En gulerodskage, der bringer venner sammen

Der er én opskrift jeg vender tilbage til igen og igen, nemlig verdens bedste gulerodscupcakes. Forleden ville jeg teste, om opskriften kunne konverteres til en kage-opskrift, og ja – det lykkedes med bravour.
Og tænk engang, selvom kagen blev bagt som resultat af lidt impulsivitet en fredag eftermiddag, tiltænkt mig og kæresten, skete der følgende: I det sekund kagen var færdig fik jeg en sms fra et vennepar der spurgte, om vi ville komme på besøg til hygge og aftensmad. Og min bror, der tilfældigvis bor 50 m fra dette vennepar skrev et par timer senere på Facebook og spurgte, om jeg ikke snart ville komme forbi med noget kage.
Så vi røg en tur til Kbh NV og tilbragte en glad aften med venner + baby, og så fik jeg oven i købet også set min bror.
Jamen altså! Der er virkelig intet som en god kage der bringer mennesker sammen, er det ikke herligt?!

Opskriften er som sagt den samme som opskriften til gulerodscupcakes, jeg har blot halveret ingredienserne så den passer i en lille springform (ø 21 cm). Derudover har jeg ændret lidt i opskriften til frostingen, og tilføjet citronskal + citronsaft, det satte lige prikken over i’et.

På billederne har jeg pyntet kagens side med ristet kokosmel – IKKE ristede løg som nogen ellers troede ;)

Da dette var et eksperiment er jeg ikke sikker på bagetiden – ovnen herhjemme i den gamle lejlighed er som sagt noget bras, så jeg tør slet ikke fortælle hvor lang tid kagen var inde. Derfor, indtil jeg ved bedre, må jeg nøjes med at bede Jer om selv at holde øje med bagetiden.

Ingredienser
2 æg
1 dl smagsneutral olie
100 gr sukker
25 gr brun farin
1/2 dåse ca. 250 gr finthakket ananas
1 tsk vaniljesukker
125 gr mel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
0,25 tsk salt
1 tsk kanel
1/4 tsk muskat
En knivspids stødt nellike
125 gr revet gulerod
(100 gr valnødder eller pecannødder – kan udelades)

Frosting
50 gr usaltet smør, blødt
110 gr Philadelphia
175 gr flormelis
1 tsk vaniljesukker eller korn fra en vaniljestang
Revet skal + saft fra 0,5 øko. citron

  • Forvarm ovnen til 185 °C.
  • Pisk æg, olie, sukker og brun farin sammen med en elpisker. Pres ananassaften ud af stykkerne over en si og vend den hakkede ananas i blandingen.
  • Bland mel, bagepulver, natron, vaniljesukker, salt, kanel, muskat og stødt nellike i æggeblandingen.
  • Rør gulerødder og evt. nødder i.
  • Hæld dejen i en smurt springform
  • Bag kagen 15-20 minutter eller indtil du kan stikke en nål i kagen der trækkes rent ud.
  • Lad kagen køle godt af når den er færdigbagt.
  • Til frostingen røres smør, Philadelphia, flormelis, vaniljesukker og citronskal sammen med en håndmikser til det er luftigt. Smag til med citronsaft.

Velbekomme!
bloglovin

32 tanker om "En gulerodskage, der bringer venner sammen"

  1. Pia

    ååhhh, elsker gulerødder i forklædning. Har just besluttet at denne kage skal være Bededags projektet ;o)

    Svar
  2. Pingback: Det lækreste kagebord |

  3. Pingback: De søde fraklip |

  4. Pingback: Trin-for-trin guide til enkel og smuk frosting |

    1. copenhagencakes

      Hej Julie. Det ved jeg ikke om man kan, det synes jeg ville være meget synd! Hvis du blander ananasen meget fint kan man ikke smage det, og det gør altså noget særligt for kagens fugtige konsistens i sidste ende :)

      Svar
    2. Anja B.Rasmussen

      Hvis du ikke kan li ananas, kan du bruge andet konserves frugt. Jeg har brugt fersken eller pære, da min mand ikke kan li ananas.

      Svar
  5. Janni

    Hold nu op den er lækker!! Har endda serveret den for folk som normalt hader gulerodskage – og de elskede den :)
    Tusind tak for en super opskrift! :)

    Svar
  6. Anne Wilma

    Super lækker kage, men min frosting blev meget tynd? Kan det være fordi at philadelphiaen var light? :-)

    Svar
    1. Anja C.

      Når man skal lave sådan noget frosting skal man ikke tage light produktet (:
      Det kan være en af årsagerne til det mislykkedes. Den anden årsag kan være, hvis du røre for meget i massen (:

      Svar
  7. Pingback: Krydret gulerodslagkage | minmadoase

  8. Gurli

    Hej. Har fulgt din skønne blog et stykke tid og NYDT din deltagelse i kagekampen ! Er mængden af sukker ikke meget lille? Kender nemlig en næsten identisk opskrift. Der er bare nogetmere sukker i…..

    Svar
  9. Pingback: Barnedåb | Ruder Hjerte

  10. Kira

    Min blev utrolig lav da den kom ud af ovnen, den skulle have 40 min før den var færdig, smagen var dog fin, men må prøve igen ;-)

    Svar
  11. Pingback: Min yndlingskage: Gulerodskage med creamcheese-frosting |

  12. Pingback: FØDSELSDAGSKAGER (og dejlig mange af slagsen) | Core Food

  13. Pingback: Min yndlingskage: Gulerodskage med creamcheese-frosting | copenhagencakes

  14. Pingback: Squashkage med creamcheesefrosting | copenhagencakes

  15. Pingback: Det lækreste kagebord | copenhagencakes

  16. Pingback: De søde fraklip | copenhagencakes

  17. Sara

    Hej.
    På lørdag skal jeg lave en “Frost” kage til min datters fødselsdag med sukkerbillede, blå frosting osv.
    Jeg påtænker at lave denne lækre kage og sætte en marcipankant rundt om kagen – tror du ikke det kan gå sammen smagsmæssigt?
    Jeg har en springform på 21 cm og en på 25 cm. Jeg vil gerne dele den og komme frosting imellem og lave den så høj som muligt, der skal være kage til 14 – hvad vil du foreslå? Bruge den store form og fordoble opskriften, eller lave to i den lille form – bliver den for høj mon?
    På forhånd tak for hjælpen og tak for fantastiske opskrifter!
    Mvh Sara

    Svar
    1. copenhagencakes Forfatter

      Hej Sara
      Tusind tak for din kommentar!
      Jeg tror helt sikkert at marcipan vil gå godt til denne kage, det lyder bare rigtig lækkert.
      Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med antallet og de to forskellige størrelser forme, da jeg ikke er sikker på hvordan det fungerer. Det er bare om at prøve sig frem – det skal nok blive rigtig godt uanset hvad.
      De bedste hilsner herfra <3

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>