Så nemt er det at lave gulerødder af fondant!

Når man først har prøvet af lave fondant-figurer én gang opdager man hvor nemt det rent faktisk er. Og ingen kan vel benægte, at et lille stykke pynt på en cupcake virkelig er prikken over i’et…
Ps. Guide til at lave stribet frosting, ligesom på billedet ovenover, findes her.

Fondant-gulerødder (ca. 7 stk)
2 skumfiduser
1 tsk citronsaft (for smagens skyld, men kan også erstattes med vand)
Flormelis
Orange og grøn pastafarve

Klip skumfiduserne i mindre stykker og læg dem i en skål.

Tilsæt citronsaft eller vand, og giv blandingen 10 sekunder i mikroovnen. Tag ud og rør, og giv det så 10 sekunder igen. Nu skulle du gerne kunne røre det hele til en ensartet masse.

Læg en smule af massen i en anden skål, og bland farverne i. Husk, at det er en gode idé, at gøre farven meget intens på dette stadie, da den bliver lysere når der senere skal blandes flormelis i.

Rør flormelis i lidt ad gangen. Jeg kan ikke rigtig sige hvor meget flormelis jeg brugte, det er meget afhængig af, hvor flydende blandingen er blevet af citronsaften. Fortsæt med at blande flormelis i, indtil massen bliver for hård/vanskelig at røre i med en ske.

Skrab massen ud af skålen og læg den på en bordplade med flormelis. Ælt godt mens der tilsættes flormelis lidt efter lidt.

Fondantmassen er færdig når den ikke klistrer længere.

Når du er færdig med både den orange og grønne fondant-masse kan du begynde at forme gulerødderne. Se engang hvor smukke de bliver:

bloglovin

20 tanker om "Så nemt er det at lave gulerødder af fondant!"

    1. copenhagencakes

      Tak tak Asja:) Jeg har forberedt en lille guide til, hvordan man laver striber i frostingen – den kommer inden for de næste par dage, så følg med:) Jeg bruger for det meste engangs sprøjteposer af plastic, men har også en enkelt genbrugelig sprøjtepose jeg vender tilbage til hver gang jeg løber tør for de andre;)

      Svar
  1. Pingback: Guide: Så nemt at det at lave stribet frosting! | copenhagencakes

  2. Plastic Minded Beat // Nina

    … Man kan også købe en lille klump færdig fondant fra Dr. Oetker i fx. Føtex. Det er sikkert sjovere at lave det selv, men Dr. Oetkers er en god idé hvis man er i tidsnød – det kan holde sig længe i en lufttæt beholder!

    Svar
  3. Anette

    Hej de ser så pæn og lækker ud alle dine kager. Men jeg vil bare lige høre den der streg at oranges der er på din topping hvordan har du lavet den ???

    Svar
  4. Pingback: Verdens bedste gulerodscupcakes med den bedste creamcheese-frosting | copenhagencakes

  5. Pernille

    Halløj, nu har jeg beundret dine kager gennem længere tid, og følger troligt med…

    Meeen kan ikke helt gennemskue hvilke skumfiduser du bruger, der er jo mange slags, eller er det af mindre betydning, bare de er med vanilje smag?

    Svar
    1. copenhagencakes

      Hej Pernille.
      Er rigtig glad for at du kan lide at følge med ;)
      Det er et godt spørgsmål, der findes jo forskellige typer skumfiduser. Jeg har for det meste brugt de store bløde (fra Haribo – kan købes i Føtex), dem du ved man kan grille over bål. I Irma har de også skumfiduser fra deres eget mærke, sådan nogle firkantede hårde nogle, de fungerer også fint til fondant.
      Jeg tror også i bund og grund at smagen er ligegyldig. Hvis du kan finde skumfiduser med anden smag end vaniljesmag, så betyder det jo bare at fondanten får en lidt anden smag, og det kan jo også være lækkert nok ;)

      Svar
  6. Heidi Jensen

    Hvis man nu vil lave pebermynte bolcher med chokolade fyld, kan man så bruge fondanten og blande lidt chokolade i i stedet for flormelisen tror du?

    Svar
    1. copenhagencakes

      Mener du at det skal være fondanten med chokolade der skal indeni pebermyntekaramellerne? Det tror jeg bestemt ikke bliver godt…! Brug bare alm chokolade eller fx chokoladeganache :)

      Svar
      1. Heidi Jensen

        nej ikke karameller men bolcher :-) hvad er chokoladeganache?
        Jeg har forsøgt at søge lidt på nettet om hvordan man laver denne type bolcher da de er mine favoritter, men kan ikke finde noget om det….

        Svar
        1. copenhagencakes

          Karameller og bolcher er det samme i min bog ;) Jamen så må du jo Google hvad chokoladeganache er;) Du skal i hvert fald ikke fylde chokoladefondant i dine bolcher, det er for mærkeligt og jeg tvivler på om det overhovedet kan lade sig gøre…

          Svar
  7. Pingback: De søde fraklip | copenhagen cakes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>