Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Kastanje-is med knas af brændte mandler

I scream, you scream, we all scream for ice cream!

Hul i, at det er vinter-koldt udenfor. Mit hjerte råber stadig på is. Hjemmelavet is, altså!

Denne is er fløjlsblød og har den skønneste smag af kastanje. Lyder det mærkeligt? Det er det slet ikke! Det er herligt!

Jeg har tilsat groft hakkede brændte mandler i isen for at give den lidt “kant”, og jeg elsker det. Men isen kan selvfølgelig også laves uden. Your choice.

I opskriften anvender jeg kastanjesirup for at få den herlige kastanjesmag. Kastanjesirup er i det hele taget en skøn investering – jeg tilsætter gerne en lille smule i aftenkaffen eller bruger det på min müsli om morgenen. Og så går jeg og brygger på flere opskrifter hvor denne sirup kan komme til rette.

Brændte mandler
50 gr mandler
0,5 dl sukker
0,25 dl vand

Kastanjeis
2 spsk sukker
4 æggeblommer
5 spsk kastanjesirup
2 dl sødmælk
3 dl piskefløde

  • Brændte mandler
    Mandler, sukker og vand blandes i en pande og varmes op ved kraftig varme under omrøring.
  • Rør indtil sukkermassen er brun og flydende (først bliver den hvid og tør, men fortsæt blot).
  • Hæld massen ud på bagepapir og lad den afkøle.
  • Hak knasen i grove stykker.
  • Kastanjeis
  • Æggeblommer piskes med sukker i en skål indtil massen bliver lysegul og luftig.
  • Mælk tilsættes langsomt under piskning.
  • Kastanjesirup tilsættes under piskning lidt ad gangen. Smag til undervejs og tilsæt mere sirup hvis du lyster!
  • I en anden skål piskes fløden stiv. Vend forsigtigt æggemassen i flødeskummen lidt ad gangen.
  • Vend de hakkede brændte mandler i isblandingen.
  • Tænd for ismaskinen og hæld blandingen i. Isen røres i ismaskinen i 40-60 minutter alt efter ismaskinens ydeevne og ønsket konsistens.

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (8)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Det er sjovt – for et par dage siden lavede jeg også en kanstanjeis af selvsamme sirup! Kastanjeis smager virkelig himmelsk! Smaddergod idé med brændte mandler som knas!

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.