Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Macarons med passionsfrugt og ganache af mørk chokolade og mandelknas

Disse solgule macarons smager fantastisk af passionsfrugt og er lige hvad man har brug for når efteråret banker på døren.

Denne opskrift på macarons er super enkel og nem at følge, sukkeret skal ikke koges, og derfor er der heller ikke behov for et kogetermometer. Dermed er disse macarons optimale at bikse lynhurtigt sammen når lækkersulten melder sig (og det er slet ikke så sjældent i mit tilfælde…).

Husk forresten af læse denne Guide til perfekte macarons hvis det er første gang du kaster dig ud i macaronsbagning, eller hvis du bare har brug for gode fif til et bedre resultat!

Ingredienser (ca. 15 macarons)
Mandler til 50 gr mandelmel
105 gr flormelis
40 gr æggehvider
10 gr sukker
7 gr frysetørret passionsfrugtspulver
Evt. gul farve

Mandelknas
25 gr mandler
0,25 dl sukker
15 gr vand

Chokoladeganache
105 gr mørk chokolade
3/4 dl fløde
20 gr smør

  • Mandlerne skoldes og smuttes. Herefter ristes de ved 180 °C til de er let gyldne.
  • Blend mandlerne fint med florsukker og sigt dem for urenheder. Bland passionsfrugtspulveret i.
  • I en anden skål piskes æggehvider og sukker helt hvidt og glat.
  • Sigt mandelmelet i æggehvideskummet og fold dejen glat. Tilsæt et par dråber frugtfarve.
  • Dejen fyldes i sprøjteposer og sprøjtes ud i ca. 3 cm. diameter store macarons. Bank let på undersiden af bagepladen således at eventuelle luftbobler i macarons’ne kommer til overfladen. Lad dem hvile i ca. 30 minutter.
  • Macaroons’ne bages ved 160 °C i ca. 12-15 minutter indtil “kraven” er ensartet i kanten.
  • Mandelknas
    Mandler, sukker og vand blandes i en pande og varmes op ved kraftig varme under omrøring.
  • Rør indtil sukkermassen er brun og flydende (først bliver den hvid og tør, men fortsæt blot).
  • Hæld massen ud på bagepapir og afkøl den.
  • Hak knasen i småstykker, og bland den i ganachen, når denne er klar.
  • Chokoladeganache
    Hak chokoladen fint, og kom chokolade, smør og fløde i en metalskål. Smeltes i vandbad, og røres sammen til det har en ensartet og cremet konsistens.
  • Afkøl cremen.
  • Når den er afkølet piskes den til en let creme.
  • Knas røres i.

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (5)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.