Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

Fyldte chokolader med hvid chokoladeganache og hhv. hindbær, passionsfrugt og kirsebær

Tænk engang, at det slet ikke er så kompliceret selv at lave fyldte chokolader. Fyldte chokolader, der endda der smager lige som man vil have dem, og samtidig er smukke!

Jeg er (som alle andre ladies) t o s s e t med fyldte chokolader!
Men det kan godt være jeg nu er overbevist om, at det er slut med at købe dem – de skal da laves selv! (Ja altså, på nær lige Magasins fortryllede chokoladebusiness, den vil jeg aldrig vende ryggen til…)

Disse fyldte chokolader er resultatet af impulsivitet og eksperimenteren. Yderst vellykket.

Antallet af chokolader afhænger selvfølgelig af, hvilken chokoladeform du bruger. Derfor kan det også være du skal bruge mere/mindre af ingredienserne, hvis din form er større eller mindre. Denne opskrift gav mig 15 små hjertechokolader – fem med hindbær, fem med passionsfrugt og fem med kirsebær. Du kan selvfølgelig nøjes med at lave dine fyldte chokolader i én enkelt smagsvariant – i så fald se bort fra at jeg bruger tre forskellige frysetørrede produkter i denne opskrift og hold dig blot til én af dem 😉
Jeg valgte at bruge de frysetørrede ingredienser i pulveriseret form. Hvis dine frysetørrede ingredienser ikke er i pulverform kan du pulverisere dem i en morter. Men de kan så absolut også bruges i ikke-pulveriseret form, det er op til dig selv.

Ingredienser
100 gr mørk chokolade (72 %), hakket
50 gr hvid chokolade, hakket
0,5 dl piskefløde
ca. 1-2 tsk frysetørret hindbær
ca. 1 tsk frysetørret passionsfrugt
ca. 1-2 tsk frysetørret kirsebær

Herudover skal du bruge en form til fyldte chokolader.

  • Smelt 40 gr af den mørke chokolade i en skål over et vandbad. Temperer chokoladen ved at tage den smeltede chokolade af varmen og røre yderligere 20 gr af den mørke chokolade i, indtil det er smeltet.
  • Fyld ca. en tsk af den smeltede chokolade i hvert “hul” i din chokoladeform. Vend formen lidt rundt således af chokoladen glider op ad siderne i hvert hul. Fyld evt. mere chokolade i efter behov.
  • Stil formen væk og lad chokoladen stivne.
  • I mellemtiden forberedes chokoladeganachen af hvid chokolade:
    Opvarm fløden – men den må ikke koge! Gøres nemmest og hurtigst i en kop i mikrobølgeovnen.
  • Rør den hakkede hvide chokolade ud i den varme fløde indtil det er smeltet og massen er fin og ensartet. Lad chokoladeganachen køle af.
  • Fordel chokoladeganachen i tre glas og bland hhv. hindbær, passionsfrugt og kirsebær i hvert glas. Start med ca. en lille tsk af hver, og smag dig så frem til, om der skal mere i.
  • Fyld den hvide chokoladeganache i chokoladeformen. Du må ikke fylde helt til kanten – efterlad ca. et par millimeters plads til et låg af mørk chokolade.
  • Den resterende mørke chokolade skal nu smeltes:
    Smelt 2/3 akkurat som før, tag af varmen og bland den sidste 1/3 i indtil det hele er smeltet sammen (for nøjagtighedens skyld skal det svare til ca. 26 gr smeltet + 14 gr oveni).
  • Den smeltede chokolade lægges på de fyldte chokolader som “låg”.
  • Lad chokoladen stivne og n y d !
copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (20)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Kan man bare putte et helt kirsebær i? Og kan man tilføje en kvart deciliter alkohol? Jeg skal nemlig lave til min mor!

    1. Hej Tobias
      Det er gode idéer du kommer med 😉 Men jeg kan desværre ikke sige om man kan eller ikke kan – det er jo ikke noget jeg selv har prøvet 😉 Så anbefaler at du bare prøver dig frem 🙂

      De bedste hilsner herfra og god jul!

  2. Det er helt klart en fordel at bruge prof polycarbonat chokoladeforme, når man laver fyldt chokolade. Får også skallen ens og ikke så tyk, når man drejer den :*
    Ingen problemer med at få dem ud hvis man temp. sin chokolade.
    De kan bla. købes hos specialkøbmanden samt HWL.dk 🙂
    Ser ellers fine ud , lidt tykke i skallen men smager sikkert super dejligt.

    1. Som jeg skriver i opskriften var der til 15 chokolader. Men det kommer an på størrelsen af din form selvfølgelig.
      Ja, mængden af fløde passer. Men hvis du vil have en mere flydende ganache tilsætter du bare mere 🙂

  3. Jeg skriver for at hører om du knuser de frysetørrede hindbær, som skal i ganachen? eller er det bare ‘hele’ du kommer i? synes nemlig ikke man kan se noget lyserødt inden i på dit billede.

  4. Hej
    Jeg har købt cilikoneforme inde i Ide Choppen,hvis jeg har stavet forkert,søg bare på chokoladeforme så kommer siden frem

    1. Jeg har brugt en form af silikone. Jeg tror ikke det kan lade sig gøre med en fast form – så bliver det nok svært at få chokoladerne ud af formen igen. Chokoladerne er jo forholdsvis skrøbelige selv når de er størknet, pga. deres flydende kerne.

      1. Nu har chokolade den egenskab at den “krymper” når den afkøles og derfor er rigtige chokoladefome også lavet af hård plast. Det er ikke noget problem at få chokoladen ud igen.

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.