Tirsdagstest: Blomsterbergs småkagedej

Det er et par uger siden sidste tirsdagstest, så nu synes jeg, det var på tide at tage endnu en tur i færdigkagedejens verden og vanen tro proppe et hurtigt “snydebagværk” i ovnen.

“Tirsdagstest” er et koncept, hvor jeg tester supermarkedernes bakeoff-produkter og giver dig min uforbeholdne mening. Jeg har i sinde at finde ud af, om det er pengene værd at hoppe over hvor gærdet er lavest, og om den sparede tid gør det op for det, vi potentielt mister i den anden ende hvad angår kvalitet
For helt ærligt, SELVFØLGELIG skal det være tilladt at bage bakeoff en gang imellem. Det er altså ikke altid man har tiden og/eller overskuddet til at gå i krig med bagværk fra bunden. Det har jeg fuld forståelse for. Der er virkelig intet som duften af nybagte kager, der spreder sig i hele hjemmet, og hvis den duft stammer fra et færdigprodukt skal du ikke dømmes.

Når alt kommer til alt, så er det klart jeg er fortaler for at kager og søde sager skal laves fra bunden. Jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg kan bare rigtig godt lide at have føling med hvilke ingredienser, der bliver proppet i min dej. Det betyder meget for mig, at jeg selv har udvalgt f.eks. de økologiske citrusfrugter eller den der gode chokolade, som jeg ved er min favorit. Og så er hele bageprocessen fra start til slut en slags “mig-tid” hvor jeg nyder at stå alene i køkkenet, høre noget god musik og bare slappe af mens jeg nørder mit bageri. Bagning er mit moment of zen (lige indtil opvasken, altså).
Når det er sagt, så skal man absolut ikke shames hvis man ikke har det ligesom jeg. Nogle gange er man stresset helt ind til knoglerne, hjemmet ligner lort, man har ikke fået redt sit hår efter man var i bad og om 30 minutter ringer kaffegæsterne på døren. Der kan jeg altså godt forstå tilbøjeligheden til at smide et bakeoff-produkt i ovnen. Just do it!

I dag skal vi have fat i en vaskeægte kendis. Jeg vidste faktisk slet ikke at dette produkt eksisterede indtil en læser tippede mig om at jeg burde bruge det til i min tirsdagstest. Det er “BLOMSTERBERGs Småkagedej / Chokolade” vi skal se nærmere på. Beklager brugen af store bogstaver og forvirrende navngivning generelt, men sådan står der faktisk på pakken, og jeg må jo hellere skrive det, det hedder.

 

Produkt
BLOMSTERBERGs Småkagedej / Chokolade
240 g (giver ca. 25 småkager)
Købt i Netto
Købt til 24,95 kr.

Lidt intro
Mette Blomsterberg er en anerkendt konditor som os kagebagere har enormt meget respekt for. Hun er virkelig dygtig, og kan om nogen sit håndværk. Jeg har desværre aldrig været forbi hendes caféer/konditorier, så derfor har jeg ærgerligt nok aldrig smagt hendes kager før. Men i kan tro jeg har set hende på tv, både hendes egne bageprogrammer og selvfølgelig sad jeg også limet til skærmen, da hun var dommer i Bagedysten.
Al den respekt jeg har for hende taget i betragtning, så har jeg det dog også enormt anstrengt med den kommercialisering der er bygget på hendes brand efterfølgende. Det er også strengt af mig, det indrømmer jeg gerne, for jeg har aldrig testet hendes serie af bagegrej, og før i dag ej heller afprøvet hendes bakeoff-produkter. Ikke et ondt ord at sige om hende, men nu synes jeg altså der er kogt rimelig meget suppe på det efternavn. Så da jeg gik i Netto og fandt pakken med småkagedej og som det første så Fru Blomsterbergs ansigt lige midt på pakken, smågrinede jeg lidt, men smed så kagedejen ned i indkøbskurven.

Ingredienser
Endelig et bakeoff-produkt der kan prale af “rigtige” og gode ingredienser. I hvert fald til sammenligning med de produkter jeg før har haft gennem tirsdagstesten her og her. Mit hjerte glædes ved synet af smør, ægte smør, i ingredienslisten. Derudover er der faktisk ikke så meget at sige om ingredienserne, og det er en god ting, for der er ikke noget skørt jeg har lyst til at påpege. Chokoladeknapperne der er i betegnes som “mørk chokolade”, og her kunne jeg godt have tænkt mig at der var brugt en god chokolade der var værd at nævne ved både navn og procent. Men det er det eneste jeg umiddelbart kan kommentere på.

Fremgangsmåde
Dejen er fuldstændig klar, rullet og der er vitterligt ikke meget jeg skal gøre før der er småkager klar til spisning. Jeg finder min kniv frem og skærer dejen i 5mm tykke skiver, efter anvisning på pakken. Nogle af dejskiverne smuldrer lidt når jeg skærer, og i det hele taget virker dejen lidt tør i det.

Småkagerne lægges på en bageplade med bagepapir “med god afstand til hinanden” som der står på pakken. Så skal de have 8-12 minutter på 175 ºC varmluft. Efter 9 minutter er de klar og der dufter s-k-ø-n-t idet jeg åbner ovnen! Kan dog ikke helt forstå det med at der skulle være god afstand mellem småkagerne, for de er på ingen måde blevet større end de var før bagning.

Resultat
Rent visuelt er vi ikke ude i noget mesterværk. Småkagerne lider lidt under at de ikke var helt runde efter jeg havde skåret dem i skiver. Hvis nu de var flydt lidt ud under bagningen og rent faktisk blevet større, som de i følge indpakningen burde, så tror jeg de var blevet pænt runde. Men det skal ikke skille os ad!

Chokoladesmåkagerne smager faktisk overraskende fint. De er super sprøde uden at være alt for “kiksede” (høhø). Dejen i sig selv er ret mild med god kakaosmag, men det er de mørke chokoladeprikker der helt klart løfter småkagerne til et højere niveau. Jeg spørger min kæreste (verdens bedste og mest ligefremme kagekritiker) hvad han umiddelbart tænker når han spiser en af småkagerne, og han siger bare “de smager ok”. Og det er egentlig også lidt sådan jeg har det. De smager helt ok. Det er skisme ikke noget der blæser mig bagover, men de er faktisk ganske fine i smagen.
Skal jeg sætte min finger på noget, så er de meget søde. Lidt for søde, måske. Men ikke noget der ikke kan camoufleres af et godt glas mælk der jo obligatorisk skal akkompagnere sådan nogle småkager.

Så alt i alt et ganske udmærket produkt prisen taget i betragtning. De er lynhurtige at bage, der er ingen dikkedarer i bageprocessen, og de smager ret fint. Det bliver til en lillebitte anbefaling herfra.

Har I forslag til produkter, jeg skal tage under luppen? Så skriv endelig en kommentar med jeres idéer!

Damesnaps og tips til snapsenovicer

Indlægget er sponsoreret af Aalborg Basis

Haps, haps, haps, nu ska’ vi ha snaps!

Eller skal vi nu også det? Usj, det løber mig nærmest koldt ned ad ryggen når nogen rækker mig et glas snaps til en julefrokost. Der bliver skålet. Glassene løftes. Jeg finder en passende grimasse og får det lynhurtigt overstået; glasset til munden, nakken bagover, og så er den sag klaret.

Snaps og mig, vi er bare ikke rigtig gode venner. Jeg har altid forbundet snaps med den der enormt skarpe smag, der får nakkehårene til at rejse sig. Jeg har endda prøvet mange forskellige hjemmelavede snapsevarianter i årenes løb, men der er ikke rigtig nogen der har overbevist mig.

Så skete der for lidt tid siden det, at jeg blev tilbudt et samarbejde med Aalborg Basis. I stedet for at kaste mig hovedkulds ud i det meldte jeg klart tilbage, at jeg har det rigtig stramt med snaps. Altså som i, at jeg helst ikke ønsker at drikke det. De svarede at det var helt fint, hvis blot jeg kom med til deres snapseworkshop med et åbent sind og var klar på at lade mig overraske. Okay, tænkte jeg, jeg tager gerne af sted og får lidt inspiration, men jeg kan sørme ikke love at jeg drikker noget. Og jeg forbeholder mig retten til at være kritisk.

Så en onsdag aften sidst i november cyklede jeg af sted mod Østerbro i blæst og støvregn og troppede op i noget nær verdens fineste lokale (der i øvrigt også huser verdens største private akvavitsamling. Så har man set det med!). Her blev vi grundigt informeret om kunsten i at lave hjemmelavede snapseblandinger, vi fik prøvesmagt snapse, der var nøje udvalgt til at matche specifikke typer af mad, og til sidst fik vi lov til selv at kaste os hovedkulds ud i at blande vores egne snapsevariationer.

Og lige der, i det fine lokale på Østerbro, skete der noget magisk. Jeg blev simpelthen omvendt. Jeg ved ikke om det var omgivelserne, om det var det gode selskab, om det var den ufattelig kyndige parring af snaps med mad eller om det simpelthen var de umådeligt velsmagende snapseblandinger. Sandsynligvis det sidste. Men nok en blanding af det hele.

Jeg føler, at jeg nu har set lyset, og har en trang til at dele med jer, hvad der skal til for at omvende en snapseskeptiker eller -novice. Og de af jer, der allerede er snapsefans, kan i høj grad også få gavn af de tips og opskrifter, jeg fik med mig fra workshoppen, for de gør med garanti enhver snapseoplevelse lige det bedre.

Aalborg Basis kommer i en smart bøtte med stor åbning og skruelåg, så det er nemt og hurtigt at tilsætte sine egne ingredienser. Denne snaps har en alkoholstyrke på 35 %, som gør at smagen er helt neutral hvilket gør smagene på de tilsatte ingredienser virkelig kommer til sin ret. Aalborg Basis er i øvrigt økologisk, og det alene udløser en kæmpe thumbs up herfra!

Skal du have snaps med til årets julefrokoster, så er det slet ikke for sent at komme i gang. Det er en skrøne, at det tager flere måneder at lave sin egen snaps, for det er faktisk muligt at lave en god hjemmelavet snaps på kun tre dage. Snapsens trækketid afhænger af de ingredienser man vælger at tilføje. Læs mere i tipsene herunder.

Tips til at lave hjemmelavet snaps og til at få de bedste snapseoplevelser:

  • Der er nærmest ingen grænser for, hvilke ingredienser du kan blande i din snaps. Blomster, krydderier, frugter, træ, rødder, slik osv. Men husk at less is more. Pas på ikke at blive for entusiastisk og blande alt for mange forskellige ingredienser i.
  • Vær opmærksom på at forskellige ingredienser har forskellig trækketid, og tag ingredienserne op af glasset efterhånden som de har trukket nok. Som hovedregel kan man sige, at jo hårdere overflade, jo længere trækketid. For eksempel afgiver limeskal smag på kun 1-2 dage hvorimod chokolade skal trække i fire uger.
  • Brug økologiske råvarer. Dette er især vigtigt hvis du bruger citrusskaller, så du undgår de sprøjtede overflader i snapsen. Derudover får man mere smag ud af de økologiske råvarer, så det er klart at foretrække.
  • Stil din snaps et mørkt og køligt sted når den skal trække. Smag på den med jævne mellemrum med en teske. Man behøver ikke følge en opskrifts trækketider stringent for at få den optimale snaps. Du bestemmer selv, hvornår du synes smagen er som den skal være, og det finder du ud af ved at smage på snapsen nu og da.
  • Ud over at smage på snapsen skal du også holde øje med ingredienserne i snapsen. Begynder de at miste farve og se brune og kedelige ud, så har de sandsynligvis trukket rigeligt. Det gælder f.eks. for hindbær og grønne råvarer.
  • Filtrer snapsen gennem et the- eller kaffefilter når den har trukket færdig. Så bliver den helt fin og klar.
  • Tænk over snapsens temperatur, når den serveres. Hvis snapsen serveres kold bliver smagene mildere, og hvis den serveres ved stuetemperatur kommer smagene mere til sin ret, men samtidig kan snapsen også smage mere “sprittet”. Jeg foretrækker snapsen kold (i hvert fald indtil jeg er lidt mere trænet i at drikke det).
  • Snaps kan (og skal) matches med den mad, der serveres for at få den allerbedste oplevelse. Til smørrebrød med gravad laks fik vi f.eks. en kold snaps med dild, citronskal og hyldeblomstsirup, og til gris en snaps med fennikelfrø, laurbærblade og appelsinskal.
  • Snaps kan også matches med desserter! JA! En snaps med kaffebønner, vanilje og agavesirup passer f.eks. utrolig godt til chokolade.

Med tipsene på plads er det tid til at kaste sig over mine egne snapseblandinger. Jeg har et klart mål: Jeg vil lave et par snapsevariationer, som kan omvende enhver skeptiker. Jeg kalder det “damesnaps”. Med fare for at træde kvindelige snapseentusiaster over tæerne. Sorry! Men jeg har en god håndfuld veninder som ikke rører snaps med en ildtang, og som jeg har i sinde at præsentere for mine hjemmelavede snapse. Og missionen er, at de skal elske det!

Derfor fik jeg med kyndig rådgivning fra Aalborgs snapseekspert sammenstykket to snapse, som er milde og nemme at elske. Den ene er frisk og den anden er lidt tungere, men de er begge søde. Og sødmen synes jeg er vigtig, hvis man i forvejen har det lidt svært med snaps.

Så hermed får I opskrifterne på mine to “damesnaps”

Chokoladesnaps
1 glas Aalborg basis
100 g mørk chokolade, 70 %
1 håndfuld hindbær
1 vaniljestang

  • Hak chokoladen og kom den i Aalborg Basis-glasset. Tilsæt hindbær. Skær vaniljestangen over på langs og tilsæt den til glasset. Sørg for at hele vaniljestangen er dækket af snaps. Er stangen for høj halveres den i to.
  • Lad snapsen trække i ca. 4 uger og filtrer den først gennem en si og derefter gennem et kaffe- eller thefilter.

“Asiatisk” snaps
1 glas Aalborg basis
1 øko. citron
5 stænger mynte
4 limeblade
1 spsk agavesirup

  • Skær skallen af citronen og kom den i Aalborg Basis-glasset. Tilsæt mynte, limeblade og agavesirup.
  • Tag citronskal samt mynteblade op efter et par dage. Lad limebladene ligge og trække.
  • Smag dagligt på snapsen og filtrer den når du synes den har trukket nok. Filtrer først gennem en si og derefter gennem et kaffe- eller thefilter.

Besøg Aalborg Basis’ hjemmeside her for inspiration til flere opskrifter.

Julemarengs

Indlægget er sponsoreret af Dansukker

Kan vi blive enige om, at noget af det allerhyggeligste i hele verden er at bage julekager? Småkager, julemuffins, krydrede julebrød. Ja, alt der smager og dufter af jul, det er simpelthen den vildeste fornøjelse at gå i gang med at bage. Jeg tror det er noget der ligger dybt i min DNA, for jeg har julebagt med mine forældre lige så længe jeg kan huske. Jeg har ikke været særlig gammel da jeg allerede første gang sad på køkkenbordet og “tog imod” strimlerne af vaniljekransedej, som min far drejede ud af den tudsegamle dejpressemaskine. Jeg er helt sikker på, at jeg ikke er den eneste, der kan tænke tilbage på sådan nogle fantastiske barndomsminder i kagekøkkenet?

I år har mit allerførste julebag taget en 2017-agtig drejning. I stedet for at gå i den helt traditionelle retning havde jeg lyst til at lave noget mere “illustrativt”, nemlig julemarengs med forskellige julemotiver.
Jeg kan rigtig godt lide at bage marengs, for jeg synes det er mega sjovt at finde kreativiteten frem og designe forskellige figurer. Det er lidt som modellervoks for voksne, ikke?
Marengsene kan spises som de er, men de fungerer også super fint som pynt på kager. Jeg tror i hvert fald jeg prøve at lave de fine julekranse i en større størrelse, så de passer som pynt på toppen af kage, som jeg skal bage senere i december.

Normalt når jeg bager marengs, så kan jeg godt have problemer med at sukkerkornene ikke rigtig bliver ordentligt opløst i æggehviderne. Det er liiiidt irriterende (for at sige det mildt) når marengsen ikke bliver helt som man har tænkt sig, og man kan se de små sukkerkorn som bittesmå knopper overalt i marengsen. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg gør galt, når det ikke går som det skal, for nogle gange lykkes mine marengs perfekt, andre gange bliver de kornede.

Det problem er hermed fortid! For jeg har opdaget Dansukkers “Bagesukker”, som er ganske almindeligt hvidt sukker, bare meget mere finkornet. Det gør, at sukkerkornene opløses langt nemmere og hurtigere i bagværk, og derfor er det helt perfekt at bruge til marengs. Og ganske rigtigt – da jeg piskede marengsen op til denne opskrift, så forsvandt sukkerkornene enormt hurtigt. Problem solved!

De fine snemænd og julekranse som jeg her har bagt, de er jo egentlig bare tænkt som inspiration. Brug min grundopskrift på marengs og slip fantasien løs. Det kræver blot at du har pastafarver (eller konditorfarver), sprøjteposer og diverse sprøjtetyller, så er der virkelig ingen grænser for hvad du kan kreere.

Fordi marengsene bages ved forholdsvis lav temperatur kan det også sagtens lade sig gøre at pynte marengsene med krymmel m.m. inden de kommes i ovnen, uden at pynten ødelægges af varmen. Som I måske kan se på dette blogindlægs allerøverste billede, så eksperimenterede jeg med at dekorere en enkelt julekrans med fine guldkugler og snefnug, og det fungerede altså så fint. Jeg har brugt små chokoladekugler af mørk chokolade til snemændenes øjne, mund og knapper.

Et par tips inden I går i gang:

  • Hvis børnene skal være med i køkkenet, så kan det være sjovt først at tegne “skabeloner” på bagepapiret, som man kan prøve at følge med sprøjteposen. Det gør det i hvert fald lidt nemmere, også for de voksne.
  • Skal du lave runde julekranse, så brug et glas til at tegne runde cirkler på bagepapiret, inden du går i gang med at sprøjte marengsen ud.
  • Det kan være svært at få helt glatte cirkler, når man sprøjter snemændenes kroppe. Dyp en (ren) finger i et glas vand og brug fingeren til lige at glatte overfladen ud, hvis der skulle være ujævnheder.
  • For at sikre at bagepapiret ligger fast når man skal sprøjte marengsen kan man gøre følgende: Sprøjt en lille klat marengs på bagepladens fire hjørner og fastgør bagepapiret ovenpå. Bare rolig, marengsen på bagepladen er nemt at få af efter marengsen har bagt. Brug en palet eller lignende til lige at skrabe/kradse det af.

Hvorom alting er, så får I hermed opskriften på mine to marengskreationer. Hvis I selv bager og lægger billeder af resultaterne på Instagram, så tag mig gerne på jeres billeder (@copenhagencakes) – jeg vil så gerne se hvad I kreerer <3

Julemarengs (rækker til to bageplader / ca. 24 figurer)
4 past. æggehvider
220 g Dansukker Bagesukker
2 tsk hvidvinseddike
Pastafarver / konditorfarver efter eget ønske
Krymmel / pynkt efter eget ønske

  • Forvarm ovnen på 100 ºC.
  • Pisk æggehviderne i en stor skål indtil de skummer.
  • Tilsæt Bagesukker 1 spiseskefuld ad gangen og pisk ved medium hastighed indtil alt sukker er tilsat.
  • Tilsæt hvidvinseddike og pisk marengsen igennem ved høj hastighed i 3-5 minutter.
  • Fordel den hvide marengs i forskellige skåle alt efter hvor mange forskellige farver marengs du vil lave. Tilsæt den ønskede mængde farve til hver skål og rør marengsen igennem.
  • Fyld marengsen på sprøjteposer med sprøjtetyller i (brug en stor rund tyl hvis du f.eks. vil lave snemænd, og stjernetyller med forskellige åbninger hvis du f.eks. vil lave julekranse).
  • Sprøjt dine figurer ud på et sykke bagepapir på en bageplade, og sæt bagepladen i ovnen.
  • Bag i 20 minutter, sluk derefter ovnen og lad bagepladen stå derinde i 40 minutter (med ovnlågen lukket). Tag til slut bagepladen ud og lad marengsfigurerne køle helt af.

Pistacielagkage med citron

SPONSORERET I SAMARBEJDE MED EVA SOLO

Forleden havde min gode veninde fødselsdag, så jeg tog hende i hånden og inviterede hende ud på kage og bobler. Long story short, så fik vi serveret en enormt lækker og let lagkage. Siden da har jeg tænkt på lagkage. Lagkage, lagkage, lagkage. Der er ikke det, jeg ikke er vild med, når det kommer til lagkager. Jeg ELSKER at lave dem, jeg elsker at pynte dem og jeg elsker at spise dem.

Lagkager kan være utroligt komplicerede, hvilket kan virke enormt skræmmende. Men helt ærligt, der er virkelig ingen grund til at overdrive. En lagkage behøver ikke indholde 45 forskellige smage og teksturer. Bare de er dejligt lette at spise, smager skønt og ikke ligger for tungt i maven, så er de fleste altså godt tilfredse. Jeg er i hvert fald.

Til denne lagkage har jeg prøvet noget helt nyt, som jeg aldrig før har hverken smagt eller lavet: Nøddesmør. Pistaciesmør, for at være helt nøjagtig. Jeg besluttede mig nemlig for, at mine bunde i lagkagen skulle være pistaciebunde, men jeg ville ikke have hårde klumper af hakkede pistaciekerner. Derfor hældte jeg pistacienødderne i en foodprocessor og blendede igennem i laaaaang tid. Først bliver pistacierne til pistaciemel. Når man blender videre, så sker der noget magisk: Langsomt bliver massen mere fugtig, og lidt efter lidt tager pistacieblandingen konsistens af en cremet masse. Det kræver naturligvis, at man har en foodprocessor der kan klare at køre nogle minutter på fuld skrue uden at brænde sammen.

Denne opskrift er sidste del i kavalkaden af mit lange og gode samarbejde med Eva Solo for i år. Jeg er, som jeg før har nævnt, rigtig glad for denne slags samarbejder, hvor jeg får frie hænder til at style deres produkter og matche dem med mine kager. Eller er det omvendt.

Denne kage har jeg anrettet på et “hjemmelavet” kagefad bestående af en lille tallerken sat ovenpå en skål der er vendt på hovedet. Stellet som jeg har brugt (Legio Nova) har faktisk allerede et kagefad, men det var i dette tilfælde alt for stort til den lille kage. Derfor er det et super godt trick at man lige kan bruge en tallerken i den størrelse der passer bedst, og sætte det på en skål. Voila! Det ser altså godt ud, synes jeg!

Er I lige så vilde med Legio Nova-stellet som jeg, så husk at I med koden COPENHAGENCAKES15 kan få 15% rabat på hele stellet lige her.

Pistaciebunde
100 g usaltede pistaciekerner
185 g hvedemel
1 tsk bagepulver
225 g smør
250 g sukker
4 æg
1,5 tsk vaniljeekstrakt

  • Hæld pistaciekernerne i en foodprocessor og blend det godt igennem. Fortsæt med at blende i lang tid indtil det bliver til pistaciesmør.
  • Forvarm ovnen på 175 ºC (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Smør tre springforme (16 cm) med smør og drys dem med mel. Bank det overskydende mel ud.
  • Sigt mel og bagepulver sammen i en skål og stil skålen til side.
  • Smelt smørret og hæld det i en stor skål. Bland pistaciesmørret i og rør rundt indtil det er helt blandet sammen.
  • Slå æggene ud i skålen og tilsæt sukker og vaniljeekstrakt mens der røres indtil alt er fuldstændig inkorporeret.
  • Tilsæt melblandingen under forsigtig omrøring. Rør rundt indtil dejen er ensartet og glat.
  • Hæld dejen ligeligt i de smurte forme og bag i ovnen i 25-30 minutter, eller indtil kagen er gylden på overfladen og helt færdigbagt indeni.
  • Tag kagerne ud af ovnen og lad dem afkøle fuldstændig.

Citronflødeskum
4 dl piskefløde
1 dl lemon curd (færdigkøbt eller fra denne opskrift)

  • Hæld pikefløde og lemon curd i en skål og pisk det indtil konsistensen er tyk og fast.

Kagen samles
1 dl lemon curd (færdigkøbt eller fra denne opskrift)
Citronflødeskum
Hakkede pistaciekerner

  • Skær toppen af de færdigbagte pistaciebunde, således at de er helt lige og vandrette på overfladen.
  • Placer en pistaciekagebund på dit kagefad og smør et tykt lag lemon curd ovenpå. Smør derefter en stor klat citronflødeskum ud ovenpå lemon curd’en og placer den næste kagebund ovenpå.
  • Gentag med et lag lemon curd samt citronflødeskum ovenpå bund nr. 2, og placér til så den sidste pistaciebund ovenpå.
  • Dæk hele kagen med et tyndt lag citronflødeskum. Laget på toppen skal være lidt tykkere end laget på siderne, hvis du ønsker en flot hvid top og “gennemsigtige” sider, sådan som min kage ser ud.
  • Hæld den resterende citronflødeskum på en sprøjtepose med stjernetyl (jeg har brugt tyl 1M) og sprøjt små stjerner på kagens top.
  • Drys forsigtigt toppen med finthakkede pistaciekerner.

Derfor lukkede Copenhagencakeshop

For godt et år siden drejede vi nøglen om hos Copenhagencakeshop. Hvis du ikke har læst med så længe, så ved du måske ikke at min kæreste og jeg i to års tid faktisk var webshopejere. Copenhagencakeshop kom til verden i efteråret 2014, og det var vores fælles projekt som vi havde stablet på benene helt selv. Alt fra webdesign til indkøb, marketing osv. stod vi for helt alene, og det var virkelig både sjovt, spændende, udfordrende og til tider også frustrerende.

Det startede i det små, men ret hurtigt måtte vi rydde hele vores spisestue som blev lavet til lager. Papkasser, varereoler og pakkebord fyldte hele rummet, og det var her vi tilbragte det meste af vores tid når vi var hjemme. For vi kørte begge to fuldtidsjobs ved siden af. Og jeg studerede også på det sidste af min kandidat, så det var en tid med rigeligt at se til.

Jeg tænker tilbage på webshoptiden med blandede følelser. På den ene side er jeg SÅ stolt over det vi formåede at kreere. Der er fanme ikke mange mennesker der uden hjælp bare stabler en virksomhed på benene. Måske er man god til at sælge, måske er man en dygtig grafisk designer, måske er man god til webkodning. Men det er dælme ikke mange, der kan det hele på én gang. Og der supplerer min kæreste og jeg altså hinanden ret godt. Med vores fælles styrker fik vi skabt den smukkeste webshop, der både var helt igennem lækker webdesignmæssigt, men også ret så fantastisk hvad angik de varer, vi solgte.
Det var SÅ hårdt arbejde, det var det virkelig. Mange dage kom vi helt smadrede hjem fra vores respektive jobs, og så stod den på pakkepakning og mailkorrespondancer indtil midnat hvor vi kunne gå i seng. Næste dag var det tidligt op og på posthuset, af sted på arbejde og så hjem og pakke pakker forfra igen. Og nå ja, så udgav jeg også en kogebog og skrev speciale samtidig. Gad vide hvor jeg fik energien fra. Den dag i dag havde jeg i hvert fald ikke kunnet holde til det!

Vi havde aldrig som mål at vi ville leve af webshoppen. Aldrig! Og derfor var der ikke noget økonomisk succeskriterie som sådan, hvilket gjorde at vi havde det ret afslappet med shoppen. Det synes jeg selv var en rigtig fed måde at drive webshop på, for vi var drevet af lysten, glæden og udfordringen ved hele projektet, meget mere end vi var fokuseret på et økonomisk incitament. Selvfølgelig var det også meningen at vi ville tjene lidt. For udgifter til varer, webhosting, forsendelse osv. skulle jo tjenes ind igen. Og hvis vi tjente noget derudover var det kun en ekstra bonus.

Lige så fantastisk det var at drive Copenhagencakeshop, lige så hjernedødt hårdt og frustrerende kunne det også være. Og desværre endte frustrationerne med at fylde mere end glæderne. Da vi indså det blev vi hurtigt enige om at det var på tide at lukke og slukke. Jeg har prøvet at tænke over hvad det præcis var, der gjorde at vi kørte døde i det. Det kan være svært at finde eksempler og sætte ord på, men herunder har jeg listet nogle af de faktorer op, som jeg mener var afgørende for vores valg af at lukke webshoppen.

Vores webshopkoncept byggede på gennemsigtighed og det var vigtigt for os at yde en sublim kundeservice. Jeg har selv arbejdet mange år i servicebranchen, og derfor ved jeg hvor vigtigt det er for et brand at der ikke er en finger at sætte på den service, kunden oplever. Desværre er det bare rigtig hårdt at opretholde en smilende kundeservice, når man bliver ringet op en lørdag aften på sit privatnummer, af kunder der skælder ud over ting, som man ikke selv er herre over. Og tro mig, det skete SÅ ofte.
For eksempel blev jeg ringet op af en meget vred dame der var rasende over at hun skulle hente sin pakke i en pakkeshop, og ikke fik den leveret til sin adresse. Jeg tjekkede hendes ordre igennem og måtte undskyldende forklare, at hun faktisk selv havde valgt at få den leveret til en pakkeshop idet hun placerede ordren.
Den slags opkald fik vi ofte… Det undrer mig at SÅ mange mennesker ikke har styr på den leveringsmetode, de faktisk selv har valgt. Og at de ringer og skælder MIG ud over det inden de selv tjekker efter. Det er virkelig drænende!
Andre gange skete det, at PostNords levering var forsinket, og dette gik også ofte ud over os, selvom vi intet kunne stille op. Alle kunder fik tilsendt trackingnummer og kunne selv følge med i pakkens vej fra webshop til levering, og på trods af dette skal jeg love for at vi fik mange sure kunder i røret når PostNord ikke leverede op til deres leveringstider. Det er så frustrerende, for der er bare intet vi rigtig kan gøre når først pakken er overleveret til PostNord.

Så var der hele besværet med vores leverandører. Mange af vores varer kom fra Frankrig og Holland, da vi der havde fundet nogle brands der producerede de flotteste og sødeste bageartikler m.m. Desværre viste det sig at disse brands ikke var helt så strikse med levering af de produkter vi bestilte fra dem. De overholdt aldrig deres leveringstider, der var uendeligt lange, og når vi endelig modtog vores varer var der ofte kun halvdelen af det, vi havde bestilt. Så det var ofte en laaang kamp med mails og telefonkorrespondancer frem og tilbage for at få de varer vi havde bestilt og betalt. Jeg husker et efterår, hvor vi havde bestilt stort hjem til juletiden. Julecupcakeforme, glitterguirlander, fine cookieudstikkere m.m. Alle disse varer modtog vi midt i december, hvor det var alt alt for sent at få det solgt. Og så brændte vi inde med et kæmpe lager af julevarer, der havde været enormt dyrt for os at købe ind. Det gør altså ondt, når man er en lille webshop med et forholdsvist lille budget, som kommer fra vores privat opsparede penge.

Sidst men ikke mindst mødte vi den største energidræner af dem alle: Fødevarestyrelsen. Nogen havde anonymt anmeldt vores webshop til Fødevarestyrelsen, og det betød at vi skulle igennem et laaangt kontrolforløb hvor vi for alvor fik smag på bureaukrati og skrankepaver af værste skuffe.
Vi var helt indforståede med, at vi skulle være registreret hos Fødevarestyrelsen, og det var simpelthen vores egen (dumme) fejl at vi ikke havde tjek på det fra start af. Vi var virkelig bare ikke opmærksomme på, at det kræver kontrolbesøg og smiley-ordning når man sælger bageforme og paptallerkener. Men fordi disse varer er “fødevarekontaktmaterialer” skal man altså ind i kontrolsystemet på samme måde som hvis man var en restaurant. Det var ærlig talt SÅ hårdt for os da vi blev konfronteret med det, især fordi vi næsten følte os kriminelle når vi sådan var blevet anmeldt og skulle betale strafgebyrer og jeg ved ikke hvad. Tanken om at vi stod til at skulle til at have uanmeldte kontrolbesøg i vores egen private lejlighed var mere end jeg kunne overskue, og der besluttede vi at lukke webshoppen.

Fordi webshoppen var min “baby” kunne jeg ikke lade være med at lade det gå mig utroligt meget på, hver gang vi mødte lidt modstand. En utilfreds kunde ud af 100 glade kunder kunne fylde utroligt meget i mine tanker, og det gjorde simpelthen ondt i maven til sidst, at jeg ikke kunne gøre alle glade.
Handler du selv i webshops, og har du en ærgerlig oplevelse, så tænk en ekstra gang over hvordan du agerer, når du tager kontakt til shoppen. Er din vare defekt, er din ordre forsinket eller noget helt andet, så husk på at det er rigtige mennesker der sidder på den anden side og svarer din mail/dit opkald. Man skal tale pænt til hinanden, uanset om der er sket noget ærgerligt. Tænk engang, det kunne jo være en dårlig oplevelse kunne blive vendt til noget godt for begge parter – ja, det er faktisk sandsynligvis sådan outputtet ender med at blive, hvis man har ja-hatten på når man tager kontakt.

Som I kan forstå har webshopeventyret har haft sine op- og nedture. Vi har lært enormt meget af det, og vi kan i dag med stolthed sige at vi har skabt og drevet en webshop med stor succes. Vi tjente skam på det, men hvis man opgør hvor mange timer vi har brugt på det, så må man sige at timelønnen har været pinligt lav.
Efter vi havde lukket webshoppen fandt vi ud af at jeg var gravid, og hvor var det bare dejligt og meget belejligt at vi kunne nyde graviditeten uden at have webshoppen hængende over os.

Til slut vil jeg bare lige sige TAK til alle jer der var med os hele vejen mens webshoppen levede. Tak for jeres ordrer, tak for jeres hepperi og tak fordi I bare fulgte med. I var altså søde, og det var en ren og skær fornøjelse at forsyne så mange af jer med verdens fineste bageartikler. Jeg håber ikke, at dette blogindlæg er endt med at få en “utaknemmelig” tone. For I skal vide, at vi altså var glade for jer!

Vi har stadig et ret stort lager liggende, som vi aldrig kom af med. Men så har jeg da bageudstyr og festartikler til de næste mange år fremover 😉