bogstavelig talt af glæde, da jeg fandt ud af at jeg var inviteret ud at køre med hundeslæde hos Alaskan Husky Tours. En ægte slæde blev det dog ikke til, da det forudsætter sne, i stedet spændte vi hundene på en slæde med hjul, og vupti, så var vi over alle bjerge.
Turen tog et par timer, og det var om at holde tungen lige i munden hele vejen, for hundene har fart på, og de løber lige stærkt uanset om der er skarpe sving, huller i jorden eller store sten der skal forceres.
Undervejs gjorde vi et stop for at give hundene vand, og jeg nåede lige at knibe mig i armen og nyde den smukke natur mens jeg hurtigt fik taget nogle billeder.




I Røros er der rensdyr, og går man langt nok op i fjeldene kan man være så heldig at se dem. Er man i Røros på det rigtige tidspunkt af året kan man også være heldig at se nogle gå rundt i foldene hos Rørosrein, der ligger 10 minutters gåtur fra centrum. Desværre var jeg der lige “in between seasons”, og der var ingen rensdyr at se (øv! Så må jeg jo tage tilbage et andet tidspunkt…). Hos Rørosrein holdes der rensdyr efter samiske traditioner, og når dyrene slagtes går det eftertragtede kød i høj pris. Hos selve Rørosrein, der drives af en passioneret familie, er også et lille slagteri og enorme kølerum, hvor rensdyrpølser og kød hænger i snorlige rækker for at tørre inden det sælges videre.


Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 11
Men jeg var i Røros boede jeg på Røros Hotell. Jeg var ude hele dagen alle dage, så det var ikke meget tid der blev tilbragt på hotellet, men én vigtig ting derfra vil jeg dog vise jer: Maden! I Røros er man stolt af at bruge lokale kvalitetsråvarer, så min første frokost på hotellet måtte selvfølgelig afspejle dette. Her fik jeg et traditionelt “Røroskt” måltid, med skindstegt fjeldørred og rodfrugtpuré, og til dessert var der Tjukkmjølkbrulé med multesyltetøy, selvfølgelig lavet på økologisk tykmælk fra det lokale mejeri (som jeg besøgte den efterfølgende dag).
Øllen dertil var også lokalt brygget, og se lige en gang en fin etiket! Jeg falder nemt for gudesmukt produktdesign, og denne øl måtte jeg altså fange et billede af inden den forsvandt!

Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 17
Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 18
Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 15
Copenhagen cakes Copenhagencakes Røros 14
Til slut vil jeg vise jer lidt naturbilleder, fordi det nu engang gjorde så stort indtryk på mig. Efter at have været et døgn alene i Røros ankom en anden dansk blogger, Carla, og sammen hoppede vi i vandreskoene og gik på udflugt med retning “opad”. Vi fandt en langrendsrute som fungerede udmærket på gåben, og opad kom vi! På vejen til toppen måtte der gøres mange stop for at hhv. beundre udsigten og mæske sig i krekling, blåbær og tyttebær der groede over det hele.


Indlægget er sponsoreret.

En tanke om "Postkort fra Røros"

  1. Pingback: På bærjagt og byvandring i Røros | copenhagen cakes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *