Vi har fundet vores bryllupslocation!

Hej venner <3

Ville lige melde ind med et hurtigt fredagsskriv. Jeg er ved at boble over af ungpigeglæde, for i dag har vi nemlig (gen)set vores kommende bryllupslocation.

Jagten på det helt perfekte sted har været lang og keeedelig. Når man ikke er typerne der har lyst til et slotsbryllup, krobryllup, hotelbryllup eller what have you, så er der altså bare ikke mange alternativer tilbage. Især ikke hvis pengene er små (nogen har allerede overskredet budgettet på både kjole og sko, ahem), og kravet til geografi også er snæver. Så vi har faktisk ikke besøgt vildt mange steder, nu jeg tænker over det. De steder vi har været er vi gået skuffede fra.
Men hvad gør det, når vi har fundet vores drømmested. DrømmestedET.

Nogle af jer kan måske genkende stedet ud fra billederne. Men ellers så venter jeg lidt med at skrive mere om hvor præcis vi er endt. Jeg ville bare starte med at dele de første sneak peeks. Kan simpelthen ikke lade være.
Patrick og jeg er til lyse lokaler, råt interiør og en “nede på jorden”-stemning. Så da vi trådte indenfor på dette sted første gang tilbage i august kiggede vi bare på hinanden og var helt enige: Det her er stedet! Derudover er det et ufravigeligt krav, at maden skal være fuldstændig fantastisk, men den behøver ikke være anrettet med pincet. Vi kan godt lide langbordsmiddage og mad der serveres “family style”. Og det kunne vi få her. Da vi gik derfra, dengang tilbage august, fik jeg en klump i halsen idet vi lukkede døren bag os. Det føltes bare SÅ rigtigt.

Så sådan ser det ud. Vi er to (tre inkl. Selma) glade og forelskede mennesker, der er et skridt tættere på vores drømmebryllup. Der er stadig meget der skal arrangeres, købes, skaffes og laves, men vi er i god tid og ved godt mod.

Her skal vi giftes.

Det bliver så godt. Og jeg glæder mig som jeg sjældent har glædet mig før.

Min nytårsdessert: Rødt mousseæble med Grand Marnier og æble-center

Nytårsaften er vanen tro aftenen hvor man har mulighed for at gå helt amok hvad angår desserter. Det er ikke unormalt at gå i desserttanker i flere uger (måneder?) op til d. 31/12, i hvert fald ikke hvis man er mig. Eller hvis man er jer. For I er sgu også en god håndfuld dessertelskere derude! Jeg kan se i bloggens statistik at allerede i starten af december begynder I at besøge opskrifter på nytårsdesserter, og jeg kan så meget godt følge jer! Jeg gør det samme, haha!

Hvis ikke man skal lave en dessert lidt ud over det sædvanlige til nytårsaften, hvornår så? Da jeg var i Paris tilbage i starten af december købte jeg et par nye silikoneforme, og planen var hele tiden at jeg ville bruge en af dem til nytårsdessert. Jeg var bare ikke helt sikker på hvilken form jeg ville bruge og hvad jeg overhovedet skulle lave.
Jeg har længe fulgt ham her på Instagram, og han laver simpelthen de vildeste kager. Det har kriblet så længe i mine fingre for at gøre ham kunsten efter, men jeg har simpelthen ikke turdet. Jeg er slet ikke noget nær så dygtig, og jeg har hverken redskaberne eller fingersnilden til at lave så smukke spiselige frugter. Men altså… Man lærer jo aldrig noget hvis man ikke tør kaste sig ud i noget nyt.

Så jeg tog en beslutning: Der skulle dessertæbler på bordet til nytårsaften!

… og det kom der! Drønflotte, spejlblanke, enormt lækre æbler, endda! Æblerne består af en kerne med æblepuré og sprøde rå æblestykker omgivet af en enormt lækker og fløjlsblød bavaroise (en slags “mousse” med fløde og æg) med Grand Marnier. Under æblet er der en lille vaniljekagebund og slutteligt er æblet overhældt med gudesmuk rød glaze.

En opskrift som denne kræver ikke enormt meget udstyr, men det kræver som minimum at man har de rigtige silikoneforme. Jeg har brugt følgende forme:

Lige et par hurtige ord om “reklamelinks”: Det er noget nyt jeg er begyndt at bruge. Hvis du køber et produkt via et af mine links, så tjener jeg en (meget) lille kommission. Jeg linker kun til produkter jeg selv bruger og som jeg varmt kan anbefale. Du får stadig samme gode produkt til samme gode pris som hvis du købte den ad andre veje, men på denne måde får jeg lov at tjene en lille procentdel, hvilket er med til at støtte mit arbejde.

Har du ikke ovenstående forme, og har du ikke tænkt dig at investere i dem, så kan du altså sagtens bruge denne opskrift alligevel. Selve bavaroisen er nemlig så lækker, at jeg synes den fortjener at blive brugt i mange andre desserter end lige dette æble. Du kan f.eks. anrette desserten direkte i glas og stadig få verdens lækreste dessert ud af det!

Jeg har i øvrigt en indrømmelse… Den fine spejlblanke røde glaze på æblet, den har jeg ikke selv lavet. Beklager meget, men jeg må hellere være ærlig! Desserten var imponerende nok i sig selv, så tidspresset og en grædende nytårsbaby gjorde at jeg ikke følte at jeg også behøvede imponere med at bruge tid på hjemmelavet glaze. Det bliver altså næste gang. For jeg har lavet spejlblank glaze før, og det er gået så godt, så jeg vil og tør godt igen. Men lige denne gang, der købte jeg den altså færdiglavet. Og ved i hvad? Den smagte godt og den var nem at anvende og gudesmuk, så jeg fortryder intet haha. Det var i øvrigt denne glaze jeg brugte (reklamelink).

Opskriften har jeg fundet inspiration til hos Silikomart selv. Ja, de laver altså både skønne silikoneforme (tror jeg er oppe på en samling på over 20 styks) OG laver opskrifter der passer til. Jeg har freestylet lidt her og der og i øvrigt også ændret i opskriften så den passer til vores danske køkken – det er nemlig ikke alle ingredienser i den italienske opskrift der er lige til at gå ud og få fat i herhjemme.

Kagen skal bages over 2 dage. Eller på en enkelt dag hvis du laver de første elementer om morgenen. Det er nemlig vigtigt at selve æblekernen er helt frossen inden du laver Grand Marnier-bavaroisen.

Resultatet? Det blev intet mindre end fantastisk. Nu er jeg normalt ikke typen, der nogensinde praler af sig selv. Men jeg er SÅ stolt af disse æbler. Ikke alene blev de enormt flotte. De smagte også fantastisk. Jeg kunne spise en hver dag resten af mit liv, og mit liv ville være komplet!
I selve Grand Marnier-bavaroisen har jeg brugt 2 blade husblas, men jeg synes godt moussen kunne have været lidt mere fast. Derfor har jeg skrevet at der skal bruges 3 blade i opskriften herunder. Måske skal der endda bruges 4, men det kan være jeg skal eksperimentere mig frem til det nøjagtige antal i fremtiden.

Vær opmærksom på at opskrifterne herunder giver en del mere kagebund, æblecenter og mousse end du skal bruge. Men det er bare så enormt svært at arbejde med bittesmå mængder og stadig få det til at blive perfekt i konsistensen, så nogle gange er man nødt til at lave lidt mere end der er behov for. Men set fra den gode side, så må du her snacke lige så meget du har lyst til undervejs mens du arbejder i køkkenet. Ellers er der plads til at lave et par æbler mere hvis du har ekstra forme/glas til det.

Held og lykke med dine desserter, og velbekomme!

Opskrift (til 5 stk.)

Kagebund
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
¼ tsk salt
30 g smør, stuetemperatur
100 g sukker
1 æg, stuetemperatur
½ tsk vaniljeekstrakt
0,8 dl kærnemælk, stuetemperatur

  • Forvarm ovnen til 175 ºC (alm. ovn, ikke varmluft).
  • Smør en lille springform (16 cm) og drys den med mel. Bank det overskydende mel ud.
  • Sigt mel, bagepulver og salt sammen i en skål.
  • Hæld smør og sukker i en ny skål og rør det sammen ved høj hastighed indtil det bliver lyst og luftigt. Sænk hastigheden til medium og tilsæt ægget. Tilsæt vaniljeekstrakt og rør igen.
  • Tilsæt skiftevis lidt af melblandingen og kærnemælken mens der røres. Fortsæt indtil alt er tilsat.
  • Hæld dejen i springformen og bag kagen i ovnen i 30-35 minutter eller indtil du kan stikke en pind i kagen uden at der hænger dej ved.
  • Tag den færdigbagte kage ud af ovnen, tag den ud af springformen og lad den køle af på en bagerist.

Æblekerner
80 g Granny Smith-æble (til puré)
1 blad husblas
5 g citronsaft
10 g sukker
5 g Grand Marnier – mere efter behov.
50 g Granny Smith-æble (til de rå æblestykker)

  • Start med at lave puréen. Skræl æblet og stil det i en varm ovn 200 ºC (alm. ovn, ikke varmluft). Når æblet er blevet blødt tages det ud af ovnen og kernehuset skæres fra. Blend æblet helt fint til puré.
  • Læg husblassen i en skål med koldt vand i 10 minutter.
  • Tag 80 g af æblepuréen og hæld det i en gryde sammen med citronsaft og sukker. Varm det op indtil sukkeret opløses. Kram vandet fra den udblødte husblas og smid husblassen i gryden. Rør til det opløses i den varme æbleblanding.
  • Hæld 5 g Grand Marnier i gryden og smag til. Tilsæt evt. mere efter behov.
  • Skræl et æble og skær kernehuset fra. Skær æblet i små tern (ca. 0,5×0,5 cm). Hæld 50 g æbletern ned til æblepuréen og rør det godt sammen.
  • Hæld æbleblandingen i hullerne i silikoneformen og stil formen i fryseren med det samme. Lad det fryse helt inden du går i gang med moussen.

Grand Marnier-bavaroise
3 blade husblas
80 g sukker
64 g past. æggeblomme
100 g piskefløde
100 g sødmælk
Korn fra 1 stang vanilje
40 g Grand Marnier
560 g piskefløde (til flødeskum)

  • Læg husblassen i en skål med koldt vand.
  • Hæld sukker og æggeblomme i en skål og pisk det igennem indtil det bliver lyst og tykt.
  • Varm fløde og mælk op i en gryde til 80 ºC. Det må endelig ikke koge. Hæld langsomt den varme mælkeblanding i skålen med æg og sukker mens der piskes.
  • Tilsæt vaniljekorn og rør dem ud i blandingen.
  • Hæld det hele tilbage i gryden og varm det langsomt op under omrøring indtil det bliver 85 ºC. Tag gryden af varmen og lade det køle af til 24 ºC.
  • Kram vandet fra husblassen og smelt det i en skål i mikroovnen. Hæld den smeltede husblas i den afkølede creme og rør rundt. Tilsæt Grand Marnier og rør igen.
  • Pisk de 560 g piskefløde til flødeskum og vend den forsigtigt i cremen.

Æblerne samles
Rosmarin eller andre krydderurter til æblernes stilke

  • Hæld bavaroisen i en sprøjtepose og sprøjt 30 g i bunden af hver æbleform, placér en frossen æblekerne i midten og sprøjt mere bavaroise rundt om og ud over. Lad der være plads til at kagebunden kan være der.
  • Skær kagebunden over på langs så bunden er ca. 0,5 cm høj. Udstik runde stykker med en 3 cm rund udstikker eller et lille rundt glas, der passer med størrelsen på silikoneformens åbning. Placér en kagebund ovenpå bavaroisen i hver æbleform og tryk den let ned i bavaroisen.
  • Stil æbleformen i fryseren og lad æblerne fryse helt til.
  • Tag æblerne ud af fryseren en time før servering og placér dem på en rist. Opvarm glazen til 30 ºC og hæld den over de frosne æbler.
  • Jeg har brugt et lille stykke rosmarin som æblets stilk, men du kan også bruge andre krydderurter, eller hvad du nu lige har ved hånden.

Kære 2017, wow du var vild!

Årsskiftet har indfundet sig, og jeg har haft et par dages ro uden skærmtid. Det er sådan lidt en skør “limbofase” man går igennem mellem jul og nytår (inkl. 1. januar) hvor dagene går uden man egentlig ved hvilken ugedag det er. Det er sgu dejligt, med sådan nogle dage. Nattøj på hele dagen, ingen makeup, ingen giver en fløjtende fis for hvad der står i kalenderen (for man har alligevel ikke nogle aftaler). Skønt!
Nu er det blevet hverdag igen, og det er tid til at tage arbejdskasketten på og byde 2018 velkommen. I samme omgang synes jeg også det er på tide at gøre status over det forgange år.
At skrive blogindlæg af den mere personlige slags er stadig ret nyt for mig, men jeg begynder langsomt at finde min egen stil og kan godt lide at åbne op for nogle lidt andre emner, jeg vil dele med jer. Jeg kan se, både i bloggens statistikker samt i jeres respons i form af kommentarer, at denne type blogindlæg har stor interesse blandt jer. Det er både super fedt og også ret vildt, så jeg prøver stille og roligt i mit eget tempo at tage jer med om bag kulisserne, så I kan få et indblik i hvordan det er at være mig, og hvad der sker i mit hoved og i min hverdag, når det ikke lige handler om kager.

2017 har været et sindssygt år. Det har været den vildeste rutschebanetur. Jeg har været høj på lykke, men også helt nede og skrabe bunden, der hvor man var i tvivl om man nogensinde kom op igen. Det har naturligvis alt at gøre med, at 2017 var året hvor vi blev forældre. Jeg vidste og forventede, at det ville vende alt på hovedet. Men jeg tror ikke jeg havde set komme, hvor voldsomt det ville blive og hvor lang tid jeg skulle bruge på at bearbejde den nye tilværelse. Pludselig stod vi med et lille smukt menneske i armene, som hele verden centrerede sig om. Nat og dag. Hun var afhængig af os, og alt andet kom i anden række. Vores lille Selma tog pusten fra os og vi lærte langsomt hinanden at kende, og med det lærte vi også os selv at kende på ny. Nu er Selma blevet 8 måneder, og vi er et sted hvor vi nærmest kan kalde os en “familie i harmoni”. De sidste 8 måneder er fløjet af sted, og det at være forældre til Selma har været det vildeste, det hårdeste og det mest frustrerende, vi nogensinde har prøvet. Men det har også været det lykkeligste, det sjoveste, det mest fantastiske og det mest spændende. Hver dag sker der noget nyt. Bogstavelig talt. I morges kravlede hun sgu. I går lå hun på sin mave og spjættede, og kom ingen vegne. Og så i morges, der fes hun over stuegulvet og rejste sig op af sofabordet. Er #stoptiden en kliché at komme med nu?

Hvorom alting er, så får I her en lille billeddagbog over mit 2017. I super opsummeret form, naturligvis. Hvad er de største ting der er sket, både arbejdsmæssigt og privat? Hvad var hårdt? Hvad var fedt, og hvad må jeg gerne klappe mig selv på skulderen for?

I 2017…

… var jeg 14 dage på Mauritius. Med en 7-måneders gravid mave på! Det var en enormt lækker rejse, og det var skønt at komme af sted med min kæreste en sidste gang inden babys ankomst.

… blev vi forældre. Wow! Alting blev nyt, men samtidig var alting præcis som det skulle være. Med Selmas ankomst gik vi fra at være kærester til at være en lille familie. Selma tog os med storm, og nu føles det som om hun altid har været her, og en hverdag uden hende er fuldstændig utænkelig.

… sagde jeg mit job op og blev fuldtidsselvstændig. Gisp! Jeg fik kontorplads i Andedammen – et kontorfællesskab med en håndfuld andre fuldtidsbloggere der både er super gode sparringspartnere og dejlige venner.
Hele dette karriereskift skrev jeg mit “første rigtige” personlige indlæg om her. Jeg gik fra trygge rammer og en fast god månedsløn til…. Ja, til noget enormt udefinerbart og usikker indtægt. Det er simpelthen det bedste jeg længe har gjort for mig selv, men det er også det hårdeste i verden. Jeg tænker enormt meget over økonomi, hele tiden. Min kæreste er på barsel, vi har et bryllup på vej der kommer til at koste lidt og en lejlighed der står til at skulle udvides. Og pt er det min løn der skal kunne bære det hjem, for kærestens barselsdagpenge er sgu ikke noget at råbe hurra for. Nogle måneder har været rigtig røvede, indtægtsmæssigt, for at være ærlig. Og så har andre måneder været virkelig fantastiske. Forhåbentlig vil der komme flere af de gode måneder og færre af de dårlige, efterhånden som min selvstændige virksomhed får lov at etablere sig.

… var bloggens mest læste indlæg STADIG min opskrift på denne rustikke og enkle bryllupskage med chokoladeganache og hindbærmousse. Opskriften er helt tilbage fra 2013, haha. Mon 2018 bliver året hvor jeg får lavet en ny kage der kan toppe den?

… fik jeg stress. Ja, nu kommer vi til et af de emner der gør lidt mere ondt. Årsagsforklaringen og forløbet op til stresskonstateringen er lang og snørklet. Men det korte af det lange er, at jeg ikke fungerede på to timers daglig søvn. At jeg var alt for presset af en baby med kolik. At vi havde et par måneder, lige da Selma var spæd, med faldstammerenoveringer i ejendommen, så der var intet vand (hverken bad, toilet og håndvask) og fremmede håndværkere i lejligheden fra kl. 06.30 om morgenen hver dag i to måneder. At jeg på trods af håndværkerne nærmest ikke kom ud af lejligheden, fordi det var håbløst at gå barnevognsture med en kolikbaby, og endnu mere håbløst at forsøge at tage hende med ud på besøg andre steder. Just to name a few…
I lang tid havde jeg hovedpine og ondt i maven døgnet rundt. Jeg kunne ikke sove – heller ikke om natten når Selma endelig sov. Jeg glemte alt – kunne gå i Fakta og for det første glemme indkøbssedlen jeg lige havde skrevet, glemme mobilen så jeg ikke kunne ringe hjem, fuldstændig glemme bare tilnærmelsesvist hvad jeg gik ned for at handle, og glemme nøglerne så jeg ikke kunne låse mig selv ind igen når jeg kom hjem. Jeg kunne ikke koncentrere mig om at læse en tekst eller skrive en mail. Når jeg endelig skrev en mail var der 10.000 stavefejl og ufuldstændige sætninger. Det var bare nogle af symptomerne jeg lige kan huske nu på stående fod. Det gik for alvor op for mig at den var helt gal en dag hvor nogen spurgte mig hvad min datter hed, og jeg vitterligt ikke kunne huske det… Av…
Jeg bearbejder stadig den periode, da jeg kan mærke den har sat dybe ar i mig. Jeg er ikke uovervindelig. Tvært imod. Jeg kan sagtens pilles fra hinanden og give op. Men jeg er over det nu, og jeg forsøger at komme op i gear. Vel vidende, selvfølgelig, at jeg skal passe på mig selv, for stress rammer ikke kun mig selv, men også mine nærmeste som skal leve med mig.

… fik vi lavet køkken. Jeg skrev undervejs en køkkenføljeton (læs del 1 her og del 2 her) hvor jeg nedfældede alt fra indledende tanker til budget, overvejelser i købsprocessen m.m. Køkkenføljetonens del 3 lader stadig vente på sig, for believe it or not, så er vi faktisk ikke færdige endnu. SUUUUK! Jeg skal lige love for, at når jeg for sjov kalder noget for et “evighedsprojekt”, så ender det også med at være det.
Hvad man ikke kan se på billedet til højre er, at jeg i mellemtiden har fået sat fliser op på væggene, og det kommer der et helt indlæg om. Derudover er der naturligvis kommet bordplade, vask + armatur og trægulv. Med andre ord er vores køkken nu fuldt funktionelt. Det vi egentlig mangler er et ekstra skab på en væg man ikke kan se på billedet, og så mangler vi noget elektricitet i et enkelt stik. Det bliver så godt!

… udkom min kogebog i Sydkorea. Altså på koreansk. Hvor vildt er det lige?!? Selvom jeg godt kunne have ønsket mig det, så medførte det desværre ikke en pressetur til Sydkorea, haha. Det må blive i mit næste liv. Eller ved næste bog, hvem ved 😉

… havde jeg min første rigtige arbejdsopgave i udlandet, nemlig i Paris, hvor jeg i samarbejde med Bosch stod i et showkøkken og fortalte om danske juleretter og -desserter mens jeg lavede mad. Det kan du læse mere om her.
Jeg har i forbindelse med mit blogarbejde været på udlandsture en del gange, men det har altid været presseture hvor jeg har haft opgaver af mere journalistisk art. Denne tur til Paris var en benhård arbejdstur med knokleri fra morgen til aften. Det var faktisk skide hårdt, men også helt vildt sjovt. Når jeg kom hjem om aftenen og smed mig i sofaen med hævede fødder, ben der dunkede, en ryg der gjorde ondt og en stemme der var hæs, så tænkte jeg over at jeg aldrig har været gladere.

Jeg laver det jeg elsker, og jeg kunne ikke være mere taknemmelig. Jeg er klar over, at jeg er meget priviligeret fordi jeg kan leve af at blogge, at udvikle opskrifter, at tage billeder, at holde foredrag og alt det indimellem. Min økonomi derimod er noget rod, men den skal lige have tid til at etablere sig selv. Jeg har i hvert fald tiltro til at det nok skal gå.

Jeg bliver helt sikkert aldrig millionær eller det der ligner. Men det kan være fløjtende ligegyldigt, for der kommer mad på bordet og tøj på kroppen. Og jeg kan selv bestemme når jeg vil tage en hjemmedag med min lille Selma og kæreste, der er på barsel. Det ville jeg ikke bytte for en million.

Tusind tak fordi I læser med <3

Kransekageflødeboller

Nu er nytårsaften vitterligt LIGE rundt om hjørnet, så derfor deler jeg i dag endnu en sød nytårsoplagt opskrift. Denne gang har jeg hevet fat i en af mine yndlingslækkerier; flødeboller! De er kommet i nytårsklæder med en bund af kransekage og selvfølgelig lidt ekstra bling i form af guld på toppen.

Det er IKKE tricky eller specielt svært at lave flødeboller, så lad dig nu ikke afskrække. Men når det er sagt, så ER det tricky at temperere chokolade. Det synes jeg i hvert fald, selvom jeg har gjort det en milliard gange. Denne gang lykkedes det altså heller ikke for mig, for mit nye termometer gik i stykker efter jeg havde lavet marengsen (NOGEN kom til at lægge det i vasken så det fik sig et ordentligt vandbad hele vejen ind i batterisystemet). Så jeg tog tempereringen på gefühl, og det gik altså ikke helt optimalt.

Det kræver en lille smule udstyr at lave flødeboller, men du kan altså også sagtens lave det selvom du ikke har det hele. Som minimum skal du dog have en sprøjtepose til at sprøjte marengsen. Stjernetyl til kransekagebundene kan du sagtens undvære, du kan i stedet blot rulle kransekagemassen ud og udstikke runde bunde med f.eks. et glas.
Jeg har brugt følgende udstyr:
– Stor stjernetyl til kransekagebundene
– Kraftig sprøjtepose til krasekagemassen (nogle plasticsprøjtepose kan gå i stykker når man har at gøre med så tykke masser)
– Rund tyl til marengsen
– Sprøjtepose til marengsen
– Termometer

Vil du i øvrigt give dig i kast med at lave kransekagen selv, så har jeg en opskrift og god vejledning til verdens lækreste kransekage her.

OPSKRIFT (giver ca. 25-30 miniflødeboller)

Kransekagebunde
100 g sukker
1½  past. æggehvider
500 g ren rå marcipan

  • Forvarm ovnen på 190 °C.
  • Ælt alle ingredienserne sammen og fyld dejen i en sprøjtepose med en stor stjernetyl.
  • Sprøjt små bunde ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 10 minutter eller indtil de bliver gyldne.
  • Tag kransekagebundene ud og lad dem køle helt af.

Ca. 20 mini-flødeboller
60 g vand
150 g sukker
80 g glukosesirup
Korn fra 1 stang vanilje
100 g past. æggehvider
2 spsk sukker
300 g mørk chokolade

  • Hæld vand, sukker, glukose og vaniljekorn i en gryde og kog det op uden låg til det har en temperatur på 117 grader (det tager ca. 20 min).
  • Pisk æggehviderne næsten stive med 2 spsk sukker.
  • Hæld sukkermassen langsomt over i æggehvidemassen under piskning. Pisk videre i ca. 8 minutter mens marengsen tyknes og samtidig køler af. Stop når den ønskede konsistens er opnået.
  • Kom marengsen i en sprøjtepose med en rund stjernetyl og sprøjt den på bundene. Stil flødebollerne i køleskabet i en time. 
  • Temperer chokoladen (find vejledning her) og dyp flødebollerne deri. Du kan også hælde chokoladen over flødebollerne hvis du synes det er nemmest.

 

Update: Hvordan gik vores ikke-jul så?

Inden jeg gik på julepause skrev jeg et lidt personligt indlæg om, hvorfor vi havde valgt ikke at fejre jul i år (læs her). Jeg fik så meget positiv respons, både her og på Instagram, at jeg blev helt seriøst rørt af det. I var så mange der kom med opmuntrende ord, gav skulderklap og sendte støttende hilsner. Og så var I i øvrigt også mange der tilkendegav, at I havde det præcis på samme måde. At I også følte jer overvældet af julestress, familiepress og gamle traditioner. Og så var I mange der skrev, at I simpelthen havde meldt fra i den ene eller den anden grad. Nogle af jer holdt kun jul med den nærmeste familie, nogle holdt slet ikke jul længere, og andre rejste til varmere himmelstrøg over julen.
Der er lige så mange løsninger på jule-overload som der er mennesker, og jeg er simpelthen så glad for at jeg har fået øjnene op for, at vi faktisk er mange, der ikke orker det der jul. Man er ikke mærkelig, sur, asocial eller julehader bare fordi man ikke rigtig orker julen. Det er fanme i orden. Vi er voksne mennesker, vi skal have lov til at synes at nisser ikke er cute. Vi skal også have lov til ikke at pynte hele lejligheden op med gran. Og vi skal have lov til at spise god mad for os selv, tænde for Netflix og nyde et glas vin – også selvom kalenderen siger d. 24/12. Ahmen lyder det ikke helt åndssvagt, når man egentlig tænker nærmere over det?

D. 24. december var vi kun os tre hjemme hele dagen. Det var regnvejr, så planen om en god gåtur på Amager Fælled gik desværre i vasken. I stedet tilbragte vi dagen på legetæppet i stuen mens jeg gik frem og tilbage til køkkenet for at lave mad. Jeg forstår i øvrigt virkelig ikke hvordan det kan tage EN HEL DAG at lave fem komponenter til aftensmaden (okay, seks med risalamande).
Maden blev fuldstændig fænomenal, og jeg er sindssygt stolt over at JEG – der virkelig er elendig i det salte køkken – kunne præstere en julemenu der var så lækker. Rødkålen var lavet fra bunden, brunede kartofler naturligvis også fra bunden – ikke de der købekartofler fra glas, flæskestegen var saftig med sprøde svær, anden mør og tilpas rosa og sovsen så tyk at den nærmest kunne skæres, haha. Til gengæld ved jeg ikke helt hvad der gik galt med risalamanden, men den blev sgu ikke som jeg havde forventet. Jeg kan ikke lige sætte en finger på hvad der gik galt, for jeg lavede den som jeg altid har gjort det, men den smagte bare ikke som den skulle. Anyway, det var jeg ligeglad med for jeg var fuldstændig færdig ovenpå det lækre måltid.
Efter vi havde spist fik flæskestegs-beskidte Selma et bad og blev lagt til at sove, og Patrick og jeg sluttede aftenen af i sofaen med de sidste afsnit af The Knick på Netflix (sindssygt god serie i øvrigt) med et par glas vin.

Det var en helt perfekt dag. Det var en søndag som enhver anden søndag, blot med lidt bedre mad. Og det var præcis sådan det skulle være.

Hvordan vores juleaftener bliver fremover vil tiden vise. Der var en læser der kommenterede på mit tidligere blogindlæg, at ZOO har åbent juleaften, så der kunne jeg virkelig godt forestille mig at vi tager Selma med hen når hun er blevet stor nok til det. Det kunne da være så hyggeligt!
Jeg kunne måske godt tænke mig selv at lægge hus til juleaften og invitere familien herhjem til en utraditionel jul på vores vilkår, hvor det mere kommer til at handle om godt selskab og god mad, end det kommer til at handle om fokus på gaver, pakkeleg, juletræ osv.
Og så er jeg i øvrigt slet ikke afvisende overfor at julestemningen kommer til at indfinde sig i takt med at Selma bliver ældre. Det må tiden vise. Det vigtigste er bare her og nu, at vi har det enormt skønt sammen i vores lille familie, og vi gør det, der er rigtigt for os <3