Chokolademuffins med saltkaramel-kerne

Copenhagencakes chokolademuffins dulce de leche AMO 5 copy Jeg er simpelthen så taknemmelig for al den varme respons jeg har fået siden jeg i sidste uge afslørede, at jeg har en kagekogebog på vej. Tak fordi I støtter og tror på mig. Det betyder så uendeligt meget!

Som I nok kan regne ud står der bagning, bagning og mere bagning på skemaet for tiden. Jeg skal lige love for, at jeg får testet nogle fuldstændig fænomenale kageopskrifter!

Copenhagencakes chokolademuffins dulce de leche AMO 3

For undtagelsens skyld har jeg i dag eksperimenteret med noget i den nemme ende. Som I måske ved har Amo “udfordret” mig ved at lade mig eksperimentere lidt med deres kageblandinger. Jeg prøver at komme på nye og kreative måder at bruge deres kagemix på, så slutresultatet bliver noget lidt andet end det, der umiddelbart lægges op til på pakken.

Denne gang jeg har leget lidt med deres chokoladecupcakes. Jeg havde en masse dulce de leche liggende fra mine andre eksperimenter, så jeg fik lyst til at inkorporere det i en lækker chokolademuffin. Dulce de leche’en blev blandet op med lidt salt for at give det den dér uimodstalige saltkaramel-karakter, og med en sprøjtepose fyldte jeg en pæn klat midt i hver muffin inden jeg satte dem i ovnen. På toppen dryssede jeg med hakket mørk og hvid chokolade.

Find opskriften på dulce de leche her.

Copenhagencakes chokolademuffins dulce de leche AMO 4

Nu vil jeg vende tilbage til kogebogen og nyde arbejdet med en skøn kop kaffe ved min side. Næste uge står den på de første photoshoots til bogen – jeg er så spændt! Jeg lover at smide et par teasere for jer, der følger med på Facebook og Instagram!

Indlægget er sponsoreret af Amo.

2 tanker om "Chokolademuffins med saltkaramel-kerne"

  1. Louise

    Hej Cecilia

    Jeg er netop blevet fanget ind af din blog, og jeg må sige, at jeg er vildt imponeret! Du inspirerer og frister med flotte billeder, yndige kager og lækre opskrifter. Jeg får helt lyst til at springe ud i alverdens cupcakes og lagkager og eksperimentere med forskellig slags pynt og finesser. Jeg vil glæde mig til at følge med i din kagebagning (og kogebogsskrivning – tillykke!)

    Knus Louise

    PS.: Min yndlingskage er også gulerodskage(!!!) og jeg skal helt sikkert prøve din version – med ananas?? – og den fine rosefrosting

    Svar
  2. Amalie

    Fandt lige din blog via Stylista og hold da op en fin blog du har! Jeg er helt forelsket i muffinformene på dette billede, kan du afsløre, hvor de er fra? :-)

    Hilsen Amalie

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>