Copenhagen Cakes

Cakes and kitchen creations from a home in Copenhagen

image

Jeg oplevede det mest fantastiske sammentræf forleden.

Skæbnen ville at vi kom forbi en boghandel i The Meatpacking District, hvor vi fik lyst til at kigge indenfor. Og netop denne dag, netop det øjeblik, sad den smukke Lindsay Landis bag et skrivebord med en stak af hendes nyudgivne kagebagebog ‘The Cookie Dough Lover’s Cookbook’.

Hvis du ikke allerede kender Lindsay Landis, så kan jeg fortælle at hun er kvinden bag den fantastiske madblog Love and Olive Oil, en blog jeg har fulgt længe. Bloggen er så yndig og spækket med smukke billeder. Jeg blev helt nervøs af at stå overfor en så dygtig og fantastisk blogger.

Lindsay har en passion for ubagt cookie dough, så hun har skrevet en hel kogebog kun indeholdende opskrifter på slik, cookies, kager, is og andre lækkerier med rå (æggefri) kagedej.

Bogen er dedikeret til ‘anyone who’s ever been caught with a finger in the mixing bowl’. Det kunne velsagtens være mig…

Efter en hyggesnak måtte jeg selvfølgelig have et signeret eksemplar af bogen med hjem. Jeg er SÅ glad!

Update: Med jeres hjælp kan jeg nu tyde de tricky bogstaver i hendes hilsen ‘To Cecilia – Happy (un)baking!’ – tak! Min kæreste og jeg havde ellers læst os helt blinde i forsøg på at tyde krusedullerne;)

Glæder mig helt vildt til at få prøvet opskrifterne af derhjemme, det kommer I selvfølgelig til at høre meget mere om til den tid!

Ha’ det skønt <3

image

copenhagencakes

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.

VISSKJUL Kommentarer (11)

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret.

  1. Tror der står: Happy (un)baking! hvilket vel er en reference til det faktum at bogen handler om cookie-dough. Det er mit bedste bud! 🙂

Jeg hedder Cecilia, er 29 år, madelsker, bosiddende i København og Kandidat i Islamiske Studier. Arbejder med PR og marketing, og derudover får jeg også tid til kreere madopskrifter for diverse medier, magasiner og virksomheder, hvor jeg rigtig får lov til at gå i dybden med mit kagenørderi.