Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Trin-for-trin guide: Blomster af fondant

Copenhagencakeshop Nelliker Tutorial 1

Copenhagencakeshop Nelliker Tutorial 2Fondant er kageverdenens modellervoks!
Det er ingen hemmelighed, at jeg synes fondant er noget sukkergriseri, og derfor er jeg ikke fan af fondantovertrukne kager. Men til gengæld overgiver jeg mig fuldt ud til fondantens muligheder, når det kommer til kagedekoration. Med de rette teknikker er det på ingen måde svært at lave de fineste kagedekorationer.

Netop kagedekorationer af fondant er noget, jeg har fået øjnene op for på det seneste. Derfor vil jeg til at starte med vise jer, hvordan man laver de fineste blomster af fondant, nærmere betegnet fondantnelliker.
Jeg kan allerede forestille mig, hvordan disse fondantnelliker kan pryde den fineste kage overtrukket glat og minimalistisk med hvid frosting. Måske en kage, jeg skal bage i morgen?Copenhagencakeshop Nelliker Tutorial 3

Jeg er så glad for det værktøj, som jeg har anvendt til disse fondantnelliker! Udstikkere til disse smukke nelliker kan købes her, og modelling tools kan købes her.

Du skal bruge:
1 portion fondant (brug denne opskrift, men gang den op med 3)
1 rullepind/kagerulle
Flormelis og/eller lidt majsmel til bordoverfladen, så fondanten ikke klistrer
Blomsterudstikkere
Diverse fondantværktøj (dette er dog ikke strengt nødvendigt)
1 tandstik
Evt. bladguld til blomstens midte

Copenhagencakeshop Nelliker Tutorial 4

Start med at rulle fondanten ud så tynd som muligt.

Copenhagencakeshop Copenhagen Cakes Nelliker Tutorial 5

Tryk en masse blomster ud med dine udstikkere af forskellig størrelse. Det er vigtigt, at der trykkes til, så alle linjerne mellem blomsterbladene bliver skilt ad.

Copenhagencakeshop Copenhagen Cakes Nelliker Tutorial 6

Brug dit værktøj, og rul blomstens blade tyndt ud, fra bladets begyndelse og ud mod kanten. Der skal rulles indtil blomsterbladet er så tyndt som muligt, uden at det går i stykker.
Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvilket værktøj jeg bedst kan lide at bruge til denne proces – der er lidt at vælge mellem. Hvis du ikke har fondantværktøj kan du også bruge din rullepind eller en tandstik.

Copenhagencakeshop Copenhagen Cakes Nelliker Tutorial 7

Brug nu tandstikken, og rul – som vist på billedet – blomsterbladenes kanter helt tyndt ud. Rul og rul og rul indtil du er tilfreds med blomsterbladene.

Copenhagencakeshop Copenhagen Cakes Nelliker Tutorial 8

Med tandstikkens spids rulles blomsterbladene nu endnu tyndere, således at de karakteristiske flæser opstår.

Herefter samles blomsten. Til én blomst bruger jeg to store, to mellem, og to små. Det er selvfølgelig muligt at bruge flere lag – jo flere, jo finere!
Jeg samler lagene ved at pensle en lille smule vand mellem hvert lag.
Brug tandstikken til at løfte lidt op i bladene, så der kommer lidt bevægelse i blomsten.

Til sidst kan du evt. pynte blomstens midte med en lille smule bladguld. Dette limes til blomsten med en lille smule vand.

Rigtig god fornøjelse!

Copenhagencakeshop Copenhagen Cakes Nelliker Tutorial 9

Copenhagencakes Fondant Flowers tutorial

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (14)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Så fine de er!

    Jeg har lige kigget udstikkerne på ebay, den største er ca. 4,5 cm. Er det den du også bruger? Og hvor meget større bliver de ca. når de er færdiglavet :))

    1. Hej Derya,
      Jeg det er samme størrelse som dem jeg bruger.
      Den endelige størrelse varierer meget, det kommer jo lidt an på hvor tykt man ruller fondanten ud – jo tykkere man ruller den ud, jo mere kan man gøre blomsten større ved at rulle tyndere med tandstikken. Jeg tror mine er omkring 6 cm når de er færdige…
      Rigtig god fornøjelse med det!

  2. TAK !!
    – for at sikre mig at jeg ikke er den eneste der ikke er vild med fondant-indpakkede kager! Jeg troede lige jeg var ved at blive skør.
    Men mest tak for denne “how to”. Jeg har virkelig ikke kunne finde ud af hvad jeg skulle gøre for at lave pæne blomster med denne her udstikker som jeg har købt for laaaang tid siden. Jeg har faktisk lidt opgivet den og smidt den i skammekrogen. Sikke da en skam for hold da op hvor er det da nemt (og logisk!) og flot hvad jeg kan bruge den til. Yay! 🙂

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.