Copenhagen Cakes’ kogebog på vej!

Copenhagencakes cookbook kogebog announcement s1Det er med fuldstændig sindssygt mange sommerfugle i maven, at jeg sidder og skriver dette blogindlæg.

Det har været en utrolig hemmelighedsfuld sommer for mit vedkommende. Jeg har nemlig den glæde at kunne annoncere, at jeg er i gang med at skrive (og bage til) min allerførste kogebog!

Måske nogle af jer allerede har lagt mærke til, at jeg på Instagram har givet den ret meget gas med søde sager over sommeren. Jeg bager og bager og bager og bager, så jeg får samlet de allerbedste opskrifter til jer!

Min bog kommer til at indeholde de lækreste opskrifter på lagkager, tærter, cheesecakes og meget mere. Alle mine yndlingsbagværk, kort sagt. Mit mantra er som altid, at kagerne skal være flotte, men de skal dælme også være delikate og lækre at sætte tænderne i! Med på holdet har jeg Danmarks sødeste og efter min mening dygtigste madfotograf, Sarah Coghill, og sammen med hende sørger jeg for at give jer en masse eyecandy (eller er det eyecake?), og letforståelige tips, guides og trin-for-trin vejledninger, så selv den største og mest avancerede kage pludselig bliver overskuelig og, ja, a piece of cake.

Jeg kommer nok til at spamme med endnu flere kagebilleder både på Facebook og Instragram efterhånden som projektet skrider længere frem, og jeg glæder mig sådan til at vise jer denne fantastiske rejse.

Kagerne på billedet står i øjeblikket i mit køleskab, og jeg kan høre dem kalde på mig. Næste gang I ser mig bliver det helt sikkert med et par ekstra kilo på sidebenene, men det kommer til at være det hele værd…..<3

15 tanker om "Copenhagen Cakes’ kogebog på vej!"

  1. CakeLiving

    FEDT og SEJT! Det er godt gået og jeg er sikker på at det bliver en rigtig fin bog :-) Glæder mig til at se resultatet. De ekstra kilo kan du jo altid smide igen når du har fået bagt og smagt igennem :-)

    Svar
  2. Lasse Jensen

    Rigtig god søndag og et stort tillykke med, at du har din første bog på vej:-)
    Jeg vil klart støtte dig og købe bogen, når den udkommer.

    Nyd dagen.
    Lasse

    Svar
    1. copenhagencakes Forfatter

      Hvor er det bare pænt af dig at ønske tillykke, Lasse. Tusind tak :) Jeg bliver så glad af at læse alle disse kommentarer. Tak fordi du så trofast følger med og kommenterer på min blog :)

      Svar
  3. Rav Food

    Hjertelig tillykke – det kan kun blive et hit.
    Selvom jeg ikke spiser kager i hverdagen, vil jeg glæde mig til at se din fine kagebog :-)
    Vi holder jo også fest engang imellem :-)
    Mange hilsner Kathe

    Svar
    1. copenhagencakes Forfatter

      Tusind, tusind tak, Kathe! <3
      Det er også sådan jeg har det – det handler om at gå all-in på de bedste kager når det er tid til fest! Jeg glæder mig så meget til at vise jer bogen :)

      Svar
    1. copenhagencakes Forfatter

      Jeg er både super spændt og også lidt stolt. Glæder mig til at stå med et eksemplar i hånden :) Tusind tak fordi du skrev!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>