Brownies med generøs cookie dough-topping

Copenhagen-cakes-brownies-med-cookie-dough-4Okay, det er sket igen. Verdens mest syndige og “du-burde-skamme-dig”-kage er kreeret. Jeg kan ikke gøre for det. Idéen kom bare til mig, og så måtte den føres ud i livet. Og her er den så, en brun skønhed der nok burde gå under navnet “5000 kcal pr. mundfuld”-kagen.

Men det er november. Jeg læser til eksamen(er). Det er møg koldt udenfor. Og så må man altså godt!

Nogle af jer ved, at jeg har et svagt punkt for cookie dough. Og jeg har erfaret, at efter jeg har postet nogle ret-så-lækre cookie dough-opskrifter, så er der flere af jer derude, der også er hoppet med på cookie dough-vognen. HA! Det er altså ikke kun mig! Denne opskrift på brownies med cookie dough er blot den næste (ud af mange flere) i rækken, der indeholder, elsker, forguder og bedårer cookie dough. Please enjoy!

Copenhagen-cakes-brownies-med-cookie-dough-1

Ingredienser (ca. 10 stk)
Brownies
70 gr hvedemel
0,5 tsk salt
2 spsk kakaopulver
110 gr smør
90 gr mørk chokolade
200 gr sukker
1 tsk vanilleekstrakt
3 æg

Cookie dough
200 gr usaltet smør
100 gr sukker
140 gr brun farin
1,2 dl mælk
2 tsk vaniljeekstrakt
260 gr hvedemel
1 tsk salt
110 gr mørk chokolade, hakket

  • Lav først dine brownies:
    Forvarm ovnen på 180 °C.
  • Bland mel, kakao og salt sammen og sæt til side.
  • Smelt smør og chokolade sammen i vandbad. Bland halvdelen af sukkeret i chokoladeblandingen og rør godt.
  • Fjern skålen fra vandbadet og rør vaniljen i. Hæld blandingen over i en større røreskål.
  • Den anden halvdel af sukkeret og æggene piskes sammen i en skål.
  • Hæld langsomt halvdelen af sukker-/æggeblandingen i chokoladeblandingen mens du konstant rører. Resten af æggeblandingen pisker du med elpisker til den bliver tyk og hvid (ca 3 minutter).
  • Vend forsigtigt den piskede æggeblanding i chokoladeblandingen. Vend derefter melblandingen og evt. nødder i dejen.
  • Dejen hældes i en form på ca. 29×19 cm (formen skal enten være smurt eller beklædt med bagepapir) og kagen bages i ca 20 minutter ved 180 °C (Husk: Alle ovne bager forskelligt, så bagetiden er blot vejledende).
    Efter 25 minutter kan du prøve at stikke i kagen med en nål med et par minutters mellemrum – kagen er færdig når der ikke sidder kagedej på nålen.
  • Lad kagen køle af.
  • Mens kagen køler af forberedes cookie dough’en:
    I en skål piskes smør med sukker og brun farin indtil blandingen er lys og luftig (ca. 2-3 minutter).
  • Mælk og vanilje blandes i under piskning.
  • Tilsæt mel og salt mens der piskes ved lav hastighed indtil dejen er ensartet.
  • Bland den hakkede chokolade i dejen.
  • Når kagen er helt afkølet kan cookie dough’en smøres på. Hvis ikke kagen spises med det samme skal den stilles i køleskabet.

Enjoy <3

Copenhagen-cakes-brownies-med-cookie-dough-3

53 tanker om "Brownies med generøs cookie dough-topping"

  1. Maja

    Hej,
    har du nogen ide om kagen kan laves 2 dage før servering? Altså hvis jeg laver den i eftermiddag og den først skal spises onsdag?
    Og i så fald – skal jeg så vente med at putte dough på kagen? Har bagt den før med STOR succes 🙂 Men der blev den spist med det samme.
    Håber du kan hjælpe.
    Maja

    Svar
    1. copenhagencakes Forfatter

      Hej Maja
      Det er et rigtig godt spørgsmål! Det tør jeg slet ikke gisne om, da jeg ikke selv har prøvet at bage den i så god tid. Der er intet andet for end at prøve sig frem 🙂 Meld gerne tilbage hvordan resultatet blev.
      De bedste hilsner
      Cecilia

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *